www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Ny landsbypulje skal styrke indsatsen for nedrivning og områdefornyelse

Regeringen (V, LA og K) og Dansk Folkeparti har indgået aftale om kriterierne for Landsbypuljen, der skal styrke udviklingen i landsbyerne og det åbne land. Med aftalen udvides gruppen af ansøgningsberettigede kommuner, ligesom det sikres, at midlerne i Landsbypuljen fordeles til kommuner med det største behov.

LuftfotoFoto: Ulrik Jantzen

18. januar 2019

Der er oprindeligt afsat 58 mio. kr. årligt i 2019-2020 til nedrivning og istandsættelse af dårligt vedligeholdte boliger i landsbyer i puljen til landsbyfornyelse (også kendt som nedrivningspuljen). I finanslovsaftalen for 2019 er regeringen og Dansk Folkeparti blevet enige om at styrke denne indsats ved at omprioritere midlerne fra den statslige ramme til byfornyelse og samle midlerne i en ny samlet Landsbypulje. 

Der afsættes herved yderligere 68 mio. kr. i 2019, 85 mio. kr. årligt i perioden 2020-2021 og 95 mio. kr. i 2022 til landsbyfornyelse. Det indebærer, at bevillingen til den nye Landsbypulje samlet bliver 126 mio. kr. i 2019, 143 mio. kr. i 2020, 85 mio. kr. i 2021 og 95 mio. kr. i 2022.

Tilføjelsen af flere statslige midler målrettet landsbyerne har givet mulighed for at udvide gruppen af ansøgningsberettigede kommuner. Mens 45 kommuner har været ansøgningsberettigede til puljen til landsbyfornyelse (2016-2020), så kan 56 kommuner fremover ansøge om midlerne fra den samlede Landsbypulje. Kommunerne vil kunne ansøge om midlerne på baggrund af kriterier, som afspejler kommunens behov for støtte til indsatserne.

- Det har i mange år været Københavns Kommune, der har modtaget størstedelen af de statslige byfornyelsesmidler. I dag står vi imidlertid med nogle mindre byer langt fra hovedstaden, som kræver vores opmærksomhed. Ingen er tjent med, at der ligger ubeboede og nedrivningsparate bygninger, der forfalder i lokalområdet, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

Det er målet med den nye Landsbypulje at fokusere indsatsen i de byer, hvor der er et særligt behov for at styrke udviklingen. Derfor afgrænses anvendelse af midlerne til indsatser i landsbyer med under 4.000 indbyggere eller i det åbne land.

- Jeg er rigtig godt tilfreds med. at vi på finansloven fik sat ekstra penge af til landsbypuljen og fik den fokuseret på netop landsbyerne. For Dansk Folkeparti har udflytningsstrategien stor betydning. og det er vigtigt for os for så vidt muligt at understøtte det gode liv uden for storbyerne. Landsbypuljen er med til at gøre en forskel sammen med gode stærke kræfter rundt i det danske land, siger Merete Dea Larsen, boligordfører fra Dansk Folkeparti.

Midlerne vil udover nedrivnings- og istandsættelsesindsatser også kunne anvendes til områdefornyelse og genhusning. Muligheden for at gennemføre områdefornyelse med støtte fra puljens midler gør kommunerne i stand til at forny deres landsbyer med en helhedsorienteret indsats. Samtidig prioriteres det, at kommunerne kan få statslig støtte til de ofte omkostningstunge genhusningssager.

Statens refusion af kommunernes udgifter har midlertidigt været hævet til 70 pct. for puljen til landsbyfornyelse, men vil fremover være 60 pct., hvilket medfører, at der kan gennemføres flere nedrivninger for pengene – det skønnes, at antallet af nedrivninger kan øges med lidt over 2000 efter omprioriteringen.

 

Links

  • PDF
    0,06mb
    Aftale om udmøntning af midler til en styrket indsats for nedrivning og områdefornyelse i landsbyer