www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Tidslinje for Femern Bælt-projektet

Se historikken for Femern Bælt-projektet.

Visualisering af byggepladsenFoto: Femern A/S

9. maj 2016

1991
Femern Bælt-forbindelsen er for første gang på den officielle politiske dagsorden i Folketinget. Den danske trafikminister Kaj Ikast (K) indgår aftale med sin svenske ministerkollega, Georg Andersson (S) om den faste forbindelse over Øresund. Danmark tilkendegiver ved samme lejlighed, at man vil undersøge mulighederne for at etablere en fast forbindelse over Femern Bælt. I Tyskland har man i de år fokus skarpt rettet mod forbindelserne mellem den østlige og vestlige del af landet efter genforeningen.

1992
Den danske trafikminister Kaj Ikast (K) og hans tyske kollega Günther Krause (CDU) bliver i oktober enige om at indlede forundersøgelser vedrørende en fast forbindelse. Undersøgelserne bliver udført i perioden 1995-1999.

1999 Det danske Trafikministerium og det tyske Forbundstransportministerium fremlægger et fælles feasibility studie af blandt andet otte forskellige forslag til teknisk udformning af Femern Bælt-forbindelsen og økonomien i projektet.

2003
En opdateret dansk-tysk trafikprognose præsenteres af det danske Trafikministerium og det tyske Forbundstransportministerium.

2004
I juni mødes den danske trafikminister Flemming Hansen (K) med sin tyske kollega Manfred Stolpe (SPD) i Berlin. Her underskriver de en fælles erklæring om det videre arbejde hen imod realiseringen af en fast forbindelse over Femern Bælt.

2005
Det statsejede Sund & Bælt Holding A/S stifter Femern Bælt A/S som et 100 procent ejet datterselskab.

2006
Transport- og Energiministeriet og det tyske Bundesministerium für Verkehr, Bau und Stadtentwicklung fremlægger en Miljøkonsultationsrapport for Femern Bælt-projektet med støtte fra Europa-kommissionen. 

2007
Transportministrene i Danmark og Tyskland, Flemming Hansen (K) og Wolfgang Tiefensee (SPD) indgår en politisk aftale om etablering af en fast Femern Bælt-forbindelse. Slesvig-Holstens transportminister Dietrich Austermann (CDU) støtter aftalen.

2008
Den 2. september indgås en bred politisk aftale om Femern Bælt-forbindelsen.

Dagen efter underskriver transportministrene for Danmark og Tyskland, Carina Christensen (K) og Wolfgang Tiefensee (SPD), statstraktaten om etablering af en fast forbindelse over Femern Bælt.

2008
I december bevilger Kommissionen 2 ½ mia. kr. i støtte til Femern Bælt-projektet for perioden 2007-2013 til at gennemføre de nødvendige undersøgelser og forberedelser. Femern Bælt-forbindelsen udpeges som et nøgleprojekt i forhold til at binde Skandinavien og Centraleuropa tættere sammen.

2009
I marts vedtager Folketinget en projekteringslov for Femern Bælt-forbindelsen fremsat af transportminister Lars Barfoed (K), med stemmer fra regeringspartierne Venstre og Konservative samt Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Med loven ratificeres statstraktaten med Tyskland.

2009
I juni vedtager den tyske forbundsdag loven om ratificering af statstraktaten med stemmer fra koalitionspartierne CDU/CSU og SPD samt De Liberale. Det tyske forbundsråd ratificerer statstraktaten i juli.

2010
Som led i VVM-processen præsenterer Femern A/S sit forslag til miljøundersøgelsesprogram, som sendes i høring i Danmark, Tyskland og de øvrige lande i Østersøregionen.

2011
Forligskredsen bag Femern Bælt-projektet (V, K, DF, LA, S, Rad. V., SF) beslutter under transportminister Hans Christian Schmidt (V) i februar, at en sænketunnel er den foretrukne tekniske løsning. I juni tiltræder forligskredsen ligeledes Femern A/S’ indstilling om, at produktionsanlægget for tunnelelementer placeres i Rødbyhavn.

2011
Med aktstykke 149 af den 15. juni 2011 giver Folketingets Finansudvalg hjemme til at fremrykke udbudsprocessen for anlægsarbejderne på kyst til kyst-forbindelsen.

2012
Femern A/S indleder den omfattende udbudsproces med prækvalifikation af entreprenørvirksomheder, og dermed får den internationale byggeverden for første gang mulighed for at få detaljerede oplysninger om projektets videre forløb.

2013
Folketingets Finansudvalg tiltræder i marts et aktstykke fra transportminister Henrik Dam Kristensen (S) om fremrykning af en række forberedende aktiviteter til Femern Bælt-projektet. Formålet er at forberede området i Rødbyhavn til anlæggelse af de store byggepladser, og derved sikre øget robusthed i tidsplanen samt skabe øget økonomisk aktivitet og flere arbejdspladser i området.

2013
I maj prækvalificerer Femern A/S ni internationale entreprenørkonsortier til at give tilbud på de fire store anlægskontrakter på den faste forbindelse over Femern Bælt.

2013
I juni sender transportminister Henrik Dam Kristensen (S) VVM-redegørelsen for en fast Femern Bælt-forbindelse i offentlig høring for at blive vurderet af danske myndigheder og borgere. Der indkommer i alt 42 høringssvar.

2013
Den 18. oktober indleverer Femern A/S en 11.000 siders tysk ansøgning om myndighedsgodkendelse af projektet i Tyskland. Samme dag udsender den slesvig-holstenske transportminister Reinhard Meyer en pressemeddelelse om, at han forventer, at Femern A/S kan få de nødvendige myndighedsgodkendelser og gå i gang med at bygge i løbet af halvandet til to år.

2013
Femern Bælt-forbindelsen bliver fremhævet som et prioriteret projekt i EU’s transportprogram af EU’s transportkommissær, Siim Kallas. De nye retningslinjer på transportområdet, som EU besluttede under det danske formandskab i 2012, betyder, at Femern Bælt-projektet nu har større mulighed for støtte.

2014
I maj fremlægger den tyske godkendelsesmyndighed i Slesvig-Holsten, LBV Kiel, den 11.000 siders lange byggeansøgning fra Femern A/S i offentlig høring.

I juli udløber høringsfristen for den tyske ansøgning. Den tyske myndighed, LBV Kiel, modtager cirka 3.100 høringssvar fra borgere, organisationer og myndigheder.

2014
Syv store konsortier prækvalificeres i september til at byde på milliardkontrakterne for Femern Bælt-tunnelen.

2014
Femern A/S modtager tilbud fra de prækvalificerede konsortier. De ligger knap ni milliarder kroner højere end forventet af Femern A/S.

2015
Den 17. februar præsenterer Femern A/S en opdateret finansiel beregning af tilbagebetalingstiden med de forhøjede anlægspriser.

2015
Transportminister Magnus Heunicke (S) og den tyske transportminister Alexander Dobrindt (CSU) mødes i Berlin den 24. februar med Femern Bælt-forbindelsen på dagsordenen. Ministrene understreger i en fælles pressemeddelelse deres fulde opbakning til projektet.  På mødet præsenterer Dobrindt en opdateret tysk tidsplan for udbygning af de tyske jernbanelandanlæg.

2015
Forligskredsen aftaler i februar en fornyet vurdering af økonomien i det samlede Femern Bælt-projekt. På den baggrund igangsætter Femern A/S en opdatering af den finansielle analyse af projekt inkl. de danske landanlæg.

2015
Den 25. februar fremsætter transportminister Magnus Heunicke (S) forslag til lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark for Folketinget.

2015
Den 26. februar indleverer Transportministeriet en EU-ansøgning i Bruxelles om EU-støtte til Femern Bælt-projektets anlægsfase i perioden 2016 - 2020.

2015
Femern A/S igangsætter en fornyet dialogrunde med entreprenørkonsortierne for at opnå lavere priser. I den forbindelse forlænges byggeperioden med to år til 8 ½ år.

2015
Folketinget vedtager den 28. april lov om anlæg og drift af den faste forbindelse over Femern Bælt og de danske landanlæg. Loven fastslår dog, at anlægsarbejderne først kan igangsættes, når usikkerhederne om projektets økonomi er nærmere afklarede. Det gælder prisen på anlægsarbejderne, omfanget af EU-støtte og den tyske myndighedsgodkendelse.

2015
Transportministeriet i Slesvig-Holsten oplyser uofficielt den 24. juni, at den tyske myndighedsgodkendelse bliver forsinket og ikke vil blive givet i 2015.

2015
Den 29. juni oplyser kommissær Bulc, at Femern Bælt-forbindelsen tildeles knap 4,4 milliarder kroner i støtte fra EU´s fond Connecting Europe Facility. Det svarer til omkring halvdelen af det ansøgte.

2015
I august igangsætter Femern A/S arbejdet med at opdatere den finansielle analyse til brug for den i forligskredsen aftalte fornyede vurdering af økonomien i det samlede Femern Bælt-projekt.

2015
Den 15. september 2015 modtager Femern A/S endelige og bindende tilbud fra de ni konsortier, der har indgivet bud på de store tunnelkontrakter. Priserne er samlet set lavere end i december 2014.

2015
Den 2. oktober oplyser Slesvig-Holstens transportminister Reinhard Meyer på et møde i København med Femern Bælt-forligskredsen, at den tyske myndighedsgodkendelse kan forventes at ligge i 2017, men at godkendelsen kan forventes at blive indbragt for Forbundsforvaltningsdomstolen i Leipzig. Det kan tage cirka to år og forventes at få opsættende virkning.

2015
Forligskredsen beslutter den 21. oktober at iværksætte en ekstern kvalitetssikring af reserver og risikofordeling på Femern Bælt-forbindelsen. Det internationale rådgivnings- og revisionsfirma EY vælges til opgaven.

2015
I starten af december indgås en formel aftale mellem Kommissionen, Transport- og Bygningsministeriet og det tyske Forbundstransportministerium om EU-støtte til Femern Bælt-forbindelsen fra 2017 – 2019. Den tildelte støtte på knap 4,4 mia. kr. fastholdes. Det svarer til en støtte på tyve procent af de støtteberettigede udgifter i perioden.

2016
Den tyske transportminister Alexander Dobrindt (CSU) besøger den 22. januar transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt i København. På mødet bekræfter ministrene deres fælles opbakning til projektet.

2016
Den 11. februar præsenteres resultatet af den af EY gennemførte eksterne kvalitetssikring af risikofordeling og reserver samt Femern A/S´s opdaterede finansielle analyse.

2016
Den 4. marts blev der indgået en politisk aftale om det videre forløb for Femern Bælt-forbindelsen. De syv forligspartier, der står bag aftalen om at bygge Femern Bælt-forbindelsen, besluttede at give Femern A/S mandat til at indgå betingede kontrakter med de foretrukne entreprenører. Betingelsen for at igangsætte anlægsarbejdet er, at der er opnået en endelig tysk myndighedsgodkendelse inden medio 2019. Desuden blev det besluttet at igangsætte anlægsarbejdet med udbygning af jernbanen mellem Ringsted og Nykøbing Falster. Det indebærer, at hele strækningen er udbygget til dobbeltspor og hastighedsopgraderet til 200 km/t i 2021, og strækningen er elektrificeret i 2024. Strækningen mellem Nykøbing Falster og Rødbyhavn udbygges, så anlægget står færdigt inden åbningen af sænketunnelen under Femern Bælt. Det eksisterende enkeltspor levetidsforlænges, så det kan anvendes, frem til anlægsarbejdet på strækningen påbegyndes.