www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Stort skridt videre mod Femern forbindelsen

Offentligjort i Børsen den 24. juni 2004

Af trafikminister Flemming Hansen

Vi er nu rykket et stort skridt nærmere en fast forbindelse over Femern Bælt. Jeg mødtes i går med min tyske kollega Manfred Stolpe i Berlin, hvor vi drøftede forbindelsen og de mange forhold, der naturligvis knytter sig til så stort et projekt, som Femern forbindelsen er. Vi har nu underskrevet en fælles dansk-tysk erklæring om at gå videre med de næste skridt i retning af en egentlig regeringsaftale om at iværksætte projektet.

Når man drøfter store projekter som Femern Bælt projektet, bliver man tit mødt med indvendingen: "Hvad skal vi med den bro? Færgerne fungerer jo udmærket." Hertil vil jeg svare, at denne holdning også var utrolig udbredt, da man skulle beslutte de faste forbindelser over Storebælt og Øresund. Faktisk var et stort flertal i befolkningen modstandere af disse forbindelser, da de blev besluttet. Spørger man til gengæld i dag, hvor folk har kunnet bruge forbindelserne i nogle år, er næsten alle glade for dem, og har svært ved at forestille sig Danmark uden disse forbindelser.

Vi kan lave nok så mange analyser på forhånd – og det gør vi også – men det er først, når man ser de konkrete fordele ved en bro, at gevinsten for alvor bliver klar og tydelig for alle. En fast forbindelse betyder ikke kun kortere rejsetid og lavere transportomkostninger. Det er kun den umiddelbare effekt. Det er nok så vigtigt at være opmærksom på de mere dynamiske effekter, når virksomhederne får bedre transportmuligheder. Det styrker mulighederne for at forbedre konkurrencen og øge beskæftigelsen. Det vil blive mere attraktivt at placere nye virksomheder eller udvide eksisterende virksomheder i de regioner, der får mest gavn af den faste forbindelse. Erfaringerne viser, at effekten ikke kommer fra den ene dag til den anden, men der er ingen tvivl om, at en fast forbindelse over Femern vil kunne styrke vækstmulighederne i regionerne omkring forbindelsen. Hertil kommer, at der i anlægsperioden vil blive skabt mange arbejdspladser i Danmark og specielt på Lolland-Falster.

Overordnet vil etableringen af den faste forbindelse betyde, at Skandinavien og ikke mindst Danmark bliver knyttet endnu tættere sammen med det europæiske kontinentet, og være med til at styrke Danmarks position som et knudepunkt for udviklingen i Nordeuropa. Dette skal også ses i lyset af udvidelsen mod øst, der vil betyde øget handel og samkvem med disse lande, ikke mindst omkring Østersøen.

I europæiske transportkredse taler man "missing links", når man taler om de "huller" der er i det europæiske transportnet. Det betragtes som et væsentligt problem for et effektivt indre marked, idet disse "missing links" er med til at hindre den frie bevægelighed for mennesker og varer. Femern Bælt er i dag et væsentligt "missing link" i det europæiske transportnetværk.

En fast forbindelse over Femern Bælt vil således betyde en lukning af et stort hul i det europæiske transportnet. Det er baggrunden for, at det er besluttet i EU at optage forbindelsen på en liste over prioriterede infrastrukturprojekter. Det betyder et muligt tilskud på kyst-til-kyst delen på helt op til 20%. Det er en mulighed, som kun står åben for ganske få af EU's prioriterede projekter – nemlig 4-5 ud af de i alt 30 prioriterede projekter. Det viser, hvor vigtigt projektet er for hele Europa.

Der er i de sidste 10 år arbejdet ihærdigt, og der er brugt mere end 100 mio. kr. på at gøre beslutningsgrundlaget så solidt som muligt. Der er få, om nogen, trafikprojekter i Danmark, der er blevet undersøgt så grundigt som en fast forbindelse over Femern Bælt. For nogle måneder siden er der blevet offentliggjort en ny samfundsøkonomisk analyse af forbindelsen. Og i sidste uge offentliggjorde vi en ny finansiel analyse. Det er spændende læsning, der bekræfter, at projektet er økonomisk solidt, og at forbindelsen vil være til fordel for Danmark og Tyskland såvel som det øvrige Europa.

Den finansieringsmodel for projektet, som vi nu arbejder videre med, er en statsgarantimodel, hvor lånene tilbagebetales med indtægter fra brugerbetaling. Det er den model, vi kender fra broerne over Storebælt og Øresund, hvor staten stiller en garanti. Driftsøkonomiske undersøgelser viser, at når projektet finansieres efter statsgarantimodellen, vil forbindelsen være tilbagebetalt godt 25 år efter åbningen. Til sammenligning er den forventede tilbagebetalingstid for Storebæltsforbindelsen ca. 25 år og 35 år for kyst-til-kyst delen af Øresundsforbindelsen.

Med den fælles erklæring, som den tyske trafikminister Manfred Stolpe og jeg underskrev i går, har vi nu en plan for, hvordan vi skal nå frem til det første spadestik. Femern forbindelsen kan om alt går vel åbne i 2015. Det er et fantastisk projekt, som vil få en betydning for Danmark, Tyskland og resten af Europa, der kan være svær at forestille sig, men som jeg glæder mig meget til at opleve.