www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Tale ved Dansk Energis årsmøde

Af transport- og energiminister Flemming Hansen

10. maj 2005

Det talte ord gælder

Siden jeres sidste årsmøde har energiområdet holdt flyttedag i ministerieverdenen, og jeg har fået fornøjelsen af at overtage ansvaret. Jeg ser frem til samarbejdet med sektoren, som allerede er påbegyndt i forskellige sammenhænge. Og jeg finder det særlig interessant at få mulighed for at se problemstillingerne på transportområdet og på energiområdet i sammenhæng.

Der er også sket meget andet i energisektoren i det forløbne år. Med det brede politiske forlig den 29. marts sidste år fik vi lagt rammerne for udviklingen af energisektoren mange år frem. Med aftalen fik vi skabt bedre vilkår for konkurrencen på el- og gasmarkederne. Her tænker jeg ikke mindst på omlægningen af støtten til decentral kraftvarme og vedvarende energi. Nu udbydes hele den danske el-produktion på det frie el-marked.

Siden er mange af aftalens elementer omsat i konkret handling, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at kvittere for, at elselskaberne har villet overdrage deres ejerandele i systemansvaret og det overordnede transmissionsnet til Energinet.dk. Jeg finder, at der har været et forbilledligt samarbejde med sektoren og dens repræsentanter både omkring dannelsen af Energinet.dk og i udformningen af ny indtægtsrammeregulering af elforsyningsselskaberne.

Jeg forventer, at Energinet.dk formelt kan stiftes efter sommerferien, og det vil da blive med virkning fra 1. januar 2005. Bekendtgørelsen om den økonomiske regulering af Energinet.dk forventes udstedt i andet kvartal i år.

En af mine første gerninger som minister for energien har været at besøge en række af aktørerne ude i landet. Jeg er blevet meget godt modtaget - også hos elselskaberne – det vil jeg gerne sige tak for. Et af disse besøg gik også til Energinet.dk

På den internationale scene har der også været begivenheder, der er værd at bemærke her i Danmark. Særligt har udviklingen på oliemarkedet fået megen opmærksomhed med en fordobling af råolieprisen inden for de sidste 1½ år.

Endvidere er Kyoto-protokollen fra 1997 omsider trådt i kraft, og kort forinden var det europæiske system for handel med CO2-kvoter startet op. Kvotesystemet giver de involverede virksomheder nye muligheder for omkostningseffektivt at begrænse udledningen af drivhusgasser.

Alle disse begivenheder tilsammen vidner om, at det forløbne år ikke risikerer at gå i den energipolitiske glemmebog.

Foran os står imidlertid nye udfordringer. Vi skal sikre, at vi også på længere sigt har en høj forsyningssikkerhed og konkurrencedygtighed, samt at sektoren også i fremtiden har mulighed for effektivt at leve op til de miljøkrav, som vi ved vil komme.

Regeringen arbejder i øjeblikket på at færdiggøre en langsigtet energistrategi, der skal række frem mod 2025. Strategien vil blandt andet indeholde en handlingsplan for udbygning af transmissionsnettet for el. Også energiforbruget til transport vil blive inddraget. Jeg regner med at fremlægge strategien inden sommer.

I energistrategien vil regeringen fremlægge sit bud på, hvordan Danmark skal møde fremtidens udfordringer på energiområdet, så vi i de kommende år kan understøtte en fortsat positiv udvikling af den danske energisektor. Udfordringen er at finde en fornuftig balance mellem forsyningssikkerhed, økonomi og miljø.

Det er regeringens overordnede politik, at energisektoren skal bidrage til vækst og velfærd i det danske samfund gennem konkurrencedygtige energivarer handlet på effektive, velfungerende markeder. Energisektoren kan med konkurrencedygtige energipriser bidrage til, at erhvervslivet sikres de bedst mulige vækstvilkår.

Jeg kan godt afsløre, at omkostningseffektivitet og velfungerende markeder bliver centrale omdrejningspunkter for energistrategien. Det er endvidere regeringens opfattelse, at dansk energipolitik skal ses i en international sammenhæng, hvilket først og fremmest vil sige EU og for så vidt el-området endvidere i en nordisk sammenhæng.

Udgangspunktet for den kommende energistrategi er solidt. Danmark har i dag:

  • En robust energiforsyning med høj forsyningssikkerhed,
  • Et energisystem, der er en del af europæiske og globale energimarkeder præget af konkurrence,
  • En el- og varmeproduktion, der forurener stadig mindre og hvor vi bruger mere og mere vedvarende energi,
  • Et effektivt forbrug af energi, der dog rummer mulighed for stadige forbedringer, samt
  • Adgang til en bred vifte af energiressourcer på veludbyggede globale markeder.

På hjemmebanen bliver udfordringerne ikke mindst at sikre:

  • At vores energisystem gennem effektive konkurrencemarkeder understøtter ambitionen om øget vækst og velfærd.
  • At energisystemet kan tilpasse sig uforudsete udviklinger i eksempelvis oliepris og CO2-kvotepriser.
  • At vi får udviklet og indpasset fremtidens teknologier, så vores energisystem kan vedblive at være konkurrencedygtigt og miljøvenligt, og dermed bæredygtigt, også på langt sigt.

Vi har i det forløbne år været vidne til et oliemarked ude af balance. Prisen på olie har generelt været stærkt stigende om end stigningen på det seneste synes at have tabt pusten. Denne udvikling har også resulteret i prisstigninger på andre former for energi, som for eksempel naturgas.

Det Internationale Energi Agentur forventer, at der i flere årtier fremover vil blive produceret olie og naturgas nok til at dække en forventet stigning i efterspørgselen. Derfor forventer det Internationale Energi Agentur også, at olieprisen vil falde til et noget lavere niveau, end det vi ser i dag.

Men som Storm P. så rammende har udtrykt det, så er ”det svært at spå om fremtiden”. Og jeg tror, at vi kan tilføje, at det er specielt svært at spå om olieprisen et godt stykke ude i fremtiden for eksempel frem mod 2025.

Der er en risiko for vedvarende højt prisniveau på olie og alene den ekstra usikkerhed, der i den seneste tid er skabt omkring den fremtidige oliepris, hæmmer erhvervslivets lyst til at investere og dermed virksomhedernes evne til at udvikle sig.

Jeg har netop deltaget i ministermøde i Det Internationale Energiagentur. Et af budskaberne fra mødet var at styrke den globale indsats inden for energieffektivitet - især inden for transport- og bygningssektorerne.

Også Kina deltog i mødet og udtrykte ønske om at indgå i et tættere samarbejde med IEA om blandt andet øget energieffektivitet og oliemarkederne. Vi skal fremtidssikre det danske energisystem, så det fortsat kan håndtere uro på energimarkederne. Dette gælder ikke mindst på transportområdet, som er central for effektiviteten i vores økonomi og hvor erfaringen viser, at det er dyrt at reducere forbruget og afhængigheden af oliebaserede produkter.

Vi skal imidlertid arbejde på de muligheder, der er. Herunder skal vi også på transportområdet aktivt søge at fremme forskning og teknologiudvikling til gavn for energi- og miljøhensyn og til gavn for dansk erhvervsliv.

På el-markedet er en vigtig forudsætning for sund konkurrence med flere leverandører, at vi har tilstrækkelige kabel-forbindelser indenlands såvel som internationalt. Forbindelserne til udlandet øger konkurrencen, samtidig med at vi styrker en fælles forsyningssikkerhed med landene omkring os.

I energistrategien kigger vi bl.a. nærmere på etableringen af en elektrisk forbindelse under Storebælt, samt en forstærkning af den eksisterende forbindelse til Norge under Skagerrak. I vurderingen af disse forbindelser indgår blandt andet en forbedret markedsfunktion, en øget forsyningssikkerhed, samt forbedrede muligheder for at udbygge med mere vindkraft. Det nordiske el-samarbejde Nordel anbefalede sidste år at etablere de to forbindelser i sammenhæng med forstærkning af en række andre knudepunkter i Norden.

Regeringen fremlagde umiddelbart før nytår sit oplæg til handlingsplan for en fornyet energispareindsats. Besparelser i energiforbruget er et vigtigt element i en energipolitik, der tager fat om de langsigtede udfordringer.

Energibesparelser handler grundlæggende om godt købmandskab. Vi skal ikke bruge mere energi end nødvendigt. Og der er penge at spare. Det skal være enkelt, sikkert og billigt for energiforbrugerne at identificere og gennemføre fornuftige energibesparelser.

Energibesparelser består normalt af en lang række små bidrag – og besparelserne er i deres natur usynlige. Derfor har energibesparelser ikke den samme pondus som for eksempel vindmøller. Udfordringen er at give energibesparelser mere status – det skal være noget man stolt fortæller om til sine venner og bekendte.

Jeg har selv et gammelt oliefyr, som trænger til udskiftning. Ved et vælge et nyt energieffektivt fyr kan jeg spare på den dyre olie, og investeringen tjener sig hurtigt hjem. Min kone synes imidlertid ikke det er interessant med et nyt oliefyr – hun vil hellere have et nyt køkken, hun kan vise frem for veninderne. Hvordan gør vi et nyt oliefyr sexet? Og skaber forståelse for at rentable energibesparelser faktisk giver øgede forbrugsmuligheder?

Når jeg skal skifte oliefyret, er det vigtigt, at det er let at få et overblik over de forskellige modellers energieffektivitet. Her er energimærkningen et godt middel. Det ved vi alle fra køleskabene. Det er også vigtigt, at jeg kan få kompetent rådgivning, at få fyret leveret til tiden og til den rigtige pris. Her er der brug for mere professionalisme.

Energispareindsatsen skal medvirke til, at vi kan stabilisere energiforbruget omkring det nuværende niveau. Der er lagt initiativer frem i oplægget til at indfri målsætningerne på kort sigt, og dem forhandler jeg nu med de øvrige partier i Folketinget. Initiativerne er særligt rettet mod energiforbruget til opvarmning.

Energibestemmelserne i bygningsreglementet strammes. Nye bygninger skal bruge mindre energi, og der skal stilles krav i forbindelse med renoveringer og udskiftninger i eksisterende bygninger. Det gælder om at handle energirigtigt, når der alligevel skiftes ud eller bygges om.

Jeg har fremlagt et lovforslag om energimærkning af bygninger og tilsyn med kedler og ventilationsanlæg. Det skal sikre en effektiv og brugervenlig information om besparelses-muligheder. Det er afgørende, at denne information følges op, så flest mulige af de fornuf-tige besparelser realiseres. Her er der brug for en bedre og mere målrettet indsats fra hånd-værkere og byggebranchen. De bør markedsføre standard- og pakkeløsninger, som gør det let at realisere besparelserne, og som giver sikkerhed for prisen.

Jeg har i april udsendt et cirkulære, som forpligtiger alle statslige institutioner til gennemføre fornuftige energibesparelser. De skal købe energieffektive produkter ud fra positivlister fra Elsparefonden og andre. De skal også gennemføre bygningsforbedringer, som har en tilbagebetalingstid på op til 5 år. Endelig skal de synliggøre deres forbrug. Næste skridt er at få udbredt disse regler til også at gælde for kommunerne.

Elsparefonden har jeg også haft lejlighed til at besøge. De pegede bl.a. på, at offentlige institutioner også har et højt elforbrug i weekenden. Det er et af områderne, der skal kigges nærmere på. Kan det være rigtigt, at kontorbyggeri også uden for arbejdstid skal have et højt elforbrug ?

Net- og distributionsselskaberne inden for el, naturgas og fjernvarme er sammen med Elsparefonden de centrale aktører i den energispareindsats, der er direkte rettet mod forbrugerne. Indsatsen betales af energiforbrugerne via energiregningen.

Elnetselskaberne har opbygget en betydelig kompetence inden for energibesparelses-området, og der opnås generelt gode resultater. Jeg vil dog ikke skjule, at der fra visse sider er betydelig kritik af ordningen. En række virksomheder mener ikke, at de får nok udbytte i forhold til deres betaling.

De nye udfordringer gør, at der er behov for at se med friske øjne på organiseringen af indsatsen. Indsatsen skal styrkes og effektiviseres så den medfører flere besparelser. Der skal fremover i højere grad anvendes målstyring, som giver aktørerne incitamenter til at effektivisere indsatsen.

Som led heri skal der fokus på realisering af energibesparelser, og der skal i højere grad tages udgangspunkt i forbrugernes og virksomhedernes behov med henblik på at i møde-komme noget af kritikken. Samtidig skal der fremover fokuseres mere på varmebesparelser, end tilfældet er i dag.

Vi har kontakt med elsektoren for at drøfte, hvordan indsatsen fremover kan organiseres, så den lever op til disse udfordringer. Det er en vigtig selvstændig målsætning i regeringens energipolitik at skabe et positivt samspil med udviklingen i det øvrige erhvervsliv.

For at reducere miljøbelastningen fra energisektoren og opnå en bedre forsyningssikkerhed retter mange lande i disse år fokus mod netop energieffektivisering, og mod anvendelse af vedvarende energikilder. Danske virksomheder og forskningsinstitutioner er med helt fremme indenfor udviklingen af teknologier, der kan anvendes til de formål. Vi skal skabe grundlaget for, at Danmark fortsat er på forkant med udviklingen. De stærke føre positioner, vi har på energiområdet, skal bevares og udbygges.

Vi skal bidrage til, at fremtidens teknologier bliver konkurrencedygtige på almindelige markedsvilkår. I energistrategien kigger vi frem mod 2025. I det perspektiv forventes det, at eksempelvis vindmøller kan blive konkurrencedygtige.
Nye teknologier vil hjælpe os til at kunne udvikle vores energisektor med høj forsyningssikkerhed og lav miljøbelastning. Sådan som vi ønsker det på langt sigt. Der må samtidig lægges vægt på, om der er tilstrækkelig god samfundsøkonomi i disse investeringer, og om investeringerne vil være til fordel for de danske el-forbrugere. De meget store investeringer til forskning, udvikling og markedsmodning skal give et rimeligt afkast i form af eksport og arbejdspladser.

Udover effektivitet og forsyningssikkerhed er hensynet til miljøet en vigtig målsætning i regeringens energipolitik. Den danske energisektor har en meget høj miljøstandard. Danske el-producenter er blandt de mest effektive i verden i udnyttelsen af ressourcerne, og der anvendes i dag vedvarende energikilder i et omfang, som vi ikke har set før i nyere tid.

Den største miljømæssige udfordring, som energisektoren står overfor, er de globale klimaforandringer. Regeringen ønsker at medvirke til at løse klimaproblemet, men det er helt afgørende, at vi finder en langsigtet løsning i et forpligtende globalt samarbejde. Kun på den måde sikres en effektiv løsning af problemet.

Det er derfor særdeles glædeligt, at Rusland har ratificeret Kyoto-protokollen, som dermed kunne træde i kraft den 16. februar i år.

Til indfrielse af vores internationale forpligtelser har regeringen peget på EU’s handelssystem for CO2-kvoter som det helt centrale virkemiddel. Med kvoterne opnår vi både sikkerhed for den ønskede miljøvirkning og en omkostningseffektiv indfrielse af vores forpligtelser. Det kommer alle de virksomheder til gode, som er omfattet og dermed hele samfundsøkonomien.

Vi må imidlertid indstille os på, at de internationale forpligtelser vil blive gradvis strammere. Nu hvor transport og energi ligger sammen, vil der komme stigende fokus på initiativer i transportsektoren. Men det betyder ikke, at I vil slippe billigere. Jeg må også sige til jer, der sidder her i salen, at I må forvente, at der i fremtiden bliver stadig færre gratis kvoter at dele ud af. Og at sektoren derfor bør indstille sig på stigende omkostninger til håndtering af CO2-udledningen.

Fra regeringens side vil vi gøre vores til, at udviklingen kommer til at ske gradvis og i balance med den internationale udvikling. Ingen her kan være i tvivl om, at der er store udfordringer for energisektoren i fremtiden. Jeg er dog overbevist om, at vi også i fremtiden vil have en energisektor, som vi kan være stolte af. Men det kræver, at vi tager de rigtige beslutninger.

Regeringen lægger vægt på, at den danske energisektor udvikler sig i en retning, hvor sektoren effektivt opfylder samfundets behov og dermed giver et aktivt bidrag til fremtidens vækst og velfærd i Danmark. Hertil kommer, at danske virksomheder fortsat skal være med i den globale front, når det gælder udvikling af nye energiteknologier.

Der er i dag udsigt til, at vi kan få skabt en meget stor dansk energivirksomhed bestående af DONG, Elsam, E2 og en række andre energiselskaber.

Konkurrencestyrelsen har netop været på kontrolbesøg i Energi E2 for at undersøge, om virksomheden misbruger sin dominerende stilling på markedet. Det er godt, at konkurrence-myndighederne holder et vågent øje på området, ikke mindst i disse tider hvor vi oplever en stigende koncentration med færre og større virksomheder.

Der er fortsat usikkerhed om, hvornår en fusion vil kunne gennemføres, men jeg ser meget positivt på dannelsen af en stor dansk aktør, der kan tage konkurrencen op på de europæiske el- og gasmarkeder. Endvidere vil en virksomhed af den kaliber vi snakker om her kunne være et lokomotiv for udvikling og afprøvning af ny energiteknologi.

En anden interessant udvikling i sektoren herhjemme er, at en række elselskaber er begyndt at engagere sig i bredbåndsaktiviteter. Dette er generelt helt uproblematisk. For kommunale elselskaber gælder dog visse begrænsninger og der vil snarest blive udstedt en bekendt-gørelse, som vil hjælpe med til at præcisere disse begrænsninger.

Jeg har forsøgt at give en forsmag på de udfordringer vi tager op i den kommende energistrategi. Jeg ser nu frem til snart at kunne fremlægge energistrategien og efterfølgende at drøfte den både med Folketingets partier og de mange øvrige interessenter.

Det er min ambition at samle bred opbakning til strategien og den politik regeringen vil præsentere i den. Det har været traditionen i dansk energipolitik igennem snart mange år, og det finder jeg er den eneste vej frem på et område med så langsigtede og tunge investeringsbeslutninger, som på energiområdet.

Jeg vil ønske jer et fortsat godt årsmøde. Tak for ordet.