www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Tale om luftfart på TØF-konference

Af transport- og energiminister Flemming Hansen

24. november 2005

Det talte ord gælder

Mine damer og herrer som indledning må jeg selvfølgelig sige tak for, at jeg får lov til i dag at tale her og præsentere jer for mit udspil til ”en samlet dansk luftfartspolitik”, som skal behandles i Folketinget den 7. december.

For godt et år siden holdt Dansk Industri en konference om dansk luftfartspolitik. På konferencen var det tydeligt, at dansk luftfart ønskede sig to ting: En afskaffelse af passagerafgiften og en samlet dansk luftfartspolitik.

Jeg er utrolig glad for, at vi nu kan opfylde begge disse ønsker.

Finanslovsaftalen for 2006 betyder, at passagerafgiften halveres i 2006, og afskaffes helt i 2007.

Og for blot 2 uger siden kunne jeg præsentere et bud på en samlet politik for dansk luftfart.

Det er vigtigt, at vi får sat fokus på udviklingen i dansk luftfart. Jeg håber rapporten om dansk luftfart 2015 kan bidrage hertil.

Dansk luftfart er under pres. Det skyldes blandt andet efterdønningerne efter de tragiske begivenheder den 11. september 2001 og udbruddet af SARS-epidemien. Også de meget høje oliepriser har konsekvenser for luftfarten.

Der er hård konkurrence i luftfarten på europæisk plan og mange i branchen har underskud. Det er selvfølgelig ikke holdbart på sigt. I de senere år er flere luftfartsselskaber da også lukket eller opkøbt af andre selskaber, f.eks. belgiske Sabena og Swissair fra Schweiz. Vi ser også flere konsolideringer. Et eksempel er sammenlægningen af Maersk og Sterling.

Der er behov for at give dansk luftfart en håndsrækning. Udviklingen i dansk luftfart har kolossal stor betydning for det danske samfund - og for Danmarks muligheder for at d eltage i globaliseringen. Det er svært at forestille sig fortsat vækst i dansk økonomi uden adgang til gode flyfor bindelser.

Jeg er sikker på, at vores næste indlægsholder koncerndirektør Hans Kirk er helt enig. Det er vigtigt for en internationalt orienteret virksomhed som Danfoss, at der er gode og billige muligheder for at flyve til møder og på kundebesøg i udlandet. Og det er lige så vigtigt, at kunderne har gode muligheder for at kommer hertil.

I Danmark er vi privilegerede med hensyn til antallet af indenrigs-flyruter. Vi har mange indenrigsruter når man tager I betragtning, at vi er et lille land med kun 5 mio. indbyggere.

Indenrigsflyruterne er vigtige i mange sammenhænge. Og ikke mindst bidrager de til at binde de forskellige dele af Danmark sammen. Indenrigs-flyruterne har også meget stor betydning for mange regioner – ikke mindst det lokale erhvervsliv. De bidrager dermed til at understøtte den regionale balance. Derfor er det også en vigtig lokal beslutning, om der skal opretholdes en lufthavn i regionen.

Fra politisk hold skal vi fastholde gode betingelser for, at man i de enkelte dele af Danmark kan vælge at opretholde en effektiv og konkurrencedygtig indenrigsluftfart.

Jeg er fuldt ud klar over, at indenrigsluftfarten står over for store udfordringer.

I 2005 har vi imidlertid set en tendens til fremgang for indenrigs-flytrafikken. Jeg håber naturligvis, at denne fremgang fortsætter. En god trafikal udvikling er fundamentet for lufthavnsdriften. Men det skyldes i høj grad også, at vi i dag har nogle fantastisk dygtige ledelser i vore provinslufthavne, som har formået at omstille og udvikle sig.

Fra mange af provinslufthavnene kan man i dag flyve til forskellige internationale destinationer. Det gælder ikke mindst fra Billund Lufthavn, som i dag er Danmarks næststørste lufthavn med særdeles mange internationale forbindelser.

Også fra bl.a. Aalborg, Esbjerg og Århus er der mulighed for at rejse videre ud i verden. Det er utroligt bekvemt for turister og erhvervsfolk fra Fyn og Jylland, som dermed slipper for altid at skulle flyve via København.

”Dansk luftfart 2015” handler blandt andet om, hvordan vi kan bidrage til, at disse lufthavne også er stærke og dynamiske vækstvirksomheder om 10 år.

Som erhvervsmand fra Jylland, lægger det mig selvsagt på sinde, at der er gode flyforbindelser fra lufthavnene i Jylland. Men samtidig glæder jeg mig over, at vi få kilometer fra landets hovedstad har en af Nordeuropas største internationale lufthavne med forbindelser til hele Europa og andre kontinenter, nemlig Københavns Lufthavn i Kastrup. Det er bestemt ikke en selvfølge for et lille land som Danmark.

Udviklingen i landets største lufthavn har betydning for os alle. Og sporene skræmmer. Vi har alle set, hvordan det for eksempel gik for lufthavnen i Bruxelles, da flyselskabet Sabena måtte lukke. Lukningen betød blandt andet, at antallet af direkte ruter fra lufthavnen blev halveret og der kom 5,5 mio. færre passagerer.

Økonomisk går det virkelig godt for Københavns Lufthavn, men trafikalt kan det gå endnu bedre. Analyserne i vores rapport viser, at Københavns Lufthavn inden for de seneste årtier ikke har haft samme vækst i passagertrafikken som andre store europæiske lufthavne.

Vi ser også, at luftfartsselskaber i stigende grad vælger at oprette ruter ud af eksempelvis Oslo og Stockholm. Det gælder blandt andet SAS.

I de kommende år vil Københavns Lufthavn også komme til at opleve et øget pres fra andre nordeuropæiske lufthavne. Det gælder ikke mindst fordi mange af de store lufthavne rundt om i Europa ekspanderer. Og det er ekspansioner, som fuldt ud bakkes op af det politiske system.

Det gælder eksempelvis i Holland, hvor det er et eksplicit mål i luftfartspolitikken at få flere flyforbindelser og fastholde Schiphol Lufthavns stærke position.

Også i regeringsgrundlaget for den nye tyske regering lancerer man en offensiv luftfartspolitik. Og i Berlin har man planer om betydelige udvidelser af lufthavnen.

Endelig er lufthavnen i Sturup ved Malmø jo en direkte konkurrent til Københavns Lufthavn.

Med de udfordringer som dansk luftfart står overfor, er det vigtigt at vi sikrer, at der er gode rammebetingelser for lufthavnsdriften. Det gælder både Københavns Lufthavn, Billund Lufthavn og de øvrige større regionale lufthavne. Samtidig skal vi naturligvis også sikre, at der er gode rammebetingelser for de luftfartsselskaber, der betjener de danske lufthavne.

Jeg har meget høje ambitioner for dansk luftfart. Vi skal have en luftfart i verdensklasse – og det kan vi få, hvis vi griber tingene rigtigt an.

Danskerne skal have direkte adgang til markant flere internationale destinationer over hele verden - med hyppige forbindelser til lave priser.

Det gælder både fra Københavns Lufthavn og fra de regionale lufthavne.

Direkte internationale flyforbindelser har stor værdi. Når man skal på forretningsrejse i udlandet, er det afgørende om der er direkte flyforbindelser eller ej. Hvis det ikke er tilfældet, kan det tage så lang tid at nå frem, at man bliver nødt til at tage af sted dagen i forvejen.

Det samme gør sig naturligvis gældende den anden vej rundt. Det er også besværligt for erhvervskunder fra udlandet, hvis de ikke kan flyve direkte til Danmark. I sidste instans, kan det gøre udslaget i forhold til, om en dansk virksomhed vælges som samarbejdspartner eller ej.

Netop denne type overvejelser er centrale for store internationale virksomheder når de beslutter sig for, hvor de vil placere eksempelvis deres skandinaviske eller nordeuropæiske hovedkontor. Hvis der ikke er gode flyforbindelser til Danmark, får vi svært ved at tiltrække internationale virksomheder og dermed også højtlønnede og attraktive jobs.

De overordnede målsætninger jeg her har skitseret, vil være retningsgivende for de tiltag, som vi i de kommende år vil iværksætte på luftfartsområdet.

Luftfarten er blandt de mest liberaliserede transportformer. Derfor er det også i høj grad op til de enkelte lufthavne, flyselskaber og andre virksomheder, hvordan udviklingen bliver.

Det betyder dog ikke, at vi fra politisk hold kan tillade os bare at læne os tilbage og følge udviklingen. Vi må arbejde aktivt for at understøtte en positiv udvikling.

Luftfarten er international. Og derfor skal der også være fælles internationale regler for luftfartserhvervet. Ellers er der ikke basis for fair konkurrence.

Når det gælder reguleringen af luftfarten må man så vidt muligt tænke globalt – eller i hvert fald i størst mulige landegrupper. Det er den eneste måde hvorpå man kan sikre, at flyselskaberne er underlagt ensartede betingelser.

For dansk luftfart spiller EU-reguleringen en stor og en stadig stigende rolle. Derfor er jeg utrolig glad for, at en repræsentant fra EU Kommissionen senere i dag kommer her på konferencen og siger noget om, hvordan EU kan bidrage til en velfungerende luftfart.

Da rammerne for dansk luftfart i stadig større omfang fastlægges i EU, skal vi i Danmark aktivt tage del i de forskellige initiativer på EU-området. Det er helt nødvendigt, hvis vi skal varetage danske interesser bedst muligt og præge de beslutninger, som træffes internationalt og i EU-regi.

Det kræver, at vi sætter fokus på EU-området i den måde vi arbejder på i Transport- og Energiministeriet.

I sommers gennemførte vi en omorganisering i departementet, hvor vi styrkede sammenhængen mellem EU-arbejdet og luftfartspolitikken. Der er betydelige synergimuligheder mellem disse områder og allerede nu fornemmer vi klart, at det har været en helt rigtig beslutning.

Vi har også valgt at opruste med en transportråd på vores repræsentation i Bruxelles. Vores nye transportråd er dedikeret til luftfartsområdet. Det vil betyde, at vi i endnu højere grad kan følge og påvirke de beslutninger som træffes i EU.

Selvom luftfarten er meget international, har vi også i dansk regi en række muligheder for at påvirke udviklingen.

Med afskaffelsen af passagerafgiften har vi taget et første skridt i den rigtige retning. Passagerafgiften koster årligt luftfarten og passagererne i Danmark godt 0,5 mia. kr. 

Med afskaffelsen af passagerafgiften yder Folketinget sit bidrag til at sikre, at Danmark også fremover får gode internationale flyforbindelser. Det bliver nu lettere at fastholde de store luftfartsselskaber og tiltrække nye ruter.

Afskaffelsen af passagerafgiften er også utrolig vigtig for indenrigsluftfarten, som i en årrække har været trængt. Men nu kan indenrigs-luftfarten forhåbentlig se frem til fortsat fremgang.

Men det nytter ikke, at vi stopper her. Vi skal sætte ind på flere fronter i de næste 10 år. Der er behov for, at vi løbende vurderer, hvordan vi bedst når vores mål og hvilke nye initiativer vi skal have iværksat.

Det er helt afgørende, at nye initiativer på luftfartsområdet er med til at understøtte de overordnede målsætninger omkring fremgang for dansk luftfart.

I rapporten har vi gjort os nogle overvejelser, om hvor vi allerede i dag kan sætte ind. Vi skitserer således en række initiativer på forskellige områder. Det drejer sig blandt andet om initiativer, der er rettet mod at forbedre luftfartserhvervets økonomiske rammevilkår. Der er også initiativer, hvor målet er at sikre at vi har velfungerende lufthavne, og at vi får mindre trængsel i luftrummet og i lufthavnene.

Når man skal ud at flyve, er det vigtigt med gode trafikforbindelser til og fra lufthavnen. Det nytter ikke noget, at selve flyveturen tager 1,5 time, mens det tager 2 timer at komme ud til lufthavnen.

Da vi anlagde den faste forbindelse over Øresund var vi meget opmærksomme på samtidig at få gjort noget ved trafikforbindelserne til Københavns Lufthavn. Der er i dag rigtig gode motorvejsforbindelser til lufthavnen og samtidig er der gode og hyppige togforbindelser. Når 3. etape af Metroen åbner i efteråret 2007 bliver forbindelserne til Københavns Lufthavn endnu bedre.

Omkring Billund Lufthavn er man også i gang med at forbedre vejforbindelserne. Det gælder ikke mindst med den nye diagonalvej syd om Give, som man regner med vil være færdig i efteråret 2007.

Med kommunalreformen overtager staten ansvaret for vejnettet omkring de centrale trafikknudepunkter. Vi må også indtænke luftfarten i forbindelse med de vej- og baneprojekter, som kommer til at indgå i fremtidige investeringsplaner på transportområdet.

Vejprojekterne omkring København og Billund har været til gavn for både passagerer og gods til gode. Men vi kan gøre endnu mere for luftfragten. Derfor vil vi blandt andet iværksætte et projekt, hvor særligt lange lastbiler – de såkaldte modulvogntog - får mulighed for at fragte gods over Øresundsbroen til Københavns Lufthavn. Vi påbegynder dette forsøgsprojekt så snart vi har fået gennemført de nødvendige vejtilpasninger.

I de kommende år investeres også i helt ny fysisk infrastruktur. Det gælder eksempelvis anlæg af et nyt kontroltårn i Københavns Lufthavn. Anlægget af det nye kontroltårn blev igangsat i 2003. Fra 2007/2008 vil flyvekontrollen af fly til og fra Københavns Lufthavn blive varetaget herfra.

Det nye kontroltårn bliver i sig selv et flot vartegn for Københavns Lufthavn. Men samtidig vil tårnet have noget af det mest avancerede udstyr i verden og kan dermed bidrage til en god og smidig afvikling af flytrafikken. Det vil bidrage til at bringe dansk luftfart i front.

Trængsel i trafikken hører ikke kun til på vejnettet. Det er faktisk også et problem for luftfarten. Der er betydelige trængselsproblemer i luftrummet over Europa.

Når der er trængsel i luftrummet betyder det, at flyene bliver forsinkede. Det er til gene for passagererne og det er dyrt med forsinkelser af flytrafikken. De årlige omkostninger ved forsinkelser af flytrafikken skønnes at udgøre mere 10 mia. kr.  

Samtidig betyder trængsel i luftrummet, at flyene ikke når så hurtigt frem og dermed bruger mere brændstof.

Trængsel i luftrummet skyldes blandt andet, at kapaciteten ikke udnyttes bedst muligt. Luftrummet over Europa er i dag inddelt i blokke, der er historisk og geografisk betingende. Hvis man kan få lagt nogle af disse blokke sammen, vil flytrafikken kunne afvikles meget mere effektivt. Det er en af tankerne bag ”Single European Sky” – eller det fælles europæisk luftrum, som blev aftalt under det danske EU-formandskab i 2002.

Et fælles europæisk luftrum vil indebære mindre sik-sak flyvning, da de faste fly-korridorer bliver mere direkte. Dermed vil flytrafikken kunne afvikles mere effektivt og med færre forsinkelser.

Et fælles europæisk luftrum indebærer også, at der stilles fælles krav til luftfartstjenester. Det gælder for eksempel krav til sikkerheds- og kvalitetsstyringssystemer. Sådanne fælles krav er forudsætningen for, at der kan etableres samarbejde på tværs af landegrænserne. 

I mange sammenhænge er det hensigtsmæssigt med samarbejde på tværs af landegrænserne. Det gælder også på uddannelsesområdet. Derfor er flyvesikringstjenesten Naviair gået sammen med sine norske og svenske counterparts om at etablere en fælles nordisk skole for flyveledere.

En fælles flyvelederskole vil øge kvaliteten af uddannelserne og effektiviteten bliver også højere.

I dag har Naviair monopol på uddannelsen af flyveledere i Danmark. En selvstændig nordisk skole vil betyde, at der skabes fri adgang for alle til at købe uddannelse på den nordiske skole. Dermed bliver det lettere for andre, for eksempel danske lufthavne, at etablere egen lufttrafik-tjeneste.

Efter planen vil skolen kunne optage de første elever i foråret 2006.

En fælles nordisk flyvelederskole er et godt eksempel på et initiativ, der bidrager til at fremtidssikre luftfartsuddannelserne. Der er imidlertid også behov for at se på, hvordan man får fremtidssikret de øvrige luftfartsuddannelser. Det gælder ikke mindst pilotuddannelsen, hvor det er vigtigt, at der er det nødvendige antal piloter. Jeg vil derfor tage initiativ til et analysearbejde vedrørende fremtidssikring af luftfartsuddannelserne.

Jeg er meget glad for at være her i dag, og for at jeg har fået mulighed for at sige noget om mine ambitioner for dansk luftfart.

Det er vigtigt, at vi politikere er opmærksomme på de udfordringer, som dansk luftfart står over for, og at vi får en kvalificeret debat om fremtidens luftfartspolitik.

Med rapporten om dansk luftfart 2015 har vi fremlagt den overordnede plan. Udfordringen bliver at følge op på den i de kommende år, så vi når vores ambitiøse mål. Det er et meget vigtigt indsatsområde.

Jeg vil gerne se ”Dansk luftfart 2015” som en slags ”kontrakt” med luftfartserhvervet. Luftfartserhvervet skal arbejde aktivt for at sikre fremgang, og regeringen arbejder samtidigt for at skabe de bedst mulige rammebetingelser.

Rapporten skal også ses som et oplæg til debat. Debat er netop målet for denne konference, og det skal blive spændende at høre, hvad I har at sige.

Tak.