www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Forretningsanalyse af færgefarten på Rødby-Puttgarden

KPMG har gennemført en uafhængig forretningsanalyse af færgefarten på Rødby-Puttgarden.

28. april 2016

For at kvalitetssikre beslutningsgrundlaget for Femern Bælt-forbindelsen har Transport- og Bygningsministeriet fået gennemført en række eksterne analyser af projektet. Det drejer sig blandt andet om den eksterne kvalitetssikring af trafikprognosen, som COWI har gennemført, og den eksterne kvalitetssikring af fordelingen af reserver og risici, som EY har udarbejdet. 

Transport- og Bygningsministeriet har endvidere fået KPMG til at gennemføre en uafhængig forretningsanalyse af færgefarten på Rødby-Puttgarden. Forretningsanalysen understøtter trafikprognosens konklusion om, at det ikke forventes at være økonomisk rentabelt at forsætte færgefarten på Rødby-Puttgarden, når den faste forbindelse åbner.

KPMG's forretningsanalyse handler alene om færgefarten Rødby-Puttgarden. Efter offentliggørelse af rapporten er der tilføjet en tillægsside til rapportens bilag 1 side 55 om overfartspriser, der alene er anvendt til metodisk at fordele koncernomsætningen på tre færgeruter. KPMG-analysen handler altså ikke om overfartspriserne på hverken Gedser-Rostock eller Helsingør-Helsingborg.

Links

  • PDF
    2,76mb
    Forretningsanalyse af færgefarten Rødby-Puttgarden
  • PDF
    0,02mb
    Tillægsside: Opgørelse af 2015/2016 priser på Helsingør/Helsingborg