www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Tale ved TØF konferencen

af trafikminister Flemming Hansen

18. juni 2004

Det talte ord gælder

Først og fremmest vil jeg gerne sige mange tak, fordi jeg måtte komme og åbne dagens konference. Jeg er meget glad for, at TØF har valgt at sætte beslutningsgrundlaget for en fast forbindelse over Femern Bælt på dagsordenen. Jeg tror, at de fleste i forsamlingen er klar over, at jeg anser dette projekt for meget vigtigt.

Overskriften for mit indlæg er ”Fra vision til virkelighed”. Slår man ordet ”vision” op i ordbogen, vil man kunne læse, at en vision er en ideal eller klog forestilling om fremtiden, og alt tyder da også på, at etableringen af en fast forbindelse over Femern Bælt udgør en ”klog forestilling”. Tidspunktet nærmer sig, hvor vi kan omforme den kloge forestilling til en klog beslutning.

Vi danskere er jordnære og snusfornuftige folk. Når man drøfter store projekter som Femern Bælt projektet, bliver man tit mødt med indvendingen: ”Hvad skal vi med den bro ? Færgerne fungerer jo udmærket.” Hertil vil jeg svare, at denne holdning også var udbredt, da man skulle beslutte de faste forbindelser over Storebælt og Øresund. Faktisk var et stort flertal i befolkningen modstandere af disse forbindelser, da de blev besluttet. Spørger man til gengæld i dag, hvor folk har kunnet bruge forbindelserne i nogle år, er næsten alle glade for dem og har svært ved at forestille sig Danmark uden disse forbindelser.

Vi kommer langt hurtigere frem og tilbage mellem landsdelene. Vi behøver ikke at planlægge ankomsten til færgerne, og det er slut med køerne og ventetiden. Det er en stor gevinst for den enkelte familie, uanset om man kører i bil eller tog. Men det er så sandelig også en betydelig gevinst for erhvervslivet, som sparer både tid og penge og dermed opnår en bedre konkurrenceevne.

Og her er vi ved kærnen i diskussionerne omkring de faste forbindelser. De løser tilsyneladende ikke umiddelbare akutte problemer i trafikpolitikken, sådan som det er tilfældet, når vi f. eks. beslutter at udbygge en overbelastet motorvej. Men de skaber nogle fantastiske muligheder for borgerne og erhvervslivet, der gør Danmark til et bedre land at leve i. Disse muligheder kan imidlertid være svære at få øje på, før man rent faktisk har bygget forbindelserne. Vi kan lave nok så mange analyser på forhånd – og det gør vi også – men det er først, når man ser de konkrete fordele ved en bro, at gevinsten for alvor bliver klar og tydelig for alle.

En fast forbindelse betyder imidlertid ikke kun kortere rejsetid og lavere transportomkostninger. Det er kun den umiddelbare effekt. Det er nok så vigtigt at være opmærksom på de mere dynamiske effekter, når virksomhederne får bedre transportmuligheder. Det vil styrke mulighederne for at forbedre konkurrencen og øge produktiviteten. Det vil blive mere attraktivt at placere nye virksomheder eller udvide eksisterende virksomheder i de regioner, der får mest gavn af den faste forbindelse. Erfaringerne viser, at effekten ikke kommer fra den ene dag til den anden, men der er ingen tvivl om, at en fast forbindelse over Femern vil kunne styrke vækstmulighederne i f.eks. Lolland Falster.

Der er tale om mere langsigtede fordele ved en fast forbindelse for erhvervslivet. Men jeg vil gerne understrege, at broen ikke kun skal bygges for erhvervslivets skyld, selvom det selvfølgelig er vigtigt. Også for den enkelte familie vil en fast forbindelse over Femern Bælt betyde et løft i mulighederne for samkvemmet med vores sydlige naboer.

Overordnet vil etableringen af den faste forbindelse betyde, at Norden og ikke mindst Danmark bliver knyttet endnu tættere til det europæiske kontinent, og være med til at styrke Danmarks position som et knudepunkt for udviklingen i Nordeuropa. Dette skal også ses i lyset af udvidelsen mod øst, der vil betyde øget handel og samkvem med disse lande, ikke mindst omkring Østersøen.

I europæiske transportkredse taler man om ”missing links”, når man taler om de ”huller”, der er i det europæiske transportnet. Det betragtes som et væsentligt problem for et effektivt indre marked, idet disse ”missing links” er med til at hindre den frie bevægelighed og er med til at fordyre de varer, der handles imellem landene. Femern Bælt betragtes i dag som et væsentligt ”missing link” i det europæiske transportnetværk.

En fast forbindelse over Femern Bælt vil således betyde en lukning af et stort hul i det europæiske transportnet. Det er baggrunden for, at det er besluttet i EU at optage forbindelsen på en liste over prioriterede infrastrukturprojekter. Det betyder et muligt tilskud på kyst-til-kyst delen på helt op til 20%. Det er en mulighed, som kun står åben for ganske få af EU´s prioriterede projekter – nemlig 4-5 ud af de i alt 30 prioriterede projekter. Det viser, hvor vigtigt projektet er for hele Europa.

Også vores naboland Sverige har ved flere lejligheder vist deres store interesse for projektet. Allerede da vi indgik aftalen om Øresundsforbindelsen, forpligtede Danmark sig til at arbejde for en fast forbindelse over Femern Bælt. Geografisk set ligger Sverige som en udkant i EU, og derfor er den infrastruktur, der forbinder dem med det øvrige Europa, særdeles vigtig for, at de overhovedet kan gøre sig gældende på markedet. Med Øresundsforbindelsen blev ét vigtigt missing link fjernet, og med en fast forbindelse over Femern Bælt vil der ikke længere være tidsrøvende ”huller” i transportnettet mellem Sverige og kontinentet. Derfor er det fuldt forståeligt, at også Sverige har stor interesse i at få etableret en fast forbindelse over Femern Bælt.

Det er ikke bare på nationalt og internationalt plan, at en fast forbindelse får betydning. Også på lokalt og regionalt plan vil en fast forbindelse kunne medvirke til at sikre vækst og beskæftigelse. Dette gælder ikke kun i anlægsperioden, hvor der vil skabes mange arbejdspladser i lokalområdet på Lolland-Falster, men også når en fast forbindelse står klar og vil skabe et mere dynamiske kraftcenter omkring Danmark og Nordtyskland.

Konferencens titel stiller spørgsmålet: Er beslutnings-grundlaget på plads? Det er ingen hemmelighed, at det mener jeg, at det er. Der er således i de sidste 10 år arbejdet ihærdigt, og der er brugt mere end 100 mio. kr. på at gøre beslutningsgrundlaget så solidt som muligt. Jeg vil endda gå så vidt som til at sige, at der er få, om nogen, trafikprojekter i Danmark, der er blevet undersøgt så grundigt som en fast forbindelse over Femern Bælt. For nogle måneder siden er der blevet offentliggjort en ny samfundsøkonomisk analyse af forbindelsen. Og i går offentliggjorde vi en ny finansiel analyse. Og i dag skal vi blandt andet høre om resultaterne af en grundig analyse af de mere langsigtede dynamiske effekter af en fast forbindelse over Femern Bælt.

Det er spændende læsning, der bekræfter, at projektet er økonomisk solidt og tilfører det danske samfund en række betydelige økonomiske gevinster. Ja, ser man rent forretningsmæssigt på det – og det interesserer mig som erhvervsmand – tyder alt på, at forbindelsen vil blive en rigtig god forretning for de to lande. Alt dette vil man kunne høre meget mere om i dagens øvrige oplæg, hvor en række af de mange kompetente mennesker, der har arbejdet med Femern Bælt projektet, vil uddybe deres analyser og resultater.

Om ganske få dage skal jeg mødes med min tyske kollega, Manfred Stolpe. På mødet skal vi færdigforhandle en principaftale i form af en fælles erklæring om, at begge lande ønsker at arbejde videre med projektet. En sådan erklæring er et afgørende skridt frem mod udarbejdelsen af en egentlig regeringsaftale, og I kan være sikre på, at jeg vil gøre mit til, at den faste forbindelse over Femern Bælt bliver realiseret så hurtigt som muligt. Eller med andre ord: at få gjort vision til virkelighed!

Jeg er sikker på, at dagens konference bliver spændende og udbytterig. God fornøjelse!