www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Tale ved DTL's generalforsamling

af trafikminister Flemming Hansen

22. maj 2004

Det talte ord gælder

Tak for invitationen til at deltage i jeres generalforsamling igen i år. Det er anden gang, jeg har lejlighed til at deltage i denne begivenhed som minister for transport, men i virkeligheden tredje gang, jeg har mulighed for at deltage.

Jeg må indrømme, at jeg – med erindringen om den sidste generalforsamling for to år siden – har glædet mig til at komme her i dag. Dansk Transport og Logistik spiller en central rolle for transporterhvervet. Derfor er DTL også en interessant samtalepartner og – må jeg tilføje – en meget konstruktiv samarbejdspartner.

Transporterhvervet har en stor betydning for hele samfundet. Et moderne veludviklet sam-fund kan ikke undvære en effektiv og ydedygtig transportsektor. Nye kommunikationsfor-mer skaber på mange måder andre betingelser for erhvervsliv, for samfundsliv og for private gøremål. Det er ikke længere tvingende nødvendigt at lade sig transportere rundt for at deltage i møder eller andre aktiviteter eller for at have kontakt med andre mennesker. Men når det drejer sig om at bringe varer fra producent til forbruger, er fysisk transport nødvendig. Til gengæld udvikler de tekniske betingelser for den fysiske transport sig også til gavn for såvel transporterhvervet som dets kunder.

Som borger og erhvervsmand er jeg fascineret af den dynamik og tilpasningsevne, som de danske transport- og logistikvirksomheder udviser. Det er en branche, der er præget af hård konkurrence – såvel på EU-plan som på det danske marked. Det stiller store krav til virk-somhederne og deres ansatte. Og det er givet, at udvidelsen af EU i år vil øge konkurrencen.

Med den kvalitet, der kendetegner det danske transporterhverv, er øget konkurrence ikke en trussel – snarere tværtimod. Jeg er overbevist om, at den danske transportsektor kan vinde nye markedsandele og indtage en endnu mere fremtrædende plads på det europæiske trans-portmarked i fremtiden.

På samme måde er det indre marked i EU, som er så væsentligt for vores samlede velstands-udvikling, utænkeligt uden en livskraftig transportsektor i den bredeste betydning. Her spiller godstransport på vej en meget fremtrædende rolle. Og i endnu højere grad i fremtiden.

Transportspørgsmål står højt på den europæiske dagsorden – og vejtransport er et meget fremtrædende emne i forhold til andre transportformer. Jeres virksomheder er med til at få EU’s indre marked til at fungere, blandt andet ved at sørge for eksport af danske varer. Det betyder naturligvis også, at der er fokus på branchen.

Med hensyn til jeres særlige vilkår som branche, så udvikles en sund erhvervssektor – efter min mening - i et samspil imellem sektorens egen tekniske og forretningsmæssige udvikling – herunder fair konkurrence, en vis politisk regulering i form af blandt andet lovgivning og god, ansvarsbevidst praksis. Love og regler er naturligvis de virkemidler vi politikere har til rådighed i første omgang. Men som borgerlig politiker og erhvervsmand må jeg også sige, at love og regler ikke gør det alene. Almindelig god opførsel kan man faktisk komme langt med, og god opførsel er det svært at lovgive om. God opførsel i trafikken, god opførsel i forretningsanliggender.

At der er fokus på branchen betyder naturligvis også, at dens omdømme afhænger af, hvor-dan den bedømmes i hverdagen. Det, jeg kalder "god opførsel" eller "god praksis", har som regel støtte i seriøse brancheorganisationer. Det er vel også kendetegnende for seriøsiteten i DTL, at I har vedtaget et sæt etiske spilleregler for adfærd inden for branchen. Det er et vig-tigt signal. Men for at det skal virke over for offentligheden, skal de etiske spilleregler virke også i dagligdagen.

Derfor finder jeg også, at dialog er helt central for jeres branche og dens forhold til det om-givende samfund. Jeg ved – det har jeg selv haft glæde af – at viljen til dialog er stærk i DTL. Det er så Dansk Transport og Logistiks stærke side. Set indefra er der tale om en stærk organisation med en engageret bestyrelse og en professionel direktion. Som minister for transport er jeg glad for at arbejde sammen med DTL. Det er lødige og kompetente udspil og bidrag, jeg kan regne med fra den kant. Jeg kan roligt sige, at DTL nyder meget stor respekt i regeringen som helhed.

Set udefra kan der tegne sig et andet billede. Og det vil jeg opfordre alle her i salen til at tænke over. Der kan nemlig ikke herske tvivl om, at transportbranchen generelt betragtes som dygtig og effektiv. Der er heller ikke tvivl om, at det almindelige indtryk er – og det er berettiget – at de danske transportvirksomheder klarer sig godt internationalt. Men der er også et indtryk af, at der er for mange "brodne kar" i branchen.

Pressen interesserer sig levende for transportbranchen. Og når pressen behandler et emne inden for jeres område, sker det naturligvis på samme måde som i alle andre sammenhænge: Det er den "gode" historie, den historie, der indeholder elementer af dramatik, som bringes. Hverdagen, hvor alting går godt, er ikke pressestof. Tit og ofte er det helt latterlige småting, der fanger øjet og generer. Småting, der let kunne undgås, men som giver branchen et dårligt ry: Lastbiler, som generer den øvrige trafik, lastbiler, som overhaler over kilometer lange distancer, fordi den, der overhaler, ikke viser hensyn, eller fordi chaufførerne driller hinanden.

I TV kunne man for nylig se optagelser af chauffører, som ser TV, læser avis eller laver flere andre unoder under kørselen. Det støder almindelige menneskers opfattelse af ansvarlighed. Og det er jo eklatante overtrædelser af færdselsloven. Det er naturligvis kun en lille del af chaufførerne, der udviser den form for skødesløshed, men den slags bemærkes og gør indtryk, og fortrænger ganske billedet af alle de øvrige ansvarsbevidste og ordentlige personer, som virker i branchen.

En anden ting er et mere generelt billede af, at nogle virksomheder bevidst overtræder love og regler. I den forbindelse kan jeg nævne nogle emner, som har optaget medierne i den senere tid:

  • overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelser
  • kørsel med overlæs
  • overskridelse af tilladte hastighedsgrænser
  • kørsel uden gyldigt kørekort  
  • kørsel uden vognmandstilladelser
  • kørsel med ulovlige chauffører

Jeg synes, at det er trist, at personer fra lande, hvor levestandarden er lavere end vores, udnyttes blot for at spare på lønomkostningerne i en virksomhed.

Der er for mig ingen tvivl om, at branchens omdømme i en vis udstrækning har lidt under de afsløringer af uregelmæssigheder, som kom frem under politiets stikprøvekontroller i januar i år. I den forbindelse var der eksempler på overtrædelser af alle de nævnte forhold. Den slags omtale skaber utryghed i befolkningen og blandt andre trafikanter. Det er uhensigts-mæssigt, når enkeltes optræden kommer til at farve billedet af en hel branche.

Selv verdens bedste pressechef kan ikke rette op på et dårligt indtryk. Det kan kun den enkelte virksomhed og dens ansatte gennem den måde, de optræder på i dagligdagen. Der er altså noget, der skal rettes op på. Jeg nævnte branchens evne til at udvikle sig i takt med tidens krav. Men selv den mest gennemtænkte investering i det bedste materiel kan ikke opveje de svage led, hvis det for eksempel er uansvarlig og ulovlig kørsel.

Jeg ved med sikkerhed, at der i denne kreds, som er til stede i dag, er den stærkeste og ærligste vilje til at få rettet op på uregelmæssigheder og fjerne vildskud. Jeg kender DTL som en seriøs og kompetent organisation, som både har professionalitet og faglig stolthed som sine kendemærker. Det er så en politisk opgave og en myndighedsopgave at støtte disse bestræ-belser.

Som politiker er en af de fornemste opgaver at skabe de bedst mulige rammer og vilkår for erhvervslivets udvikling på en måde, så samfundets interesser som helhed også tilgodeses. Det er naturligvis en balancegang. For meget regulering er af det onde – ja det kan være kvælende for nyskabelse og initiativ – for lidt regulering kan medføre, at nogen fristes til at misbruge friheden til at springe over, hvor gærdet er lavest, på andres bekostning og med fare for sikkerheden. En vis regulering i form af lovgivning m.v. og frivillige aftaler mellem myndigheder og organisationer er faktisk med til at sikre ordentlige og fair konkurrencefor-old.

Men et hensyn er helt centralt for mig: Sikkerhed i trafikken. Det er et spørgsmål om liv og førlighed, og det berører alle, fordi vi alle under en eller anden form er trafikanter hver eneste dag. Min overordnede vision for en stadig bedre trafiksikkerhed bygger på en treklang af virkemidler:

  • en tilstrækkelig og tidssvarende lovgivning
  • en forsvarlig og velholdt infrastruktur
  • og en fornuftig og ansvarlig trafikadfærd.

De to første dele er et politisk ansvar og et myndighedsansvar, men det er vigtigt i den sammenhæng, at der er en løbende dialog med borgere, brancheorganisationer og andre interesserede parter. Det lægger jeg stor vægt på.

Hvornår er regulering nødvendig? Det er den for eksempel, når en foranstaltning kan gøre en stor forskel på sikkerhed og fare. Jeg vil her pege på et helt aktuelt eksempel. Vi har haft en række tragiske ulykker, hvor lastbiler har påkørt cyklister eller knallertkørere under højresving med omkomne og svært kvæstede til følge. Det indebærer i første række tragedier for ofrene og deres pårørende. Men man bør også tænke på, at en lastbilchauffør, der bliver involveret i sådan en ulykke, kan blive mærket for livet.

Jeg har derfor nu besluttet, at sidespejle, som giver chaufføren et forbedret udsyn og begrænser de "døde" vinkler, skal være obligatorisk udstyr på alle lastbiler. Jeg har noteret mig med meget stor glæde, at nogle vognmænd af egen fri vilje allerede er gået i gang med at forsyne deres vogne med sidespejle for at undgå de tragiske ulykker. Det vidner om ansvarsbevidsthed, og det er jeg som borgerlig minister glad for. De "bløde" trafikanters – f.eks. cyklisternes – sikkerhed er imidlertid en for alvorlig sag til, at jeg som minister blot kan vente på, at alle følger de ansvarsbevidste vognmænds eksempel og forsyner deres køretøjer med cyklistspejle.

Det er et eksempel på, at lovgivning kan være nødvendig. De ansvarsbevidste vognmænd drager konklusionen og bekoster installation af sidespejle, mens andre vognmænd vælger at se mere afslappet på sagen og sparer den udgift. Når det bliver obligatorisk, bliver alle vognmænd stillet lige. Jeg er glad for, at DTL sammen med Danmarks Cyklistforbund, Rådet for Større Færdselssikkerhed, Danmarks TransportForskning og Danske Bilimportører har erklæret støtte til denne foranstaltning på et nyligt afholdt møde med Færdselsstyrelsen.

Jeg nævnte andre trafikanters berettigede irritation over overhalende lastbiler. De udgør ikke alene et irritationsmoment, som skaber aggressioner hos andre trafikanter, og derfor også kan udgøre et faremoment. Jeg finder derfor, at der kan være grund til at overveje at udvide de vejstrækninger, hvor der er overhalingsforbud for lastbiler. I har jo vist, at I kan og vil respektere overhalingsforbud. Det viser forsøget om højere hastighed (80 km/t) kombineret med overhalingsforbud på visse strækninger på motorvejene.

Dårlig opførsel i trafikken og overtrædelse af lovgivningen vækker ikke alene irritation og støder almindelige menneskers retsfølelse. Den slags adfærd spiller en helt afgørende rolle i forbindelse med sikkerhed. Vejtransportrådet, som DTL er medlem af, har derfor også på sit seneste møde foretaget grundige drøftelser af situationen i transportbranchen og truffet en række vigtige beslutninger.

Der er enighed om generelt at styrke Færdselsstyrelsens reaktionsstrategi, så de – få – vognmandsvirksomheder, som gentagne gange eller groft overtræder reglerne, får advarsler eller rammes af sanktioner. Vilkårene bliver skærpet, så sanktioner falder mere prompte.

Færdselsstyrelsens opsøgende arbejde i form af stikprøvekontrol skal også styrkes. Det er karakteristisk, at det ofte er de samme virksomheder, som ikke kan finde ud af at efterleve reglerne på eet område, som samtidig skaber vanskeligheder på et andet. Lidt firkantet sagt: Hvis der er restancer i moms og skat, så er der ofte også overtrædelse af køre- og hviletids-bestemmelser, svindel med fartskrivere og de andre overtrædelser, som vi har hørt om. Vognmandens ansvar skærpes. Det må for eksempel være en pligt for arbejdsgiveren eller den ansvarlige leder at sikre sig, at chaufførernes kørekortforhold er i orden. Igen må jeg her takke DTL for et virkelig konstruktivt samarbejde om en hårdere kurs over for de "brodne kar".

Jeg nævnte, at branchen er ivrig efter at udvikle sig – herunder "produktionsapparatet", og jeg skulle have lyttet meget dårligt efter, hvis det ikke var gået op for mig, at der blandt DTL’s medlemmer er et ønske om at kunne anvende større vogntog end i dag - de såkaldte  "modulvogntog", som er længere end den nuværende EU-standard. Trafikministeriet har, som I er bekendt med, i marts offentliggjort en analyse af konsekvenserne af at tillade læn-gere vogntog. Analysen peger på, at længere vogntog kan medføre fordele for vognmændene, ligesom der kan være en mindre forbedring for miljøet. Lidt forenklet sagt vil to større vogntog kunne erstatte tre almindelige vogntog.

Analysen peger også på en række problemstillinger, som fortjener grundige overvejelser, der skal tilvejebringe et klart overblik over alle konsekvenser. Der er navnlig hensynet til sikkerheden i trafikken. Selv om der ikke er noget, der tyder på, at modulvogntog som sådan skulle indebære større fare for trafiksikkerheden, vil de sandsynligvis forårsage større skader end mindre lastbilvogntog, hvis uheldet er ude. Jeg skal i den forbindelse henlede opmærksomheden på en ulykke i Finland i marts i år, hvor et modulvogntog kolliderede med en turistbus med et meget betydeligt tab af menneskeliv. En så omfattende ulykke gør naturligvis indtryk på mig.

Det er meget vigtigt, at vi får vurderet omstændighederne ved denne ulykke på grundlag af de finske myndigheders undersøgelse. Under alle omstændigheder vil en eventuel indførelse af modulvogntog skabe behov for ændringer af vejnettet flere steder. Det danske vejnet er ikke umiddelbart indrettet på de længere vogntog. Ændringer af vejnettet af hensyn til modulvogntog vil indebære nye risici for de øvrige trafikanter på vejene. Det er i øvrigt min personlige opfattelse, at modulvogntog først giver mening, hvis de kan anvendes i hele EU.

Hertil kommer spørgsmålet om finansiering, som også skal afklares.

Desuden er der spørgsmålet om, hvorledes modulvogntog vil påvirke konkurrenceforholdene i branchen. Alle disse spørgsmål skal overvejes, inden der på et senere tidspunkt kan træffes en politisk beslutning.

Et andet forhold, som har stor betydning for jer er naturligvis betaling for brug af de veje, som benyttes til godstransport. Det er vist alle her bekendt, at EU-Kommissionens forsøg på at skabe et nyt system for vejafgifter er stødt på en del vanskeligheder under Irlands formandskab. Der er tale om et meget komplekst spørgsmål, og der er desværre ikke noget enkelt svar på, hvad der vil være den bedste løsning.

Udgangspunktet er, at vej- og brugsafgifter allerede i dag er udbredt i Europa. Også de nye medlemslande anmelder systemer for afgifter. Det kan vi ikke lave om på, selv om der ikke er tradition for den slags afgifter i Danmark. Den væsentligste politiske opgave bliver for mig at se at sikre rimelige, gennemsigtige og fair rammer for afgifter. Sigtet må være at skabe så lige konkurrencevilkår som muligt, og for en borgerlig politiker som mig er målet selvsagt at undgå alt for snævre, snærende, restriktive eller ensidige ordninger for erhvervslivet.

Det er derfor vigtigt for mig, at vi får et smidigt system i en europæisk ramme, som er i harmoni med grundtanken i det indre marked: Et marked uden forskelsbehandling på grund af nationalitet. Det skal koste det samme for en lastbil, uanset hvor den kommer fra, at køre på en bestemt strækning, og afgiftsgrundlaget skal være fastlagt på et objektivt grundlag. Systemet må ikke tillade "brandbeskatning". Der forestår vanskelige forhandlinger, når spørgsmålet kommer op igen. Jeg vil bestemt ikke undervurdere opgavens vanskelighed, men jeg tror på den anden side, at det ender med et fornuftigt resultat set med danske øjne.

 Endelig vil jeg nævne regeringens udspil til strukturreform, som også får betydning for transporterhvervet. Der er tale om et led i regeringens bestræbelser på at skabe fornyelser og forbedringer i det danske samfund og få fjernet overflødig og unødigt kompliceret regulering. Forslaget er et godt eksempel på regeringens indsats for at skabe fornuftigt afbalancerede opgaveløsninger, som fremmer så gode vækstbetingelser som muligt i samfundet som helhed.

Det glæder mig naturligvis meget, at DTL bakker så klart op om regeringens udspil.

Regeringens udspil lægger op til, at den nye struktur skal være enkel og borgernær. De offentlige trafikopgaver skal derfor fremover alene varetages af staten og kommunerne .

Hovedprincippet for delingen af opgaverne er, at staten skal sikre den landsdækkende sammenhæng i trafikken, medens alle lokale forhold skal besluttes tæt på borgerne i nye og større kommuner.

Med den nuværende opgavefordeling på vejområdet varetager knap 300 enheder på tre myndighedsniveauer stort set parallelle opgaver. Det betyder, at mulighederne for at udvikle og effektivisere vejsektoren ikke er tilstrækkeligt gode. Regeringen ønsker derfor at gøre administrationen af de offentlige veje mere enkel og overskuelig. En toleddet struktur (stat og kommune) vil være et mere hensigtsmæssigt redskab til at møde fremtidens udfordringer i form af fortsat trafikvækst, øget teknologisk kompleksitet og stadige behov for forbedring af sikkerheden.

Regeringens oplæg indebærer, at de nuværende ca. 10.000 km. amtsveje fordeles mellem kommunerne og staten, således at kommunerne overtager alle amtsveje med lokalt præg – dvs. godt 80% af de nuværende amtsveje, mens staten overtager de mest overordnede amtsveje – de resterende knap 20%. Det er de amtsveje, som har international betydning, forbin-der landsdelene eller på anden måde indgår i erhvervslivets centrale transportkorridorer.

Denne ansvarsdeling vil forbedre mulighederne for at tilrettelægge en effektiv national strategi med hensyn til det overordnede vejnet, ligesom de færre administrative enheder vil styrke fagligheden i vejforvaltningerne og dermed forbedre grundlaget for effektivitet og udvikling inden for områder som trafiksikkerhed, informationsteknologi og trafikantservice.

Efter min opfattelse vil denne ændrede og forenklede struktur forbedre rammebetingelserne for vejtransporten og for transporterhvervet. Regeringen drøfter for øjeblikket udspillet med Folketingets partier, og jeg ser frem til at der kan indgås en endelig aftale om den fremtidige struktur på trafikområdet inden Grundlovsdag.

Jeg er som sagt meget glad for at være her i dag. Jeg sætter det meget højt at kunne mødes med branchens folk. Og jeg kender jer godt nok til at vide, at selv om jeg har sagt nogle alvorsord i dag, så afskrækker det jer ikke fra at invitere mig en anden gang. Det er i den dialogens ånd, som jeg kender fra DTL.

Jeg er fuldt ud klar over, at I som sidder her, er kommet for at bruge de næste mange timer på at diskutere branchens forhold og træffe beslutninger, der vil styrke branchens anseelse.

Da jeg for mange år siden for første gang deltog i en generalforsamling i min vælgerforening, var der et bestyrelsesmedlem som ret tidligt luftede sin utilfredshed med det ringe fremmøde. Det var nu ikke så ringe endda, men han var utilfreds. Da han havde fået luft for sin ærgrelse, så han lidt brødebetynget ud og undskyldte, at han netop havde skældt ud på netop de medlemmer, der faktisk var kommet. Det var ikke hans mening, sagde han og satte sig lidt slukøret.

Jeg vil nu ikke sætte mig slukøret. Jeg ved, at I sidder her for at arbejde seriøst for branchen.

Jeg vil derfor takke for, at jeg endnu engang fik ordet på jeres generalforsamling, og jeg vil nu sætte mig for at følge noget af debatten, som jeg venter mig meget af. Jeg ser også frem til, at jeg kommer til at opleve, at mediebilledet vender for jeres branche, så både befolkning og politikere får en oplevelse af en branche, som er sig bevidst om, hvor vigtige de også er i trafiksikkerhedsmæssig sammenhæng.

Jeg ønsker jer en rigtig god og vellykket generalforsamling.