www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Midt- og Vestjylland

Arriva Tog A/S har siden januar 2003 kørt togtrafikken i Midt- og Vestjylland på kontrakt med staten.

Arriva LinttogFoto: Arriva

12. oktober 2014

Du kan se kontrakten her:

Efterfølgende er der indgået tillægskontrakter, som vil blive lagt på hjemmesiden senere.

Transportministeriet har ansvaret for at følge op på, om Arriva Tog A/S leverer de trafikale ydelser, som de efter kontrakten er forpligtet til.

Fakta om kontrakten
Transportministeriet har udbudt togtrafikken i Midt- og Vestjylland, og Arriva Tog A/S har både vundet det første udbud (2003-2009) og det andet udbud.

Du kan se de strækninger, Arriva betjener her.

Den samlede trafik er på ca. 7,7 mio. togkilometer pr. år.

Kontrakten løber over otte år fra 2010-2018. Transportministeriet har desuden option på at forlænge kontrakten yderligere to år frem til december 2020.

I kontrakten mellem Arriva og Transportministeriet er der indbygget en incitamentsstruktur, hvor Arriva modtager økonomisk bonus for høj rettidighed og høj kundetilfredshed. Omvendt skal Arriva betale bod, hvis rettidigheden og kundetilfredsheden er under et vist niveau. Desuden skal Arriva betale en økonomisk bod for hvert aflyst tog.

Arrivas rettidighed opgøres hver måned og offentliggøres på Arrivas hjemmeside (http://mitarriva.dk/regularitet)

Kontrakten mellem Arriva og Transportministeriet er en nettokontrakt, hvor Arriva modtager billetindtægterne fra passagererne.

Desuden modtager Arriva kontraktbetaling fra staten, og den samlede kontraktsum for perioden 2010-18 er på ca. 1,5 mia. kr. (prisniveau 2008). Hertil kommer yderligere ca. 65 mio. kr. i variabelt vederlag i form af bonus, hvis Arriva leverer en høj kvalitet i form af god rettidighed og kundetilfredshed.

I 2012 blev der gennemført ca. 6,3 mio. rejser med Arrivas tog.

Du kan læse mere om Arriva på deres hjemmeside (http://mitarriva.dk/)

Links

  • PDF
    1,87mb
    Kontrakten mellem Trafikministeriet og Arriva Danmark A/S