www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Fremtidssatsning på biobrændstoffer

Offentligjort i Morgenavisen Jyllands-Posten den 22. juni 2006

Af transport- og energiminister Flemming Hansen (K) og miljøminister Connie Hedegaard (K)

Jyllands-Posten kritiserer den 31. maj regeringen for ikke at satse endnu mere på biobrændstoffer. Ifølge JP er der brug for et ”sindelagsskifte” i regeringen, fordi regeringen burde satse på 1. generations biobrændstoffer. JP mener ligefrem, at det er på grænsen til det logiske, når regeringen bruger penge på at udvikle fremtidens biobrændstoffer – de såkaldte 2. generations biobrændstoffer. Set med vores øjne er der snarere brug for et sindelagsskifte i JP – rettet mod fremtidens muligheder for Danmark.

Med beslutningen om at afsætte 200 millioner kroner til forskning og udvikling i biobrændstoffer baseret på affald og restprodukter engagerer regeringen sig aktivt og målrettet i udvikling af en fremtidig alternativ brændstofkilde, som kan bidrage til at mindske olieafhængigheden og bekæmpe de globale klimaproblemer.

Der er begrænsede fremtidsperspektiver i brugen af 1. generationsteknologien, hvor man f.eks. bruger kernerne i hvedeplanten til at producere bioethanol. Fremstillingen er samfundsmæssigt dyr og kan hurtigt komme til at lægge beslag på betydelige landbrugsarealer. 2. generationsteknologierne er mere miljøvenlige, og vil inden længe være tilgængelige og efterspurgt i hele verden.

Danmark har lige netop her gode muligheder for et nyt eksporteventyr. Danske forskere og virksomheder er helt i front, når det gælder udvikling af de nyeste metoder og teknologier til produktion af biobrændstoffer. Ved hjælp af enzymer er det med 2. generationsteknologierne muligt at anvende restprodukter som halm, træflis og andet biologisk affald. Og de miljø- og energimæssige perspektiver er langt mere interessante – ligesom CO2-gevinsten forventes at være dobbelt så stor som ved 1. generationsteknologier, som andre lande har anvendt og udviklet igennem flere år.

Vi forventer, at de 200 millioner kroner, som regeringen satser på biobrændstoffer vil blive suppleret af private interessenter, der – ligesom regeringen – kan se de store perspektiver, der ligger i at kunne udvinde brændstof af affald og restprodukter. Så alt i alt kan der blive tale om en ganske betydelig økonomisk indsprøjtning.

At Statoil nu begynder at markedsføre benzin iblandet 5 pct. bio-ethanol baseret på 1. generationsteknologi er overordnet set et positivt skridt set med både miljø- og markedsøjne. Statoils prioritering viser, at salg af biobrændstoffer baseret på 1. generationsteknologier fungerer på markedsvilkår til gavn for både producenter, forbrugere og miljøet. Vel at mærke uden statslig indblanding. Det er glædeligt, at forbrugerne kan vælge det mere miljøvenlige brændstof – oven i købet uden at skulle betale mere for det – og vi tror, at andre selskaber snart vil følge trop. Og at der inden for en kort årrække vil køre biler rundt i Danmark og i andre steder i verden på brændstof fremstillet af danske 2. generationsteknologier.