www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Tale ved DTLs generalforsamling

Af transport- og energiminister Flemming Hansen

7. maj 2005

Det talte ord gælder

Kære alle

Først vil jeg sige tak for invitationen til at tale i dag. Det er faktisk 3. gang, jeg står i denne forsamling, men det er første gang som transport- og energiminister. Jeg har en lang tale til jer, indrømmet, men det er fordi, jeg har meget på hjerte. Og ikke mindst fordi jeg som erhvervsmand kan forholde mig til jeres branche. En branche som er i en rivende udvikling.

Lad mig straks slå fast: Det går rigtig godt. Ikke bare i det danske samfund, men også for jer -transporterhvervet. Det kan I sikkert også selv se og mærke ude i jeres virksomheder.

Transportsektoren er en nøglesektor for alle øvrige erhvervssektorer. Det betyder, at når der er økonomisk vækst i samfundet, så smitter det altid positivt af på jer med stigende godsmængder og dermed større og flere transportbehov. Der er ikke noget, der tyder på, at det vil stoppe. Det betyder naturligvis ikke, at jeres hverdag er uproblematisk, og at I kan hvile på laurbærrene. I skal være på mærkerne hele tiden – I skal være klar til at tage udfordringerne op – hele tiden.

Det er vigtigt, at regeringen lægger særlig vægt på, at Danmark skal blive i stand til at tage globaliseringens udfordringer og muligheder op. Det gælder i særlig grad for et grænseoverskridende erhverv som transporterhvervet. Det er indlysende for enhver, at transportsektoren har afgørende betydning for det indre marked. Uden en velfungerende transportsektor bliver varernes frie bevægelighed meningsløs. Det indre marked er med de østeuropæiske lande blevet udvidet betydeligt. Det betyder ikke bare flere kunder, men naturligvis også flere konkurrenter.

Den offensive vej er at søge konkurrence på kvaliteten af ydelser. Her mener jeg, at det danske transporterhverv i forvejen står stærkt. Nøgleordet til at klare udfordringerne er: Konkurrenceevnen. Konkurrenceevne er et vidt begreb og dækker over mange forskellige aspekter. Det handler ikke kun om pris. Men også om kvalitet i ydelserne og rammerne for udførelse af transportydelser.

Det er derfor ikke kun jer, der kan bidrage positivt til konkurrenceevnen. Regeringen og myndigheder er også ansvarlig for at bidrage til konkurrenceevnens positive udvikling. Og jeg synes faktisk, at alle parter bidrager positivt.

Når vi taler kvalitet i transportydelser, er det snævert forbundet med kvalifikationer hos ledelse og ansatte ude i jeres virksomheder. Jo dygtigere folk, desto bedre ydelser, og dermed en bedre placering i markedet. I yder selvsagt den største og vigtigste indsats på dette område. Igennem de år, hvor jeg har været minister, har jeg med glæde erfaret den seriøse indsats, som branchen gennem sine organisationer har ydet, for at stille ekspertise til rådighed for virksomhederne og for at sikre høj faglighed gennem uddannelse.

I bidrager også til en forbedret konkurrenceevne på andre måder. Evnen til optimal kapacitetsudnyttelse i virksomhederne er et andet eksempel. Det kan blandt andet gøres gennem netværk og nye former for alliancer og samarbejde mellem større og mindre virksomheder.

Jeg vil gerne kvittere for netop de initiativer, der er sat i gang i branchen for at skabe netværk og øget samarbejde. Det fortæller mig, at de midler, vi har investeret i et pilotforsøg om netværksarbejde, var en god og rigtig investering i fremtiden. Og det fortæller mig, at I allerede er med fremme i den udvikling.

Det er en central målsætning for regeringen, at vi fortsætter den positive vækst i samfundet. Regeringen står ved sit ansvar ved at medvirke positivt til et godt erhvervsklima og dermed en sund konkurrenceevne. Her vil jeg straks nævne, at Danmark i den seneste tid er blevet fremhævet for at ligge i den absolutte top, når det gælder vores konkurrenceevne på det internationale marked.

Jeg glæder mig naturligvis særligt over, at netop vores velfungerende infrastruktur er blevet fremhævet som en af hovedårsagerne til vores gode konkurrenceevne. Det kan vi godt være stolte over. Jeg vil gøre mit for at fastholde denne vurdering. Der er allerede lagt planer for hvordan det skal ske.

Jeg forventer, at der med kommunalreformen skabes en ny arbejdsdeling i transportsektoren, der vil bidrage til at styrke det danske erhvervsliv yderligere. Hensynet til erhvervslivet har vejet tungt i vore overvejelser om den nye struktur på vejområdet.

Blandt de kriterier, der har været lagt til grund for fordelingen af amternes veje har været:

  • at staten skal have ansvaret for veje af væsentlig betydning for erhvervscentres logistik- og distributionssystemer.
  • at staten overtager veje, der trafikalt og funktionelt hænger sammen med det internationale vejnet og
  • at staten skal overtage veje, der understøtter det fleksible arbejdsmarked med øget pendling.

Dette betyder, at der med kommunalreformen vil ske en samling af hele det overordnede vejnet hos én myndighed, nemlig staten. Det vil forbedre mulighederne for at sikre en ensartet standard og høj kvalitet.

Den faste forbindelse over Femern ligger regeringen meget på sinde. Femern-forbindelsen indgår også med meget stor prioritet i de langsigtede planer for en konkurrencedygtig og velfungerende infrastruktur. Forbundskansleren og statsministeren omtalte for nyligt den faste forbindelse over Femern Bælt som ”et europæisk prioritetsprojekt”.

Som I ved underskrev jeg sammen med min tyske kollega i juni 2004 en fælles dansk-tysk erklæring om rammerne for det videre arbejde frem mod en fast forbindelse over Femern Bælt. Regeringen vil, som det fremgår af regeringsgrundlaget, på basis af den fælles erklæring arbejde på at indgå en endelig aftale om etablering af den faste forbindelse.

Der er således en fælles tysk-dansk vilje til at finde løsninger på en række kernepunkter vedrørende projektet, nemlig finansieringsmodel, håndteringen af miljøspørgsmål samt den tekniske udformning af forbindelsen. Dette bekræftede de to landes regeringsledere også, da de mødtes på Sønderborg Slot for nylig.

Mens jeg er ved de faste forbindelser, vil jeg ikke undlade at berøre de igangværende drøftelser om nedsættelse af taksterne på Storebælt. Regeringen fremlagde kort før jul sit forslag til nedsættelse af Storebæltstaksterne. Jeg har siden folketingsvalget haft konstruktive drøftelser med forligspartierne, dvs. Venstre, Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti. Der er enighed om, at taksterne skal nedsættes. Vi er også enige om, at takstnedsættelserne kommer såvel de danske familier som erhvervslivet til gode.

Det er vigtigt at understrege, at takstnedsættelserne skal ses i lyset af den gunstige udvikling i Storebæltsforbindelsens økonomi, og at der også efter takstnedsættelserne vil ske en gradvis nedbringelse af gælden.

Samtidig er det vigtigt for mig at understrege, at vi står fuldt og helt bag den gældende færgegaranti. Som følge heraf skal der opretholdes mindst en færgerute over Kattegat samt en rute mellem Spodsbjerg og Taars. Jeg forventer snart, at de politiske forhandlinger kan afsluttes, og at jeg kan præsentere de nye takster.

Jeg har nu nævnt en lang række af eksempler på, hvordan vi i samspil bidrager til, at det danske transporterhverv fortsat kan opnå gode resultater og være på forkant med udviklingen. Vi kommer dog ikke uden om, at der også ligger nogle emner og problemstillinger, hvor vi en gang i mellem må arbejde lidt hårdere, før vi når til enighed. Men sådan skal det også være. Et sundt og godt partnerskab rummer både med- og modspil. Man kan ikke altid være enige om alt. Hvis det var tilfældet, ville mine alarmklokker først ringe.

For mig ligger der en væsentlig og meget spændende politisk udfordring i at udforme og tilpasse de forskellige regelsæt, der nu en gang er nødvendige. Udfordringen består selvfølgelig i at gøre det på en måde, hvor de nødvendige hensyn til sikkerhed, miljø og ressourceudnyttelse tilgodeses uden at virke hindrende for transportsektorens erhvervsudøvelse.

Et sådant emne er trafik- og færdselssikkerhed. Som I ved, vejer trafiksikkerhed tungt for mig. Heldigvis ved jeg også, at I deler den opfattelse, at vi skal gøre alt, hvad vi kan for at undgå trafikulykker.

Mange ulykker skyldes desværre uansvarlig adfærd – overtrædelse af færdselsloven, af køre- og hviletidsbestemmelser, forsømmelighed i vedligeholdelse og meget mere. Som jeg også sagde på Transportmessen i Herning, så er overtrædelser af hastighedsgrænserne, reglerne om overlæs, om køre-/hviletid, manglende sikkerhedsudstyr og så videre efter min opfattelse fuldstændigt uacceptabelt.

Jeg vil derfor igen slå fast, at I ikke skal forvente nogen form for særlig støtte fra mig, hvis I vil have ændringer, der medfører en forringet trafiksikkerhed.

Jeg vil til gengæld meget gerne kvittere for jeres indsats i forbindelse med trafiksikkerhed. Nok havde vi en lidt tung start sidste år i oktober med de nye regler om sidespejle. Men jeg noterede mig med glæde, at en god del af virksomhederne i erhvervet allerede på det tidspunkt var i gang med frivilligt at få monteret spejle på deres køretøjer.

Siden har det været meget glædeligt, at DTL er gået så positivt og aktivt ind i det brede samarbejde om at lave en fælles informationsindsats omkring højresvingende lastbiler. Det er væsentligt, at vi kan redde så mange liv som muligt ved denne fælles indsats. Et sådant engagement viser, at DTL viser ansvarlighed over for de uheldige konsekvenser, som erhvervet desværre også kan medføre. Og denne ansvarlighed er netop sagens kerne.

Som så mange gange før, er det ofte de få, der ødelægger det for de mange hæderlige, som udfører deres erhverv til punkt og prikke. Det er dybt frustrerende og ganske uretfærdigt. Derfor er det også så vigtigt for mig, at jeg ved, at erhvervet også fortsat ønsker at fremme lovlydig og god adfærd i virksomhederne.

Det er derfor også en god nyhed, at Justitsministeren netop har fremsat et lovforslag, som skærper sanktionerne for overtrædelser af køre- og hviletidsbestemmelser. Dette forslag er naturligvis koordineret med reglerne på mit område. Dem, som helt ublu overtræder reglerne, skal ikke bare mærke det på pengepungen, men også vide, at de sætter deres egen virksomhed på spil.

Som I måske ved, er der således opnået enighed om en yderligere stramning af reglerne for, hvornår der meddeles advarsler, og hvornår tilladelserne tilbagekaldes. Det skete allerede på det seneste møde i Vejtransportrådet i sidste måned.

Kort sagt: Dem, som ikke følger spillets regler, skal også mærke en konsekvens. Og det skulle gerne komme alle jer hæderlige til gode med fair konkurrencebetingelser på markedet.

Et andet emne er overhalingsforbud på udvalgte motorvejsstrækninger. Som vi netop holdt møde om her forleden, er det besluttet at udvide overhalingsforbuddet fra den 1. september.

2005. Hensigten med ordningen er naturligvis at opnå de fordele, der er for både trafiksikkerheden og afviklingen af trafikken. Som bekendt er løsningen derfor rettet mod en begrænset del af motorvejsstrækningerne. Det drejer sig om strækninger i nærheden af færgeterminaler, på store broer, hvor det går op ad bakke, hvor antallet af vognbaner ændres og endelig, hvor der er meget trafik.

Ved samme lejlighed vil hastighedsgrænsen for lastbilerne også blive sat op til 80 km/t. Samlet er jeg overbevist om, at vi ikke bare forbedrer trafiksikkerheden, men også, at vi vil se færre sure miner. Og det kan jeg jo altså ikke ærgre mig over.

Endelig synes jeg også, at det er positivt, at energiforbruget vil være langt mere rationelt ved en jævn og ensartet hastighed – i modsætning til når de store tunge køretøjer skal accelerere for at overhale.

Vi har fået mere energi i ministeriet. Vort navn er nu ikke blot ændret til Transportministeriet, men jeg også fået fornøjelsen af Energi som en del af mit ministerområde. Det er jo helt naturligt - sammenhængen mellem transport og energi er jo oplagt. Både fordi energi er en central del af samfundets infrastruktur. Og fordi transportsektorens forbrug af energi ikke er uvæsentligt.

Ved årsskiftet fremlagde regeringen et udkast til en energispareplan. Målsætningen er, at vi skal fastholde energiforbruget på det nuværende niveau – lige som vi har gjort det de sidste 30 år, selvom der har været og fortsat skal være vækst i samfundet.

Denne målsætning er uden transportsektoren. På den korte bane er det meget vanskeligt at have en nul-målsætning for transportsektoren. Men transportsektoren står for ca. 25 pct. af det samlede energiforbrug. Så det er vigtigt, at der også her gøres en indsats.

Det er nærliggende at tænke modulvogntog, som en mulig løsningen, når vi taler rationel energianvendelse. Transport- og Energiministeriet offentliggjorde i marts 2004 en samlet analyse af effekterne af at tillade modulvogntog på det danske vejnet. Analysen viste, at der kan være økonomiske og miljømæssige gevinster ved kørsel med modulvogntog på det overordnede vejnet. Ikke mindst de høje brændstof- og energipriser indebærer, at der kan være økonomiske fordele med modulvogntog.

I ministeriets analyse blev der peget på et begrænset forsøgsvejnet bestående hovedsagelig af motorvejsnettet, E-vejnettet og dette nets porte til vore nabolande. Dette vejnet tager hensyn til forhold vedr. trafikafvikling og ikke mindst trafiksikkerheden.

Selvom der stadig er en række problemstillinger knyttet til anvendelsen af modulvogntog, har jeg den glædelige nyhed, at jeg har besluttet at gennemføre et begrænset forsøg med modulvogntog. Forsøget omfatter trafikken over Øresundsbron til og fra Cargo Centret i Kastrup Lufthavn, hvor der i dag er et velegnet trafikgrundlag for kørsel til Sverige og Finland. Jeg ved - og det blev også sagt i Herning - at mange i branchen har ventet på dette. Men jeg vil gerne understrege, at det at tillade kørsel med modulvogntog ikke er uproblematisk.

Problemstillingerne drejer sig om:

  • fastlæggelse af godsknudepunkter,
  • økonomiske hensyn, fordi omkostningerne til tilpasning af infrastrukturen vokser stærkt med størrelsen af det vejnet, hvor der evt. tillades kørsel med modulvogntog,
  • der er regionale forhold, der skal tages hånd om, og endelig - men ikke mindst –
  • er der sikkerhedsmæssige problemer forbundet med at udvide vejnettet og tillade kørsel med modulvogntog.

Det er ikke ligetil at lave et sådan forsøg: Jeg kan nævne, at forsøget i Kastrup koster skønsmæssigt i nærheden af 700.000 kr. for at modulvognsæt kan køre sikkert fra Øresundsmotorvejen til og fra Cargo Centeret.

Men når det er sagt, skal der ikke være tvivl om, at jeg er spændt på, hvad resultaterne bliver af forsøget.

Når jeg er ved de gode nyheder, så vil jeg også nævne, at der ved det seneste rådsmøde i april blev opnået enighed om det såkaldte Eurovignettedirektiv. Danmarks to mærkesager kom med i kompromiset. De to mærkesager drejer sig om rabatterne på de faste forbindelser over Øresund og Storebælt samt at undgå øremærkning af evt. indtægter fra vejafgifter.

I korthed betyder det, at der i Rådet var enighed om, at europæiske vognmænd ikke skal betale unødigt høje afgifter på de europæiske veje, og at vognmænd, som har mange ture over Øresund-broen, kan få rabatter. Det er mit håb, at Europa-Parlamentet i nær fremtid også vil tilslutte sig Rådets holdning.

Jeg synes, at netop denne sag med Eurovignetten viser, hvordan et samlet og samarbejdende EU er vigtig. EU har stor betydning for ikke bare den generelle udvikling, men særligt for vores erhverv – godstransporten - som i ordets bogstaveligste forstand er grænseoverskridende.

Jeg ser derfor meget frem til den nye EU-traktat, som skal sikre, at det udvidede EU er åbent, effektivt og beslutningsdygtigt og fortsat arbejder for at styrke den europæiske konkurrenceevne. Men først skal vi i Danmark have en god og lang drøftelse af den nye traktat. Og til september får vi så mulighed for at bekræfte vores ønske om fortsat at udvikle samarbejdet inden for rammerne af EU.

Jeg er ikke i tvivl om, hvor min stemme ligger. Som meget af denne tale har handlet om, så kommer de bedste resultater nu en gang af at samarbejde og ved gå ind i dialogen. For mig at se, er det sjældent, at enegang skaber de bedste resultater – og det tror jeg gælder, hvad enten man er vognmand eller minister.

Denne grund- og livsholdning om at samarbejde og dialog skaber resultater, bringer mig tilbage til der, hvor jeg startede min tale. Og bare rolig - nu starter jeg ikke forfra. Jeg vil derimod gå til mit afsluttende punkt i talen.

Nemlig det at udnytte alle former og muligheder for samarbejde, dialog og netværk inden for transportsektoren – og det vil jo altså også sige på tværs af transportformerne! På Herning-messen efterlyste DTL’s formand en tænke-tank, hvor alle transportformer og elementer i transportkæden er repræsenteret.

Jeg kan ikke være mere enig i, at netop dialog og samarbejde mellem de forskellige transportformer vil kunne bidrage til en bedre forståelse af de forskellige virkeligheder, som de forskellige transportformer opererer i.

Et sådant forum ville derfor kunne skabe rammerne for ide-generering og -udveksling. Det ville også kunne bidrage med inspiration, synspunkter og overvejelser inden for de forskellige transportformer. Tilsammen kunne det udgøre vigtige indspark i de politiske overvejelser og prioriteringer.

Fremtiden er at nye og spændende måder at mødes og diskutere på sættes i værk. Vi er ikke altid enige, det erkender jeg. Ligesom i et ægteskab, indeholder de gnister, der udspringer af diskussioner, ofte en kerne af nytænkning. Det er de kerner, vi skal værne om og bruge aktivt, så vi sammen får lavet synergier, der får konsekvenser langt ind i fremtiden.

Med disse ord siger jeg tak for ordet og fortsat god generalforsamling.

Tak.