www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Supplerende miljøkonsekvensrapport for Cityringen i høring

Supplerende miljøkonsekvensrapport for Cityringen vedr. omstigningstunnel på Østerport Station sendes nu i høring.

Østerport LuftfotoFoto: Metroselskabet/Dragør Luftfoto

24. oktober 2018

Det indgår som en del af anlægget af Cityringen, at der skal etableres en forbindelsestunnel, som forbinder Østerport Metrostation (under Østbanegade) med en trappe op til vestgavlen af den fredede Østerport Station, hvor der etableres en indgang til den gamle station. 

Projektet er udarbejdet af Metroselskabet I/S i tæt samarbejde med DSB og Banedanmark, og der er under planlægningen taget vidtgående hensyn til, at Østerport Station er fredet. Arbejdet har dog alligevel vist sig mere kompliceret end først antaget, hvorfor tunnelen ikke kan tages i brug inden Cityringens åbning i juli 2019, med mindre en del af arbejdet udføres i udvidet arbejdstid. 

Til brug for transport-, bygnings- og boligministerens stillingtagen til, hvorvidt der kan gives tilladelse til, at Metroselskabet I/S kan arbejde i udvidet arbejdstid ved Østerport Station, er der udarbejdet en supplerende miljøkonsekvensrapport, som redegør for arbejdets påvirkninger på miljøet. 

Offentligheden og myndigheder opfordres til at komme med forslag, bemærkninger eller indsigelser i forhold til miljøkonsekvensrapporten, som kan findes via linket nedenfor

Bemærkninger m.v. til miljøkonsekvensrapporten kan sendes til trm@trm.dk med cc til ssa@trm.dk eller som brev senest den 23. november 2018 til:

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Att. Kollektiv Trafikkontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K

De modtagne høringssvar vil blive vurderet og samlet i en hvidbog, som indgår i transport-, bygnings- og boligministerens stillingtagen til, om udvidet arbejdstid på Østerport Station kan tillades.  

 

Links

  • Link
     
    Se Miljøkonsekvensrapporten på Høringsportalen