www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Ny CEF-ansøgningsrunde: EU afsætter 100 millioner EUR til investering på bl.a. havneområdet

Den 5. december 2018 offentliggjorde INEA en ny ansøgningsrunde for CEF Transport. Ansøgningsrunden afsætter 100 millioner EUR til projekter på det samlede net samt udviklingen af søhavne (samlet net) og til projekter om reduktion af støj fra jernbanegodstransport. Den nationale ansøgningsfrist til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er 19. marts 2019.

Skib i havnFoto: Ulrik Jantzen

12. januar 2019

Ansøgningsrunden fokuserer på grænseoverskridende projekter på det samlede net samt udviklingen af søhavne (samlet net) på det transeuropæiske transportnet (TEN-T). Bemærk særligt, at søhavne kan søge om støtte alene, dvs. uden et samarbejde med en anden TEN-T-havn eller et rederi.

Ansøgningsrunden fokuserer desuden på projekter om støjreduktion for jernbanegodstransport.

Et komplet overblik over ansøgningsrundens betingelser og målgruppe kan læses her: https://ec.europa.eu/inea/sites/inea/files/2019_cef_transport_call_text_comprehensive.pdf

To ansøgningsprioriteter

1. Prioritet: Projects on the Comprehensive Network
Beskrivelse: Cross-border sections on rail-ways, roads and inland waterways, connections to and the development of maritime ports
Formål: Removing bottlenecks and bridging missing links, enhancing rail interoperability, and, in particular, improving cross-border sections
Budget: 65 million EUR

2. Prioritet: Reduction of rail freight noise
Beskrivelse: Reducing rail freight noise, including by retrofitting of existing rolling stock
Formål: Ensuring sustainable and efficient transport systems in the long run, with a view to preparing for expected future transport flows, as well as enabling all modes of transport to be decarbonised through transition to innovative low-carbon and energyefficient transport technologies, while optimising safety
Budget: 35 million EUR

Tidsplan for ansøgningsrunden

  • Offentliggjort 5. december 2018
  • Ansøgning åben 8. januar 2018
  • Virtuel infodag (tilmelding nødvendig) 17. januar 2019
  • Frist for frivillig projektbeskrivelse 18. februar 2019
  • Frist til MVFM for Ansøgningsformular C 18. februar 2019
  • Frist til TRM og TBST (nationalt) 19. marts 2019
  • Frist til INEA 24. april 2019 kl. 17:00

Frister og forpligtelser for ansøger
Alle ansøgninger med dansk involvering skal valideres af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet inden indsendelse til Kommissionen. Bemærk særligt processen for ansøgningsformular C, jf. nedenfor.

Ansøgeren sender selv ansøgningen til Kommissionen elektronisk (se mere på ansøgningsrundens hjemmeside).

Fristen for indsendelse til Kommissionen er den 24. april 2019 kl. 17.00.

Den samlede ansøgning, inklusive en eventuel samfundsøkonomiske analyse og andre centrale bilag, sendes til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet senest den 19. marts 2019 til ckl@trm.dk og heto@tbst.dk.

Ansøgninger indkommet efter denne frist behandles ikke.

Alle ansøgere opfordres desuden til at sende en kort projektbeskrivelse. Projektbeskrivelsen er frivillig, men har til formål at forberede ansøgningen bedst muligt. Projektbeskrivelsen bedes fremsendt senest den 18. februar 2019 til ckl@trm.dk og heto@tbst.dk.

Projektbeskrivelsen kan tage udgangspunkt i skabelon, der findes nedenfor.

Ansøgningsformular C

Miljø- og Fødevareministeriet skal godkende ansøgningsformular C inden den samlede ansøgning sendes til Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

Ansøgningsformular C bedes sendt hurtigst muligt og senest den 18. februar 2019.

Ansøgningsformular C sendes udfyldt af ansøgeren som pdf til:

MFVM

  1. Natasha Cvitanich Haugsted, natha@mfvm.dk
  2. David Andersen Thing, daand@mfvm.dk

TRM (cc)

  1. Christian Kauffeldt Løber, ckl@trm.dk
  2. Henrik Tornblad, heto@tbst.dk

E-mailen emne bedes anført som følger: ”Til MFVM-Naturforvaltning CEF-ansøgning for [Projektets navn]”.

I fremsendelsesmailen bedes det angivet, om der tidligere er blevet indsendt oplysninger om projektet til Naturstyrelsen eller Miljøstyrelsen. Derudover opfordres ansøgeren ligeledes til at vedlægge den korte projektbeskrivelse.

Miljø- og Fødevareministeriet returner ansøgningsformular C med underskrifter og myndighedsstempel til ansøger – både i original per brev og per mail.

Ansøgningsformularer og vigtig information
Ansøgningsformularer og anden vigtig information om ansøgningsrunden kan læses her: https://ec.europa.eu/inea/en/connecting-europe-facility/cef-transport/apply-funding/2019-cef-transport-call-proposals-comprehensive-network.

Kommissionen afholder en virtuel infodag den 17. januar 2019 kl. 10.00. Infodagen kræver tilmelding via https://ec.europa.eu/inea/en/news-events/events/2019-cef-transport-call-virtual-info-day

Yderligere information om den virtuelle infodag kan læses her: https://ec.europa.eu/inea/en/news-events/events/2019-cef-transport-call-virtual-info-day

Kontakt
Eventuelle spørgsmål til ansøgningsprocessen kan rettes til:

Christian Kauffeldt Løber
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Internationalt Kontor
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
ckl@trm.dk

Henrik Tornblad
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
Center for Marked og Kollektiv Trafik
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
heto@tbst.dk 

Links

  • Link
     
    Yderligere information om EU-puljer på transportområdet kan læses her
  • DOCX
    0,06mb
    Bilag: Projektbeskrivelsesskabelon (Word)