www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Pressemeddelelse om udflytningerne på Transport-, Bygnings- og Boligministeriets område

Regeringen har besluttet at udflytte følgende statslige arbejdsplader på Transport-, Bygnings- og Boligministeriets område:

Jernbaneskinner

17. januar 2018

  • Banedanmark flytter 60 arbejdspladser til Ringsted, som skal varetage opgaver indenfor trafikplanlægning. Dermed flyttes et fagligt samlet område til Ringsted, som sammen med de allerede eksisterende funktioner skal arbejde med at optimere den løbende trafikplanlægning og aktiviteter i infrastrukturen. 
  • Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen flytter 40 arbejdspladser til Færdselsstyrelsen i Ribe, som skal varetage opgaver inden for erhvervstransport, herunder taxi-området og bilsyn. Dermed samles opgaver vedr. færdselsområdet og der skabes bedre sammenhæng mellem regulering og tilsyn.
  • Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen flytter 4 arbejdspladser til Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg som led i oprettelsen af Center for Markedsovervågning.

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen udtaler i den forbindelse: 

- Regeringen ønsker en mere geografisk balanceret placering af de statslige arbejdspladser. Med de nævnte tiltag, synes jeg, at der på Transport-, Bygnings- og Boligministeriets område er opnået en god balance, som understøtter ministerområdets opgavevaretagelse og store geografiske spredning.