www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Tale ved Dansk Jernbaneforbunds kongres

af trafikminister Flemming Hansen

6. oktober 2004

Det talte ord gælder

Først vil jeg takke for invitationen til at tale her på jeres kongres i dag. Jeg finder det overordentligt vigtigt, at vi i det mindste denne ene gang om året får fortalt hinanden om de tiltag og tanker, vi har om det for samfundet så vigtige jernbaneområde.

Jeg har ellers ikke haft brug for at se efter i invitationen eller i min kalender om, hvornår det var, jeg skulle holde denne tale. Der har i den seneste tid været påmindelser nok om den kommende kongres – i hvert fald i pressen - hvor det ikke har skortet på udmeldinger fra Dansk Jernbaneforbund.

Det er ofte i pressen, man kan finde forbundets holdninger til, hvordan trafikministeren og Trafikministeriet klarer sagerne eller snarere burde klare sagerne på jernbaneområdet. Jeg må indrømme, at jeg er mere tilhængere af dialogformen, der foregår ansigt til ansigt, hvor man drøfter de problemstillinger, der måtte være, og hvor vi herefter sammen finder de løsninger, der skal til.

Jeg vil derfor benytte lejligheden til at her i dag at orientere om de vigtige spørgsmål, der optager både mig som trafikminister - og så vidt jeg kan forstå fra pressen - jer som forbund.

"Liberaliseringen af jernbaneområdet fortsættes" står der i regeringsgrundlaget. Vi fortsætter dermed den omstrukturering af den danske jernbanesektor, som blev løbet i gang af skiftende socialdemokratiske trafikministre, der som oftest baserede sig på en meget bred politisk opbakning i Folketinget – også omfattende de nuværende regeringspartier.

Sammen har vi defineret, hvad man nærmest kan kalde en speciel dansk udvikling. Målet er en normalisering af jernbanesektoren, men vi er gået frem med velovervejede skridt og i en proces, som har givet mulighed for at vurdere virkninger af tidligere beslutninger, inden nye blev truffet. Det har været en kontinuerlig proces i over ti år. Men den har faktisk bragt os meget langt på den tid – og vi har undgået katastrofer, som har ramt andre, der gik mere omfangsrigt til værks på kortere tid.

I min hidtidige ministertid vil jeg specielt fremhæve to organisatoriske ændringer: Trafikstyrelsen for Jernbane og Færger samt Banedanmark.

Trafikstyrelsen blev oprettet den 1. juli 2003, med myndighedsopgaver og politisk orienterede planlægningsopgaver som blev overført fra Banestyrelsen – som det hed den gang - som den nye styrelses opgaveportefølje. Trafikstyrelsen varetog også fra starten udbud af offentlig service trafik på færgeområdet. Den 1. juli i år gik vi et skridt videre og integrerede myndighedsfunktionerne for jernbanesikkerhed i Trafikstyrelsen Således er myndighedsfunktionerne for jernbaneområdet – bortset fra undersøgelse af jernbaneulykker - nu samlet på ét sted.

Ligeledes den 1. juli i år etableredes - Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane, - hvor undersøgelsesfunktionerne for luftfart og jernbane er lagt sammen til en fælles havarikommission. Herved har vi opnået en større administrativ enhed, som forventes at medføre en samlet styrkelse af undersøgelsesarbejdet i såvel luftfarts- som jernbanesektoren.

Som sikkerhedsmyndighed skal Trafikstyrelsen sikre et fortsat højt sikkerhedsniveau. Baggrunden for integrationen har bl.a. været, at skabe et større sammenhængende jernbanefagligt miljø så at jernbane- og sikkerhedsfaglig udvikling sikres.

Den anden større organisatoriske ændring i min ministertid er rendyrkningen af Banedanmark som produktionsvirksomhed: Myndighedsopgaverne er udskilt og en bestyrelse er sat ind for at varetage den overordnede ledelse.

Bortset herfra og salget af Rådgivningsdivisionen er der ikke ændret grundlæggende i den statslige infrastrukturforvalters organisation, siden oprettelsen af Banestyrelsen. Men som altid må man løbende overveje om den nuværende organisation, er den rigtige i en sektor, der er under udvikling til et egentligt marked.

Jeg har med stor tilfredshed læst, at Dansk Jernbaneforbund er enig i, at vi nu må vurdere, hvordan den kommende udvikling bedst gribes an. Vi skal forsøge at finde en løsning for de tjenestemænd, som bliver berørt af udbud. Vi skal også forsøge at finde en organisatorisk klarhed vedrørende Banedanmarks forskellige roller i forbindelse med udbud og udførelse. En ide er udskillelsen af Banedanmarks Entreprenørvirksomhed.

Både vedrørende tjenestemænd og organisationsform har vi begyndt vore overvejelser - så intet er besluttet. Jeg kan love, at vi i tråd med tidligere organisationsændringer i jernbanesektoren vil gå frem med velovervejede skridt og søge en bred politisk opbakning. I den forbindelse luner det at læse, at Dansk Jernbaneforbund forholder sig realistisk til situationen og gerne medvirker positivt til, at Banedanmark – på fair vis – bliver i stand til at tage udfordringen op.

Jeg skal derfor kvittere med det løfte, at vi seriøst vil lytte til de meldinger, der kommer fra Dansk Jernbaneforbund.

En vigtig sag, som har haft pressens bevågenhed, er Banedanmarks administration af skattefri rejsegodtgørelser – populært kaldet skattesagen. Denne sag har både I og vi i Trafikministeriet brugt mange kræfter på. Banedanmarks skattesag kom desværre på dagsordenen igen, fordi der blev rejst fornyet tvivl om Banedanmarks evne til at administrere skattefri diæter i forbindelse med tjenesterejser.

Forbundet var hurtige ude med anbefalinger til medlemmerne om at afstå fra at foretage tjenesterejser og i stedet foretage daglig hen- og tilbagerejse i arbejdstiden. Herved mindskedes den effektive arbejdstid for Banedanmarks medarbejdere væsentligt. Dette var til skade for de løbende fornyelsesarbejder og dermed til skade for Banedanmarks store opgave med at genoprette jernbanenettet.

Vi stod derfor i august i år alle overfor et stort problem, som alle troede var løst efter, at Banedanmarks utilstrækkelige administration af skattefri rejsegodtgørelser kom frem i sommeren 2002.

Jeg var derfor tilfreds med, at det lykkedes Banedanmark, Trafikministeriet og Dansk Jernbaneforbund at finde en vej ud af problemerne. Der blev i starten af september i år indgået en aftale om en midlertidig garanti. Garantien indebærer, at medarbejdere, der beordres på tjenesterejse med skattefri diæt af Banedanmark, og som efterfølgende pålægges efterbetaling af skat, kompenseres for denne omkostning. Garantien gælder i en overgangsperiode, der varer indtil udgangen af 2004.

I mellemtiden er der i Banedanmark iværksat en proces, således at der opnås en administration af skattefri rejsegodtgørelser med den maksimale sikkerhed, som kan opnås inden for de givne rammer.

Jeg er fortsat meget optaget at få skattesagen endelig afklaret. Den endelige afklaring indeholder for mig tre elementer. Første element er den afklaring af ramme og regler, jeg netop har omtalt. Andet element er en afklaring af ansvarsspørgsmålet: Hvem havde det ledelsesmæssige ansvar for den situation omkring skattefri rejsegodtgørelse Told og Skat mødte i Banedanmark i sommeren 2002. Dette spørgsmål har været undersøgt grundigt, og jeg forventer en snarlig afklaring. Tredje og sidste element er spørgsmålet om, hvorvidt de berørte medarbejdere skal kompenseres for den pålagte efterbetaling af skat.

Ved behandlingen af disse sager vil jeg være åben over for forslag fra medarbejdersiden, der kan medvirke til at forkorte processen. Hvordan det teknisk kan tilrettelægges mest smidigt vil i øvrigt være et spørgsmål, som advokaterne bedst kan besvare, når vi når dertil. Men mit signal til Kammeradvokaten vil være, at jeg prioriterer en hurtig afgørelse. Dette her må ikke trækkes unødigt i langdrag.

Lad mig afslutte mine bemærkninger om Banedanmarks skattesag ved at sige til jer: Jeg så gerne, at Banedanmark havde administreret i overensstemmelse med gældende skatteregler, således at vi kunne være denne sag foruden.

Men Banedanmark har en forpligtigelse til at administrere udbetalingen af skattefri rejsegodtgørelser, således at medarbejderne ikke senere skal frygte en stor skatteregning. Ingen i Banedanmark kunne fortsat leve med denne usikkerhed, og derfor kan vi alle være tilfredse med, at Banedanmark nu har givet jer en garanti for, at fremtidige udbetalinger af skattefri rejsegodtgørelser sker i overensstemmelse med skattereglerne.

Som bekendt har der igennem længere tid været arbejdet på, at der bliver etableret en lokomotivføreruddannelse i offentlig regi. Jeg har forstået, at der har været lagt mange kræfter ned i dette arbejde både fra forbundets side og fra jernbanebranchens side. Nu ser det endelig ud til at lykkes, og hvis alle gode kræfter gør deres, ser det ud til, at uddannelsen kan etableres i løbet af 2005.

En grunduddannelse for lokomotivførere, hvor alle lokomotivførere får den samme uddannelse, uanset hvor man er ansat, mener jeg, er et kæmpe spring væk fra "at være ejet" af den enkelte jernbanevirksomhed. I stedet opnår den enkelte lokomotivfører personlige kvalifikationer til at træde ind på et moderne arbejdsmarked for lokomotivførere. Dette vil skabe den nødvendige fleksibilitet på jernbaneområdet og vil også medvirke til, at vi undgår flaskehalsproblemer, som man har set opstå i andre lande.

Samtidig med vores arbejde her i Danmark på at etablere en lokomotivføreruddannelse i offentlig regi har EU-Kommissionen fremlagt et direktivforslag om certificering af togpersonel på Fællesskabets område. I den sammenhæng finder jeg det helt naturligt, at vi i EU-regi arbejder for, at det endelige direktivforslag kommer til at ligge så tæt op ad den uddannelse vi er ved at lave i Danmark som muligt.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er min vision, at vi skal have ægte grænseoverskridende togtrafik i Europa. Det kræver en masse teknik, men det kræver sandelig også, at manden i førerstolen har den rigtige uddannelse, så at han ikke skal skiftes ud med en anden lokomotivfører, hver gang vedkommende kommer til en ny grænse. Dette kan man inden for luftfarten og på vejsiden, og sådan må det også på sigt kunne lade sig gøre på jernbanen.

Vi skylder jernbanen at gøre et alvorligt forsøg på at generobre de tabte markedsandele. Det gælder især på godsområdet, hvor jernbanen har sin styrke over længere afstande, og hvor grænseoverskridende trafik dertil nærmest er en nødvendighed i et lille land. Dette kan vi kun gøre ved at forsøge at nedbryde de barrierer, der hersker på jernbaneområdet i dag. Her finder jeg, at et EU-lokomotivførerkørekort vil være et skridt i den rigtige retning.

Jeg er godt klar over, at der er mange andre udfordringer især på det tekniske område. Dette er en opgave, som der arbejdes på både i EU-regi og her i Danmark, hvor vi på sigt gerne skulle have jernbanesystemerne til at tale sammen. Det kommer vi til at bruge kræfter på fremover.

Regeringen har gjort meget for jernbanen og her taler jeg ikke udelukkende om bevillinger, der udmøntes i kroner og øre, men også om vilje til forandring og nytænkning. Dette kan man ikke se udfra jeres leder, som jeg har læst i det seneste nummer af Jernbane Tidende, hvor det står, at det er af yderste vigtighed, at vi efter næste folketingsvalg får en socialdemokratisk regering.

Jeg vil godt lige gøre opmærksom på:

  • at denne regering har afsat betydeligt flere midler til jernbanen, bl.a. for at rydde op efter den forrige regerings investeringsefterslæb

I den forbindelse vil jeg fremhæve:

  • regeringen startede med at afsætte 360 mio. kr. mere årligt til genopretning af det slidte jernbanenet
  • herefter fulgte vi op med rammeaftale, der gav et rammeløft på over 9 mia. kr. over 10 år til fornyelse og vedligeholdelse af jernbaneinfrastrukturen
  • Desuden lægger vi op til en markant trafikudvidelse på 26 % i DSB og 13 % i DSB S-tog

Dette blot for at nævne nogle af de mange tiltag som regeringen har søsat på jernbaneområdet. Hermed er ikke sagt, at vi er ved vejs ende - tværtimod – udviklingen fortsætter .

Som jeg indledningsvis sagde, vil jeg gerne drøfte de udfordringer, vi står overfor på jernbaneområdet med forbundet og med andre, der ønsker at bidrage til en moderne jernbane, der kan få flere mennesker til at tage toget, og hvor gods flytter fra vejtransport og over på jernbanen.

Der er nok at tage fat på. Jeg vil hermed slutte med at endnu en gang sige tak for at jeg måtte komme her i dag og tale på jeres kongres, og opfordrer hermed til fortsat dialog og konstruktivt samarbejde.

Fortsat god kongres!