www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Tale ved Danske Busvognmænds årsmøde

af trafikminister Flemming Hansen

6. november 2004

Det talte ord gælder

Tak for invitationen til at deltage i jeres årsmøde. Det er første gang, at jeg som trafikminister har lejlighed til at deltage i denne begivenhed, og jeg må sige, at jeg har glædet mig til at komme her i dag.

Kørsel med bus har spillet en stor rolle i medierne i dette år, men desværre på en trist baggrund. Mediebilledet har været præget af de to tragiske ulykker med sovebusser - først i januar i Eisenberg og dernæst i juli i Euskirchen. Begge ulykker har været forårsaget af for høj hastighed og manglende opmærksomhed hos chaufføren og desværre med dødsfald til følge.

Det vil næppe undre nogen, at det gennemgående tema for min tale derfor vil være trafiksikkerhed. At sikkerhed i trafikken er et helt centralt emne for mig, skyldes den simple grund, at det berører os alle. Vi er alle hver eneste dag på den ene eller anden måde trafikanter. Og det skal vi selvsagt kunne være uden bekymringer eller frygt for vores liv og førlighed. Min vision er derfor, at vi skal have en stadig bedre trafiksikkerhed. Den bygger på en treklang af virkemidler: en tilstrækkelig og tidssvarende lovgivning, en forsvarlig og velholdt infrastruktur og en fornuftig og ansvarlig trafikantadfærd. De to første dele er et politisk ansvar og et myndighedsansvar. Men det er vigtigt i den sammenhæng, at der er en løbende dialog med borgere, brancheorganisationer og andre interesserede parter. Det lægger jeg stor vægt på.

En måde at forbedre trafiksikkerheden på, kan også være at se på, hvordan køretøjerne er indrettet. Er kravene til sikkerhed tilstrækkelige og tidssvarende? Det er et spørgsmål, man som minister må stille sig selv. Og et spørgsmål som blev aktualiseret efter den første ulykke i januar i år. Straks efter ulykken i januar anmodede jeg derfor Færdselsstyrelsen om en vurdering af sikkerheden i sovebusser og om mulighederne for at forbedre sikkerheden.

I Færdselsstyrelsens redegørelse blev der bl.a. peget på disse muligheder for at forbedre sikkerheden: Sovebusser kræves udstyret med kollisionssikre sikkerhedsadskillelser foran alle køjepladser, Turistbusser kræves udstyret med en speedometer anbragt synligt for passagererne, og nye turistbusser kræves udstyret med ESP (Elektronisk Stabilitets Program), der modvirker væltning og udskridning.

I juli skete så den anden tragiske ulykke. Jeg må indrømme, at det har gjort stort indtryk på mig, at der så hurtigt efter indtraf endnu en tragisk ulykke. Og skal jeg være ærlig, så har det også givet mig anledning til at overveje, om vi overhovedet skal have sovebusser på vejene. Lad mig understrege, at jeg på ingen måde er færdig med disse overvejelser eller har truffet beslutning om fremtidens transportudbud.

Men – det er jo ikke alene de køretøjstekniske krav, der har betydning, når vi taler om trafiksikkerhed. Den ansvarlige adfærd hos de enkelte trafikanter er af helt afgørende betydning. Overtrædelse af lovgivningen om eksempelvis køre- og hviletid, overskridelse af tilladte hastighedsgrænser og kørsel uden gyldigt kørekort vækker ikke alene irritation, men støder også almindelige menneskers retsfølelse. Den slags adfærd spiller en helt afgørende rolle for både personens egen og andre personers sikkerhed i trafikken. Vejtransportrådet – som Danske Busvognmænd er medlem af – har derfor også på dets seneste møder haft grundige drøftelser om situationen i transportbranchen. Der er i denne forbindelse truffet en række vigtige beslutninger.

Der har i rådet været enighed om generelt at styrke Færdselsstyrelsens reaktionsstrategi. Der er således sket en stramning i sager, der er af betydning for trafiksikkerheden. Som følge heraf er reglerne for meddelelse af advarsler og tilbagekaldelse af tilladelser på grund af væsentlige overtrædelser blevet skærpet.

Samtidig har Vejtransportrådet sat fokus på vognmandens pligt til at sikre sig, at chaufførerne til stadighed opfylder lovgivningens krav til kørekort m.v. Vilkårene for tilladelse til bus- og godskørsel er således blevet strammet yderligere. Færdselsstyrelsens opsøgende arbejde i form af stikprøvekontrol er også blevet styrket, og styrelsen har indledt et frugtbart samarbejde med Told- og Skat og politiet. Det er karakteristisk, at det ofte er de samme virksomheder, som ikke kan finde ud af at efterleve reglerne på ét område, som samtidig skaber vanskeligheder på et andet. Jeg må her takke Danske Busvognmænd for et virkelig konstruktivt samarbejde om en hårdere kurs over for de ”brodne kar”.

For desværre er det jo ofte sådan, at det er de få, som ikke overholder spillereglerne, der får lov til at tegne billedet af en hel branche. Det gavner selvsagt ikke branchens omdømme.

På et tidspunkt, hvor mediestormen netop havde lagt sig efter busulykken i Eisenberg, var busbranchen på ny i fokus. De razziaer, som politiet gennemførte i forbindelse med skolernes vinterferie, viste massive overtrædelser af blandt andet køre- og hviletidsbestemmelserne, men også at flere chauffører ikke havde erhvervskørekort eller andre fornødne godkendelser til at føre bus. For nylig kunne man i TV i forbrugerudsendelsen Konsum se, hvorledes der fortsat sker overtrædelser af hastigheden ved kørsel med bus både her i landet og i udlandet. Og samtidig så man, at chaufføren i flere tilfælde talte i håndholdt mobiltelefon – det er rent faktisk også forbudt.

Det er desværre den slags, der bemærkes og gør indtryk. Og værst af alt så fortrænges billedet af alle de ansvarsbevidste og ordentlige personer, som virker i branchen. Hertil kommer, at statistikken jo viser, at bussen er det transportmiddel, som af alle transportformer på vejene rummer den laveste risiko for passagererne. Dette er et forhold, som man ikke må glemme midt i al den negative omtale af kørsel med bus. Men nok også et budskab vi i fællesskab skal være bedre til at få kommunikeret ud til omverden.

Der kan nemlig ikke herske tvivl om, at busbranchen generelt betragtes som dygtig og effektiv. Der er heller ikke tvivl om, at det almindelige indtryk er – og det er berettiget – at de danske buskørselsvirksomheder klarer sig godt. Der er for mig ingen tvivl om, at branchens omdømme har lidt under dette års medieomtale. Det beklager jeg selvsagt lige så meget som jer selv. Den slags omtale skaber utryghed i befolkningen og blandt andre trafikanter.

Det er som sagt ikke hensigtsmæssigt, når enkeltes optræden kommer til at tegne billedet af en hel branche. Jeg ved med sikkerhed, at der i denne kreds, som er til stede i dag, er den stærkeste og ærligste vilje til at få rettet op på uregelmæssigheder og fjerne vildskud. Jeg kender Danske Busvognmænd som en seriøs og kompetent organisation, som både har professionalitet og faglig stolthed som sine kendemærker. Branchens egne initiativer vidner også kun herom, hvilket jeg gerne vil fremhæve branchen for. Branchens egen indsats er afgørende for at opnå vores fælles mål om en lovlig og velfungerende branche med et godt omdømme.

Jeg vil derfor gerne rose Danske Busvognmænd for, at man fra foreningens side har signaleret, at man lægger vægt på en nødvendig oprydning. Jeg tænker her på den handlingsplan, som er udarbejdet i dialog med Dansk Rejsebureauforening og SiD. Handlingsplanen indeholder en standardkontrakt med en klar ansvarsfordeling mellem transportkøber og transportsælger. Den indeholder krav om 10 timers ophold på bestemmelsesstedet mod 8 timer i dag. Og den indeholder krav om en konsekvent overholdelse af køre- og hviletidsbestemmelserne. Jeg må dog også tilføje, at det i sig selv burde være en selvfølge og derfor beskæmmende, at det er nødvendigt at tilkendegive dette med en handlingsplan.

Overtrædelse vil medføre eksklusion af foreningen. Med denne standardkontrakt har alle involverede parter haft rigtig gode muligheder for en ordentlig tilrettelæggelse af den kommende vinters skikørsel.

Jeg mener derfor, at vi med rette må forvente gode resultater i den kommende tid, hvilket i denne forbindelse betyder ikke flere sovebusulykker. Og for mig er der ikke tvivl om, at et godt resultat også vil smitte positivt af på branchens omdømme.

Jeg har derfor også glædet mig over, at Danske Busvognmænds pressehåndtering var yderst kompetent i forbindelse med den seneste ulykke. Og jeg kan derfor kun rose foreningen for, at den (nu) har udformet en politik for pressehåndtering. Set med mine øjne, så virker det!

Når vi taler trafikantadfærd vil jeg til slut nævne forsøget med overhalingsforbud. Overhalende last biler og busser udgør ikke alene et irritationsmoment, men skaber også aggressioner hos andre trafikanter, og kan derfor også udgøre et faremoment. Jeg finder derfor, at der kan være grund til at overveje at udvide de vejstrækninger, hvor der er overhalingsforbud for busser og lastbiler. Forsøget har vist, at I både kan og vil respektere overhalingsforbud. Og selv om det var forventeligt, så glæder jeg mig nu også over det.

Jeg vil gerne nævne aftalen om kommunalreformen, fordi den også har stor betydning for busbranchen. Der er tale om at skabe fornyelser og forbedringer i det danske samfund. Aftalen er et godt eksempel på regeringens indsats for at skabe fornuftigt afbalancerede opgaveløsninger, som fremmer så gode vækstbetingelser som muligt i samfundet som helhed. Ifølge aftalen skal den nye struktur være enkel og borgernær. De offentlige trafikopgaver skal derfor fremover varetages af staten og langt færre, men større regioner og kommuner.

Hvad angår den kollektive trafik, skal de nye regioner stå for at oprette trafikselskaber, der får ansvaret for den lokale og regionale busdrift. Der skal oprettes et samlet trafikselskab, der dækker Hovedstadsregionen og Region Sjælland – undtagen Bornholm. Trafikselskaber kan i øvrigt etableres i samarbejde mellem flere regioner, eller der kan etableres flere trafikselskaber inden for én region. Trafikselskaberne skal samarbejde om busruter, der krydser grænserne mellem de områder, de dækker. Administrationen af fjernbuskørslen vil fortsat være et statsanliggende.

Jeg ved, at alle, der beskæftiger sig med kollektiv buskørsel, med spænding ser frem til forslaget om en ny kollektiv trafiklov. Spændingen vil snart blive udløst, da vi i ministeriet er ved at lægge sidste hånd på lovforslaget. Kommunalreformen indebærer herudover, at de nuværende ca. 10.000 km amtsveje fordeles mellem kommunerne og staten. Størstedelen af amtsvejene overgår til kommunerne, mens det overordnede vejnet samles i staten. Denne ansvarsdeling vil forbedre mulighederne for at tilrettelægge en effektiv national strategi med hensyn til det overordnede vejnet. Herudover vil de færre administrative enheder styrke fagligheden i vejforvaltningerne.

Jeg mener, at det vil forbedre grundlaget for effektivitet og udvikling inden for områder som trafiksikkerhed, informationsteknologi og trafikantservice. Efter min opfattelse vil denne ændrede og forenklede struktur forbedre rammebetingelserne for vejtransporten og for transporterhvervet. Men også inden for Danske Busvognmænd bliver der talt om ny struktur netop nu. I skal stemme om, hvorvidt Danske Busvognmænd skal optages i Dansk Transport og Logistik som en specialforening med eget sekretariat, hovedbestyrelse, årsmøde og så videre. En forening, der har samlet bus- og godskørselserhvervet under én hat, vil efter min mening give mulighed for større indflydelse. Det vil samtidig kunne højne niveauet for branchen som helhed ved den mulighed, som vidensdeling giver.

Jeg har sagt det ved andre lejligheder, men vil gerne gentage, at vidensdeling efter min mening er vejen frem for at opnå de bedste resultater til gavn for trafiksikkerheden og dermed os alle sammen.

Endelig vil jeg benytte lejligheden til kort at komme ind på Combus-sagen. EF-Domstolen (Ret i Første Instans) talte jo et klart sprog med dommen fra den 16. marts i år. Retten sagde, at Kommissionen begik fejl ved godkendelsen af den tidligere regerings statsstøtte til Combus.

Danske Busvognmænd havde lagt et stort arbejde i sagen og fik også medhold i retssalen i Luxembourg. Jeg vil gerne her fra talerstolen lykønske Danske Busvognmænd med dommen. Sagen er nu den, at Kommissionen er forpligtet til at tage sagen op. Bolden ligger med andre ord på Kommissionens banehalvdel. Nu må vi vente på udspillet fra den nye Kommission. Vi regner med at høre nyt fra denne i løbet af den næste måneds tid.

Noget andet er, at jeg er meget glad for, at vi – selv om vi jo var modparter i Combus-retssagen – alligevel har kunnet mødes nogle gange og gå i dialog om sagen.

Jeg er som sagt meget glad for at være her i dag. Jeg sætter det meget højt at kunne mødes med branchens folk. Selv om jeg har sagt nogle alvorsord i dag, så er jeg sikker på, at det ikke afskrækker jer fra at invitere mig en anden gang. Det er i den dialogens ånd, som jeg kender fra Danske Busvognmænd. Jeg er fuldt ud klar over, at I som sidder her, er kommet for at bruge de næste mange timer på at dis-kutere branchens forhold og træffe beslutninger, der vil styrke branchens anseelse. Jeg vil derfor takke for, at jeg fik ordet på jeres årsmøde. Jeg ser frem til, at vi kommer til at opleve, at mediebilledet vender for jeres branche, så både befolk-ning og politikere får en oplevelse af en branche, som er sig bevidst om, hvor vigtige de også er i trafiksikkerhedsmæssig sammenhæng. Jeg ønsker jer et rigtigt godt og vellykket årsmøde.