www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Flemming Hansens Grundlovstale 2006

5. juni 2006

Det talte ord gælder

Mange tak for invitationen til at komme og tale her ved grundlovsmødet. 

Som konservativ er det altid en glæde at samles og festligholde Grundlovsdag. År efter år bruger vi denne dag til at mindes og fejre, hvor utroligt privilegerede vi er i Danmark.

Vi har vores faste ankerpunkt i Grundloven. Den lov, der giver os vores ytringsfrihed, vores forsamlingsfrihed, vores demokratiske stemmeret.

Den lov, der gennem årene har vist sig så utrolig stabil og været et godt og fast værn for vores alle sammens borgerlige rettigheder.

Derfor er der grund til at fejre Grundlovsdag, og derfor er jeg glad for at kunne være her sammen med jer og festligholde dagen.

Meget er hændt, siden vi sidste år mødtes her. Det gælder ikke blot inden for mit eget område med transport og energi, men også ude i den store verden.

Vi har på egen hånd følt det pres, der kan være på vores ytringsfrihed. Mærket, hvordan nogle gerne vil begrænse denne ret.

Været vidner til, at nogle få er villige til at gribe til vold for at bekæmpe denne ret.

Det har været en hård tid for vores land, og jeg synes, vi alle skal sende en venlig tanke til vores udenrigsminister Per Stig Møller.

Han har knoklet og med sikker hånd ført Danmark gennem krisen. Han har udfoldet al sin diplomatiske kunnen og været en fornem repræsentant for vores land.

Men selvom den aktuelle konflikt om nogle tegninger lader til at være faldet til ro, må vi ikke glemme, hvad sagen handler om.

Vores ret til at tænke, skrive, mene og sige hvad vi vil – dog under ansvar for domstolene.

Man kan nemt forledes til at tro, at denne ret – vores alle sammens ret til at ytre sig – er naturlig.

At vi ikke behøver at kæmpe for den, for den kamp er jo vundet. Muhammed-sagen må få alle til at forkaste denne tanke.

Ytringsfriheden kommer ikke af sig selv.

Ytringsfriheden er ikke uovervindelig. Tværtimod. Ytringsfriheden skal forsvares, og det bedste forsvar for denne frihed er at benytte sig af den.

Benytte sig af den som vi gør her i dag.

Uden ytringsfrihed intet ægte demokrati. Når vi går til valgurnerne og stemmer, så sker det på baggrund af holdninger og ytringer, vi oplever.

Jeg er utrolig glad for, at netop holdninger og ytringer sammen med mange, mange konkrete politiske resultater har ført til, at vi nu på femte år har en borgerlig regering.

Vi har opnået meget.

En gennemsnitsfamilie har siden regeringen tiltrådte fået godt 19.000 kr. mere om året til sig selv efter skat.

Det er sket samtidig med, at den udlandsgæld, vi i årtier har hørt så meget om, nu er væk. Danmark skylder ikke længere penge til udlandet. Det er historisk.

Det er den lave ledighed også. På godt 2 ½ år er ledigheden faldet med 50.000 mennesker. Vi har simpelthen den laveste ledighed i 30 år.

Og nu vi taler om 30 år, kan jeg ikke lade være med at erindre om, at denne regering også har gennemført de første ærlige og reelle skattelettelser i tre årtier.

Disse resultater og mange andre er ikke kommet af sig selv. De er resultatet af regeringens målrettede indsats for at gøre Danmark til verdens bedste land – nu og i fremtiden.

Der er allerede opnået meget, men det er helt afgørende, at resultaterne bliver fulgt op af nye initiativer. Og det gør de.

Alene i det Folketingsår, der lige er gået, har vi fx opnået:

  • Frit valg af fagforeninger
  • En styrket integrationsindsats
  • Hurtigere afsoning af fængselsstraf
  • Gratis adgang til museerne – uden sammenligning i øvrigt…
  • Højere bøder for olieforurening
  • Billigere børnepasning
  • Lavere passagerafgift
  • Højere førtidspension
  • Gældslettelse til verdens fattigste lande
  • … og ikke mindst: fortsat skattestop

Jeg vil i den forbindelse gerne have lov til at fremhæve to områder, som jeg synes er særligt vigtige:

For det første folkeskolen:
Det Konservative Folkeparti har i årevis kæmpet for mere faglighed i folkeskolen.

Folkeskolen er udgangspunktet for det store flertal af danske børn landet over.

Folkeskolen skal være hele Danmarks skole.

Ens bopæl skal ikke afgøre, om man får en god uddannelse eller ej. Det skal man have, uanset hvor i landet man bor.

For børnene har kun en chance for en god tid i folkeskolen. Den chance må vi ikke spilde. Hverken lokalt eller nationalt.

Derfor har vi fra konservativ side kæmpet for flere timer i dansk og historie.

Derfor har vi kæmpet for nationale mål for, hvad man kan forvente at lære.

Og når vi nu ved, at folkeskolen er udgangspunktet, har det også været helt afgørende for os Konservative at få styrket undervisning især inden for dansk og historie.

Det er jo fag, der dels fortæller os noget om, hvordan Danmark er blevet det dejlige land, det er.

Hvordan den danske mentalitet gennem århundreder er blevet formet af begivenheder på godt og ondt.

Og det er fag, der gør os alle i stand til at ytre os på et mere kvalificeret grundlag.

Derfor er jeg så utrolig glad for, at det er lykkedes os at få indført flere timer i dansk og historie. Til gavn for børnene – og til gavn for vores samfund.

Det andet store resultat, jeg gerne vil fremhæve, er strukturreformen.

Nutidens skolebørn vil vokse op i et nyt Danmark. Et Danmark, hvor amterne forsvinder og antallet af kommuner er reduceret.

Det har i årevis været et stærkt konservativt ønske at få nedlagt amterne. Tre skatteudskrivende led i et lille land som Danmark er ganske enkelt et for meget.

Kommunalreformen har været en stor og spændende proces, men jeg tror, at vi alle kan være enige om, at resultatet er blevet bedre end godt.

Jeg synes, det er flot, at kommuner landet over har deltaget så aktivt og engageret i udformningen af det ny Danmarkskort.

Nogle har valgt at fortsætte som selvstændige kommuner, mens andre går efter sammenlægningen med naboer.

Jeg synes, det er al ære værd, at det er foregået i så god og konstruktiv en dialog.

At man over alt i landet har taget diskussionen om, hvad er bedst for os?

Og at man landet over er kommet frem til løsninger, som kan bruges og er fremtidsorienteret.

For det er den store udfordring: Vi skal lave løsninger i dag, der tackler morgendagens udfordringer.

Det gælder også inden for mit ministerområde med transport- og energi.

Dér kan man også roligt sige, at der er sket meget, siden vi sidst mødtes til Grundlovsdag.

Vi har vedtaget eller iværksat en lang række projekter landet over, som vil gøre det nemmere at komme frem i Danmark.

Det gælder fx motorvejen på strækningen Vejle – Ølholm – Riis, overtagelsen af motorvejsprojektet mellem Kliplev og Sønderborg og motortrafikvejen mellem Bredsten og Vandel.

Vi vil også udvide motorvejen over Vejle Fjord, på Vestfyn og er i fuld gang med at udvide en af Danmarks mest trafikerede veje – Motorring 3 – i København.

Også på skinnerne er der sket klare forbedringer.

Sidste sommers skinneproblemer har ført til, at vi har en opbakning som aldrig før til at gøre noget ved skinnerne.

De skinner, der igennem årtier er blevet forsømt.

Til efteråret vil regeringen fremlægge en konkret og målrettet plan for, hvordan vi får rettet op.

Det er ikke for meget sagt, at jeg glæder mig til denne plan.
Jeg glæder mig også til, at jeg sammen med Folketingets partier skal tage stilling til, hvordan vi løser flaskehalsproblemet på skinnerne mellem København og Ringsted.

En flaskehals, som i stadig højere grad har indvirkning på alle de tog, der hver time kører mellem vores landsdele.

For det gælder om, at vi får et skinnenet, der giver pålidelig og sikker togdrift. Men det er ikke nemt. For lille tue, kan vælte stort læs.

Det så vi fx i fredags, hvor en afsporing af et godstog i Kolding, lagde det meste af togtrafikken til og fra Sønderjylland ned.

Togtrafikken er følsom. Men der skal ikke herske tvivl om, at vi fra politisk hold vil gøre alt, hvad vi kan, for at give alle danske togrejsende et robust skinnenet, så der kan komme fart over feltet.

På energiområdet har der også været fuld fart over feltet.

Energi er for alvor kommet på både den internationale og nationale dagsorden.

Stadig flere lande vil være mindre afhængige af ustabile regimer. Stadig flere lande ser det fornuftige i, at satse på andet end olie, gas og kul. Stadig flere lande kigger misundeligt på, hvordan vi har indrettet os i Danmark.

For selv om vi er så heldige, at være mere end selvforsynende med olie og gas fra Nordsøen, så er vi samtidig blandt de lande i verden, hvor vi er allermest energieffektive.

Siden 1980’erne er vores bruttonationalprodukt vokset med næsten 60 procent, mens vores energiforbrug rundt regnet har holdt sig i ro.

Jeg hørte for nylig, at hvis alle vestlige lande, var lige så dygtige til at spare på energien som Danmark, ja, så ville vi kunne spare et olieforbrug svarende til OPEC’s produktion.

Det giver stof til eftertanke. Især når man samtidig tænker på, at vi har iværksat en ekstremt ambitiøs energispareplan.

Den betyder, at vi årligt skal spare 1,7 procent på energiforbruget. Ambitiøst? Ja. Realistisk? Ja, hvis vi tænker os godt om.

Og eftertanke er netop det, der kendetegner dansk energipolitik. Vi tænker os om, inden vi satser.

Et meget aktuelt eksempel er biobrændstof.

Det er vist ikke for meget sagt, at der var mange inden for området, der ville have regeringen til at afsætte op til 800 millioner kroner om året i afgiftslettelser for at skabe et kunstigt marked.

Så sent som i sidste uge så vi, at det ville i bedste fald have været en fejlinvestering af de store. Et benzinselskab gik foran og beviste, at markedskræfterne fungerer:

Hvis et produkt er godt og efterspurgt, så vil der også være nogen, som producerer dette produkt.

Danske bilister kan nu tanke biobenzin – oven i købet uden at betale ekstra.

Uden at skattekronerne bruges på kunstig støtte. Uden at vi skulle tage penge fra andre områder.

For der er jo brug for penge på mange områder. Det gælder også inden for energiforskningen.

Selvom oppositionen gerne vil give indtryk af det modsatte, så er dansk energiforskning med helt fremme. Og selvom oppositionen gentager det nok så mange gange, så er det altså ikke korrekt, at regeringen bruger færre penge på denne forskning.

Tværtimod blev der sidste år afsat flere penge til energiforskningen, end da SR-regeringen gik af i 2001.

Og for nylig besluttede regeringen at afsætte yderligere 200 millioner kroner målrettet udviklingen af den næste generation af biobrændstof.

Visionen er klar: Mens nutidens biobrændstof er udviklet af fødevarer og foderstoffer, så vil fremtidens være udviklet af affald og restprodukter.

Kan I se visionen: Brændstof af affald.

Det er der for alvor perspektiv i. Det kan meget vel gå hen og revolutionere energimarkedet – og Danmark er med helt fremme og vil nu med de ekstra penge komme endnu længere.

Og vi skal længere. Vi skal og vil fremad både på vej-, bane- og energiområdet.

For mobilitet og energi er noget af det, der gør vores dejlige land, til et af verdens bedst fungerende.

Hvis vi ikke kan komme frem, går vi i stå. Det gælder uanset om det er vores vej til arbejde, varers vej til butikker eller strømmens vej til stikdåsen.

Vi er stolte af vores land – og det har vi god grund til.
  
Men vi må ikke lade dagens gode tider skygge for morgendagens udfordringer.

For vi står over for udfordringer, hvis også vores børn og børnebørn skal have tryghed og velfærd.

Vi bliver ældre – ja, det gælder ikke blot mig og jer – men hele befolkningen generelt.

De store årgange går på pension, mens de små årgange kommer ud på arbejdsmarkedet.

Samtidig lever vi alle – heldigvis – længere og længere. Det giver helt naturligt nogle udfordringer.

For hvis vi har et samfund, hvor man bruger 30 år på at uddanne sig, 30 år på at arbejde og 30 år på pension – ja, så hænger det ikke sammen.

Så vil vi om nogle år stå i en situation, hvor pengene ikke slår til.

Derfor skal vi udvise rettidig omhu. Derfor skal vi følge de konservative ord om at forandre for at bevare. Derfor er vi i gang med velfærdsreformer.

For De Konservative vil bevare Danmark som et af verdens aller-bedste samfund.

Vi vil sikre, at Danmark også i en globaliseret verden har sin faste plads i eliten.

Opgaven er ikke nem. Det er svært at forklare, hvorfor man i en tid med historisk gode resultater, skal tale om at ændre noget.

Men det skal vi for at sikre, at også fremtidens danskere bor i et land, som med rette kan betragtes som et af verdens bedste.

Det skal vi fordi, at vi som generation har en forpligtelse til at tænke på den arv, vi har modtaget og sørge for, at også de kommende generationer får en god arv at varetage.

Det skal vi fordi, det simpelthen er alt for kortsigtet kun at tænke til næste valgdato.

Jeg kan ærlig talt ikke sige, hvad velfærdsforhandlingerne ender med. Men jeg kan sige, at det vil være i alles interesse, at vi får en fælles løsning på de fælles udfordringer.

Jeg håber inderligt, at alle partier i Folketinget lever op til deres ansvar. Ansvaret for ikke blot at repræsentere nutidens vælgere – men også de kommende vælgere.

Det er et tungt ansvar. For det nemmeste er selvfølgelig at læne sig tilbage, sige det går jo godt.

Men vi skal ikke lade fremtidens generationer lide under nutidens forsømmelser.

Vi skal udvise rettidig omhu og i god tid forandre for at bevare dette samfund, som på så mange områder er eksemplarisk.

Det land danskerne gennem generationer har opbygget er værd at værne om.

Vi, der er så heldige, at være født i dette land, må aldrig glemme, hvor privilegerede vi er.

At vi lever i et land, hvor der er fred, velstand og demokrati.

At vi lever i et land, hvor uenigheder løses med dialog frem for våben og trusler.

At vi lever i et land, hvor ingen kan forhindre os i at samles, som vi gør her i dag.

Dette land er Danmark. Og denne dag er en festdag. For det er dagen, hvor vi fejrer det, der er fundamentet i vores samfund: Vores Grundlov.

Tak for ordet.