www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Sammenhæng i Københavns kollektive trafik

Offentligjort i JP København den 3. juni 2004

Af trafikminister Flemming Hansen

Ritzau har den 13. maj refereret en udtalelse fra Bent Larsen på vegne af HUR om ansvaret for den kollektive trafik i Københavnsområdet. Ifølge denne har kun den albanske hovedstad en kollektiv trafik, der er ligeså usammenhængende som i København. Efterfølgende har Bent Larsens den 24. maj et indlæg i JP, som også slår på, at ét samlet trafikselskab er det eneste rigtige for hovedstadsområdet.

Det er da forståeligt, at alle parter i denne tid, hvor fremtidens ansvar for mange opgaver skal placeres, forsøger at påvirke sagen, men jeg synes alligevel, at man bør have et vist styr på, hvordan tingene hænger sammen.

Jeg skal ikke gøre mig klog på trafikforholdene i Tirana, men jeg ved, at der er stor forskel på organiseringen af den kollektive trafik i de forskellige storbyer i Europa. Det er langt fra tilfældet, at ansvaret for den kollektive trafik skulle være samlet i et selskab i alle andre europæiske storbyer.

HUR henviser til, at den kollektive trafik i Skåne har oplevet en vækst på 20 pct. på tre år og tager det som bevis på, at det skulle være løsningen på den kollektive trafiks problemer at organisere alt under en hat.

Det er da rigtigt, at man har gode erfaringer med udviklingen af den kollektive trafik på den anden side af Sundet, men hvorfor egentlig gå så langt? Hvis vi blot går halvvejs og ser på den kollektive trafik over Øresund, går det jo særdeles godt med denne på trods af, at ansvaret er delt på flere parter. Væksten har været på 20 pct. over to år.

Jeg vil selvfølgelig ikke dermed konkludere, at man skal splitte ansvaret op for at få bedre resultater, men kun bruge eksemplet til at vise, at det først og fremmest er den service og de ydelser, som passagererne modtager, der er afgørende for den kollektive trafiks markedsandel.

I bund og grund har vi på mange måder et udmærket kollektivt trafiksystem i Hovedstadsområdet, som mange byer kan misunde os. Den væsentligste årsag til, at det er gået tilbage med passagertallene, tror jeg, mange har ret nemt ved at få øje på, nemlig at taksterne er steget meget mere end inflationen de sidste fem år. Taksterne fastsættes som bekendt af HUR.

HUR mener også, at det er et problem, at man ikke får de fulde indtægter ved oprettelse af nye busruter til og fra en station. Man tænker dog ikke på billetindtægterne fra selve bustransporten, men på de afledte merindtægter i DSB, når nogle af de nye buspassagerer måtte rejse videre med tog.

Hertil bemærkes at staten generelt anvender både absolut og relativt set flere penge på togdriften i Hovedstadsområdet, end HUR gør på busdriften.

Uden at skele til at HUR får ekstra indtægter i busdriften, har staten foreta-get mange forbedringer og investeringer i togdriften i Hovedstadsområdet. Senest har staten besluttet at udvide S-togsdriftens omfang med 13 pct. Hvis en lokal myndighed skulle overtage hele trafikken, og derved få en endnu større og relativt tungere økonomisk byrde at løfte, kan man jo tænke sit om, hvordan det ville gå med prioriteringen af den kollektive trafik.

Når regeringen ikke foreslår et samlet ansvar for hele den kollektive trafik i Hovedstadsområdet, er det fordi, der simpelthen ikke er tilstrækkelig begrundelse for det.

Man kunne da godt stykke ansvaret for togtrafikken op i flere regionale enheder og lade f.eks. en hovedstadsregion overtage ansvaret for togtrafikken på det meste af Sjælland. Det er bare ikke videre genialt, fordi vi ville slå meget mere i stykker, end vi ville vinde, samt øge omkostningerne til jernbanetrafikken. Togtrafikken hænger sammen på landsplan, og der er mærkbare økonomiske fordele i at drive togene og at vedligeholde skinnerne under et samlet ansvar.

Man kunne omvendt godt samle trafikkøberansvaret ved at lade staten overtage ansvaret for busdriften i Hovedstadsområdet og det øvrige land, men regeringen tror, at ansvaret for busdriften er bedst forankret så tæt på borgerne som muligt, nemlig i kommunerne, hvor man har den bedste føling med de lokale behov. Busdrift er som regel meget lokal.

Selvom det jo egentlig går meget godt med den praktiske koordination mellem busser, tog og metro, har vi for at styrke koordinationen yderligere tænkt os at danne én instans - Hovedstadens kollektive trafikråd - der får til opgave at sikre den fortsatte koordination samt at stå for al information og markedsføring internt i Hovedstadsområdet. Herved får kunderne kun én fælles indgang til den kollektive trafik - og det er kundernes tarv der er afgørende.