www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Tale ved luftfartskonferencen "Luftfartens udfordringer"

af trafikminister Flemming Hansen

4. november 2004

Det talte ord gælder

Først og fremmest vil jeg gerne sige mange tak, fordi jeg er blevet inviteret til at komme med et indlæg her på konferencen. Jeg synes, at luftfart er noget af det mest spændende, man kan beskæftige sig med – det er noget som betyder noget for mig – både som trafikminister og som kunde.

I de senere år har luftfarten været præget af turbulens. Derfor er denne konference et godt og aktuelt initiativ. Titlen på mit indlæg er ”Luftfartens udfordringer”, så jeg har mere end rigeligt at tage fat på.

Luftfarten har meget stor betydning for det danske samfund. Hvis vi vil have et moderne samfund i vækst, kræver det, at vi har en god og velfungerende transportsektor. Det skal være hurtigt og effektivt at transportere sig - både til vands, til lands og i luften. På trods af de udfordringer som luftfarten står over for, har mulighederne for at rejse med fly aldrig været bedre. Hver dag er der afgange til alverdens fjerntliggende destinationer, og samtidig har det aldrig været billigere at flyve.

Den stigende interesse i at flyve er et godt grundlag for en positiv udvikling i luftfarten. Når flere anvender flyet som transportmiddel, bliver der plads til flere konkurrenter på markedet. Og dermed skulle det alt andet lige blive billigere at flyve. Jeg ved ikke, om der ligefrem er tale om en selvforstærkende spiral, men det er klart, at billige billetter gør det mere attraktivt at flyve.

Luftfart er blevet en forudsætning for, at vi kan agere i en international verden. Internet, e-mail o.s.v. har gjort det lettere at kommunikere på tværs af landegrænserne. De nye kommunikationsformer vil dog aldrig kunne erstatte den direkte kontakt med kunder og forretningsforbindelser. Jeg er ikke i tvivl om, at dansk erhvervsliv også fremover vil have et stadigt stigende behov for gode flyforbindelser til omverdenen.

I det hele taget tror jeg, at flyet vil komme til at spille en stadig større rolle i mange sammenhænge – det at flyve er blevet en del af den moderne livsstil. Mange unge tager til udlandet for at tage en del af deres uddannelse. Medarbejdere udstationeres i udlandet i kortere eller længere tid. Flyrejser er ikke længere for den privilegerede del af befolkningen, og vi har alle fået smag for at besøge mere fjerne himmelstrøg.

I mange år er det gået ufattelig godt for luftfarten. Men begivenheder [her tænker jeg især på 11. september 2001] inden for de seneste år har med al tydelighed vist, hvor følsom luftfarten er. Luftfartsbranchen har tidligere haft vanskeligheder, men intet står mål med de udfordringer, som luftfarten har stået over for i de senere år.

Jeg er dog glad for at kunne konstatere, at det tilbageslag for luftfarten, der har været siden terrorangrebene den 11. september 2001, igen er ved at blive vendt til fornyet fremgang. Helt konkret kan vi se, at aktiviteten i det danske luftrum er øget. Derfor har det været muligt at se på regnskaberne og nedsætte den afgift, som luftfartselskaberne betaler for at flyve gennem dansk luftrum.

En-route afgiften er således blevet nedsat med 17% fra 1. september 2004. Jeg håber, at nedsættelsen af overflyvningsafgifterne kan bidrage til at give en håndsrækning til en hårdt trængt branche.

Jeg har også noteret mig, at indenrigstrafikken tilsyneladende så småt er begyndt at stige igen. De sidste par måneder har indenrigstrafikken i snit ligget lidt højere end i samme periode sidste år. Trafikudviklingen er dog ikke lige positiv i alle lufthavne – og tallene peger tilsyneladende især mod lysere tider for lufthavnene i Billund og Aalborg. Den positive udvikling for indenrigstrafikken skyldes dog også, at det går godt for udenrigstrafikken, og at der derfor er flere transferpassagerer.

Der er ingen tvivl om, at indenrigsflytrafikken har været inde i en betydelig omstillingsproces efter åbningen af den faste forbindelse over Storebælt. Den er faktisk blevet halveret i forhold til niveauet umiddelbart inden åbningen af Storebæltsforbindelsen. Og selv med de seneste måneders tendens til fremgang, kan man nok ikke forvente, at den i overskuelig fremtid når datidens niveau.

Omvendt er udenrigstrafikken inde i en rivende udvikling. Det går godt både i Kastrup og i Billund. Og så har flere af de mindre lufthavne oven i købet fået enkelte udenrigsruter. Jeg kan kun glæde mig over, at udenrigsmarkedet er inde i en positiv udvikling, hvor der er fremgang overalt.

På trods af fremgangen for udenrigstrafikken er det klart for de fleste, at dansk luftfart står over for en bred vifte af udfordringer - som spænder lige fra udfordringer, som branchen selv må tackle, til udfordringer, hvor myndighederne aktivt må spille med.

Luftfarten har i årtier levet en forholdsvis beskyttet tilværelse, hvor der primært blev konkurreret på service. I dag er billedet et helt andet med hård priskonkurrence på mange ruter. Slaget i luften handler i disse år især om priser, men jeg tror, at service igen vil spille en stadig større rolle. Kunderne har en klar forventning om, at de får en kvalitet, som matcher den pris, de betaler. Samtidig vil de i mange sammenhænge være villige til at betale en højere pris – hvis det vel at mærke udløser en bedre service. Eksempelvis vil mange kunder gerne betale for en bedre service, hvis de skal rejse langt eller deltage i et vigtigt forretningsmøde.

En anden tendens, som kunderne hilser velkommen, er tendensen til at tilbyde flere afgange med mindre maskiner – frem for færre afgange med større maskiner.

Men det er meget vigtigt for mig at understrege, at uanset, hvor kraftigt der konkurreres på prisen, er det afgørende, at der ikke gås på akkord med sikkerheden. Vi skal være helt sikre på, at alle luftfartsselskaber lever op til sikkerhedskravene.

Det er ikke kun, når det gælder sikkerhed, at det er afgørende, at konkurrencen foregår på ensartede vilkår. Det gælder i alle sammenhænge. Det er godt med konkurrence, men det skal være på lige og gennemskuelige vilkår for alle i branchen.

Der skal være lige og gennemskuelige vilkår – både i luften og på jorden. I lufthavnene er det vigtigt, at luftfartsselskaberne har de samme vilkår – f.eks. med hensyn til fastsættelsen af lufthavnsafgifter.

Når det er sagt, er det også vigtigt, at lufthavnsafgifterne afspejler udviklingen på luftfartsområdet. Jeg har derfor iværksat en analyse af taksterne – og om der eventuelt er behov for at ændre reglerne for, hvordan lufthavnstakster fastsættes. Jeg forventer at få forelagt analysen inden årets udgang.

I mange internationale lufthavne slås man med kapacitetsproblemer. Det betyder bl.a., at luftfartsselskaberne ikke altid kan starte og lande på det tidspunkt, de ønsker – eller som man siger i luftfartssprog: få de ”slots” de ønsker. De selskaber, som allerede er inde på markedet, kan som udgangspunkt beholde deres ”slots”, hvis bare de bruger dem i tilstrækkeligt omfang. Dermed kan det være svært for nye selskaber at komme ind på markedet.

Fra dansk side skal vi naturligvis arbejde for, at vores luftfartsselskaber har gode muligheder for at flyve til og fra lufthavne i udlandet. Samtidig kan de danske lufthavne glæde sig over, at de i sammenligning med andre internationale lufthavne har tilstrækkelig kapacitet – i hvert fald i overskuelig fremtid. Når lufthavnene i vore nabolande plages af kapacitetsproblemer, bliver det alt andet lige mere attraktivt at benytte de danske lufthavne.

Den hårde konkurrence i luftfarten har tvunget alle i branchen til at have fokus på bundlinjen. Hvis vi skal have gode og velfungerende flyforbindelser internt i Danmark og ind og ud af landet, er det vigtigt, at vores luftfartsselskaber og lufthavne udvikler sig positivt. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg gerne ser, at den danske luftfartsbranche klarer sig godt i konkurrencen med luftfartsselskaber og lufthavne fra andre lande.

Det glæder mig derfor meget, at det ser ud til, at udviklingen går den rigtige vej for SAS. Selskabet har i de seneste år haft en turbulent periode med lav indtjening og uro. Det kan være utrolig vanskeligt at vende en sådan udvikling. Men jeg må sige, at jeg virkelig er imponeret over, hvor målrettet man er gået til værks med omstillingsprogrammet Turnaround 2005. Jeg håber, at selskabet snart kommer til at høste frugten af sine anstrengelser.

Kastrup Lufthavn har netop fejret sit 10 års jubilæum på børsen og er inde i en utrolig positiv udvikling. Selskabet har virkelig forstået at omstille sig fra at være en statsvirksomhed til et børsnoteret selskab. Kastrup Lufthavn er blandt de bedste og mest effektive lufthavne i Europa. Det betyder, at kunderne kan glæde sig over at have en velfungerede lufthavn, som er trafikknudepunkt i Skandinavien, og hvor der derfor er mange daglige afgange. Dertil kommer, at lufthavnsafgifterne ligger i den lave ende.

Som erhvervsmand med rødder i det jyske, glæder det mig, at det også går godt i f.eks. Billund Lufthavn. Lufthavnen har været utrolig dygtig til at udvikle trafikken ud af Billund – blandt andet i samarbejde med Maersk Air og Cimber Air.

I det hele taget er jeg imponeret over, hvordan luftfartsbranchen har forstået at tage den ny teknologi i brug for at holde omkostningerne i ave. Det gælder for eksempel internet-booking og automat-check in.

Det er dog ikke kun luftfartsbranchen, som skal sørge for at udnytte de muligheder, som den nye teknologi giver – det gælder også offentlige myndigheder og andre instanser. I regeringen arbejder vi aktivt for at modernisere den offentlige sektor – også på luftfartsområdet. Det indebærer blandt andet digitalisering. Hos lufttrafiktjenesten – Naviair - kan man i dag indsende flyveplaner elektronisk og dermed slipper for besværet med papiransøgning og forsendelse. Også hos Statens Luftfartsvæsen er der i dag elektronisk adgang til en række blanketter.

Væksten i flytrafikken stiller også nye krav til effektivitet i luftrummet. Under det danske formandskab i EU tog vi derfor hul på drøftelserne om at etablere ét fælles øvre luftrum – Single European Sky.

I 2003 vedtog man den lovgivning, som gør, at det øvre luftrum kan opdeles i blokke, der går på tværs af de nationale grænser. Samtidig er det intentionen at få samlet luftkontroltjenesterne i Europa på færre kontrolcentre. I øjeblikket arbejdes der på højtryk for at få udarbejdet de specifikke regler, der skal til for at få det fælles europæiske luftrum til at blive en realitet.

Det er vigtigt med effektivitet inden for luftfarten, men det må ikke ske på bekostning af sikkerheden. Set i forhold til de øvrige transportformer er luftfarten en meget sikker transportform. Alligevel kender jeg mange, der er mere bange for at flyve end for at sætte sig ind i deres bil – selvom risikoen ved at flyve er langt mindre end risikoen ved at køre i bil. Jeg plejer at sige, at det mest sikre sted man kan opholde sig på jorden er i en lufthavn – og man kan næsten ikke opholde sig et mere sikkert sted end i et fly i luften .

Frygten for flyveulykker fylder meget. Og begivenhederne i New York den 11. september 2001 har da også gjort, at der aldrig har været så meget fokus på sikkerheden i lufthavne og i luften som nu. Men her synes jeg, at både luftfartsselskaber og lufthavne har gjort et fantastisk flot stykke arbejde.

Under det danske formandskab i EU lykkedes det at få vedtaget nye EU-regler, som skærper sikkerhedskravene i lufthavnene. Fremover betyder det blandt andet, at der er strengere krav om screening af passagerer og håndbagage.

De fleste er enige om, at det er vigtigt at øge sikkerheden. Men desværre koster de fleste forbedringer penge. Det øgede sikkerhedsberedskab har da også påført luftfartsindustrien flere omkostninger. På trods af omkostningerne, synes jeg virkelig, at luftfarten har gjort en prisværdig indsats.

Vi skal aktivt arbejde for at undgå terror. Men skulle det – mod al forventning - gå galt, kan skaderne blive ganske betragtelige og udgifterne tilsvarende høje. Her spiller forsikringer en central rolle. Kort efter terrorangrebet i New York den 11. september holdt det private forsikringsmarked op med at udbyde terrorforsikringer. I Danmark løste vi problemet ved at oprette en særlig flyforsikringsfond, hvor staten garanterede for fondens forpligtelser. Der var tale om en midlertidig ordning, som udløb, da forsikringsmarkedet igen fungerede.

Nu ser det ud til, at der igen vil opstå problemer på forsikringsmarkedet. En række af de største forsikringsselskaber har advaret om, at de ikke fremover vil forsikre flyselskaberne mod de såkaldte ”dirty bombs”, som er forskellige typer af masseødelæggelsesvåben.

Hvis forsikringsmarkedet på globalt plan ikke fungerer, må man prøve at finde en international løsning på problemet. Derfor følger jeg også med interesse de internationale initiativer på området. Det gælder især drøftelserne om at oprette en særlig flyforsikringsfond på europæisk plan (den der kaldes Eurotime).

Forsikringsproblemet er uhyre vanskeligt. Samtidig er forsikringsmarkedet jo ret komplekst, og det gør ikke situationen lettere. Mine europæiske kollegaer og jeg er dog meget opmærksomme på situationen, og jeg forventer, at vi får lejlighed til at drøfte spørgsmålet ved et kommende møde i Transportministerrådet.

Det er vigtigt, at vi fra dansk side skubber på for at få gjort noget ved miljøproblemerne på internationalt plan.

Der er meget få brancher, som er lige så internationale som luftfarten, og skal der gøres noget, som har en mærkbar effekt, skal det være på internationalt plan. Samtidig må man ikke glemme, at hvis man skal konkurrere i en international verden, er det afgørende, at selskaber fra forskellige lande er underlagt de samme krav. Det er derfor helt nødvendigt, at miljøreguleringen af luftfarten er international.

Det gælder eksempelvis afgifter på flybrændstof, som kun bør indføres, hvis det sker på meget bred international basis. I forbindelse med overvejelser om miljøafgifter – eksempelvis afgifter på flybrændstof - er det afgørende, at afgifterne på luftfarten ses i sammenhæng.

Hvis vi skal sikre et balanceret hensyn i forhold til miljø, konkurrenceevne og beskæftigelse, vil det derfor være naturligt, at vi i forbindelse med eventuelle nye afgifter ser på mulighederne for en omlægning af eksisterende afgifter – eksempelvis passagerafgiften, som jeg ved er en torn i øjet på luftfartsbranchen.

Samtidig er det vigtigt, at vi i givet fald ikke indfører miljøafgifter på det forkerte tidspunkt. Det vil ikke være rimeligt at øge afgiftsbelastningen, mens branchen stadig har terrorspøgelset hængende over hovedet.

Som I alle ved, er udfordringerne for luftfarten mange og store. Fleksibilitet og omstillingsparathed bliver formentlig nøglebegreber for den europæiske luftfart i de kommende år. Men i takt med at luftfarten omstiller sig, ændres omverdenen også.

Da EU for et halvt år siden fik 10 nye medlemslande, fik de nye medlemmer fra dag ét fri adgang til det europæiske luftfartsmarked. Der er allerede enkelte selskaber fra de nye medlemslande, som er begyndt at udnytte mulighederne på det liberaliserede luftfartsmarked.

Samtidig giver øst-udvidelsen nye muligheder for luftfartsselskaberne i vest. Der er tale om et marked med et betydeligt potentiale. Også for lufthavnene rummer udviklingen i øst nye perspektiver. For flere af landene i øst, herunder især de baltiske lande, kan København blive et naturligt trafikknudepunkt.

Jeg regner også med, at vi får en fast forbindelse over Femern Bælt. Med en Femern-forbindelse vil Skandinavien og ikke mindst Danmark blive knyttet endnu tættere til Tyskland og hele det europæiske kontinent. En Femern-forbindelse kan også betyde, at det bliver langt mere attraktivt for vores naboer mod syd at benytte eksempelvis lufthavnen i Kastrup.

Som trafikminister er det min fornemste opgave at arbejde for, at vi har en god og velfungerende transportsektor. Inden for luftfarten handler det især om at sikre, at luftfarten har gode rammebetingelser. Her er det vigtigt med den rette balance mellem hensynet til erhvervet, forbrugerne og miljøet.

Det er meget vigtigt for mig, at vi prøver at se de mange forskellige initiativer og udviklinger på luftfartsområdet i en balanceret helhed.

Verden omkring os er ikke statisk, og derfor er det også nødvendigt med en dynamisk tilgang til rammerne i transportsektoren. Det indebærer, at der løbende gennemføres ændringer – både i regulering og organisatorisk struktur. Eksempelvis er flyvesikringstjenesten Naviair blevet etableret som en ny selvstændig virksomhed.

For at sikre de rette rammer, er det også blevet besluttet, at ansvaret for at varetage statens ejerskab i Københavns Lufthavne og SAS skal ligge hos Finansministeren. Det synes jeg er en fornuftig beslutning, som betyder, at jeg som trafikminister kan koncentrere mig om reguleringen og rammerne på luftfartsområdet.

Liberaliseringen af luftfarten har ikke betydet, at der er kommet færre regler og mindre regulering – måske snarere tværtimod. For at sikre, at konkurrencen foregår på lige og gennemsigtige vilkår, har det været nødvendigt med harmonisering på en lang række områder. Det gælder f.eks. hvad angår sikkerhed, støj og slots.

I takt med at harmoniseringen øges, hører jeg mange sige, at rammerne for dansk luftfart i stadig større omfang fastlægges i EU – og at vi faktisk ikke kan gøre noget fra dansk side. Det vil jeg dog ikke give dem ret i. Det er vigtigt, at vi ikke passivt stiller os på sidelinjen. Vi følger aktivt de forskellige initiativer på EU-området. Det er forudsætningen for, at vi kan tage bolden og være med til at præge de beslutninger, som træffes både internationalt og i EU-regi.

I det hele taget er det vigtigt, at vi tager bolden på luftfartsområdet. Luftfarten står over for mange udfordringer, som vi skal søge at tackle på bedst mulig vis. Det er vigtigt for luftfartsbranchen – og for det danske samfund.

Jeg er som sagt meget glad for at være her i dag, og for at jeg har fået mulighed for at sige noget om nogle af de udfordringer, jeg ser for dansk luftfart. Jeg sætter stor pris på at kunne mødes med luftfartsbranchen og ser frem til at høre de kommende indlæg. Jeg håber på, vi alle får nogle interessante timer her i Landstingssalen.