www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Ministerens indlæg på havnekonferencen i Kolding

Af transport- og energiminister Flemming Hansen

15. november 2006

Det talte ord gælder

Jeg vil gerne sige tak for lejligheden til at fortælle om regeringens aktuelle syn på dansk og europæisk havnepolitik på denne havnekonference i Kolding arrangeret af Transportøkonomisk Forening og Danske Havne.

Mange havne har ambitioner om at være den største. Under alle omstændigheder er der tale om en fantastisk mangfoldighed blandt de danske havne.

Det var ikke uden grund, at Oswald Helmuth kunne synge:

”Jeg kører mig en tur langs med havnen jeg må ned og se hvad der sker”

Jeg har talt med mange havne i løbet af året. Senest var jeg på besøg i Kalundborg Havn, hvor de fortalte mig, at havnen var den største danske kornhavn.

Ved andre lejligheder har jeg fået at vide, at

  • Hanstholm Havn er Danmarks største fiskerihavn,
  • Århus Havn er den største containerhavn,
  • Esbjerg Havn er den største ro-ro havn,
  • Fredericia Havn er den største havn og største oliehavn,
  • Københavns Havn er den største havn for krydstogtskibe,
  • Odense Lindø-terminal er den største skibsværftshavn og
  • Helsingør Havn er den største passagertransporthavn.
  • Svanemøllen Havn er den største lystbådehavn for fastliggere

Jeg kan altså konstatere, at næsten alle danske havne er Danmarks største.

Dynamikken i havnene før som nu kalder på fantasien og interessen.

Fra min tid i det private erhvervsliv har jeg erfaring for, at det er nødvendigt at skabe sig sin egen profil for at overleve.

Det er derfor en fornøjelse at se, at flere og flere havne udarbejder Masterplaner for deres havne, senest i Kalundborg og Køge havne.

Tidligere har vi også set Masterplaner for en række havne som f.eks. Ålborg, Århus, Esbjerg, København, Fredericia, Hirtshals med flere, hvor planerne i flere år har været rettesnor for havnenes udvikling og indsatsområder.

Udvikling af danske havne 
Danske havne er helt centrale for at løse fremtidens transportudfordringer.

Havnene og godstransporten er et brohoved i globaliseringsudviklingen.

Havnene og godstransporten er på den måde forbindelsen mellem erhvervslivet og forbrugerne, og berører dermed os alle.

Erhvervet er derfor en meget vigtig og betydelig nøglespiller i udviklingen af den danske velstand.

Havnene er centrale knudepunkter for at godstransporten kan fungere effektivt med transportkæder fra dør til dør – og denne er en forudsætning for den globalisering vi er midt i og en del af.

Stigende godsmængder 
Danmarks samlede udenrigshandel var i 2005 ca. 100 mio. tons gods.

Den internationale samhandel forventes fortsat at vokse i de kommende år, og Danmarks Transportforskning skønner, at godstransporterne til og fra Danmark vil vokse med mere end 75 pct. frem til 2025.

De større transportmængder giver mere trafik, og trafikken medfører et større pres på infrastrukturen. Det giver trængsel og deraf følgende forsinkelser, forurening m.v.

Godstransportens tænketank 
De nye udfordringer, var en afgørende begrundelse for at jeg i foråret 2006 nedsatte ”Godstransportens tænketank”.

I Tænketanken er alle transportformerne og Danske Havne repræsenteret. Hensigten er at udvikle dialogen mellem transportformerne om fremtidens rammer for udviklingen af transporterhvervet.

Det er nødvendigt for at kunne håndtere de stigende godsmængder. I den sammenhæng spiller havnene en helt central rolle, og de skal naturligvis deltage i at løse disse udfordringer.

Infrastrukturkommissionen 
Ved det sidste møde i Tænketanken kunne jeg oplyse, at Regeringen vil nedsætte en Infrastrukturkommission.

Infrastrukturkommissionen er nu nedsat, og navnene på medlemmerne er offentliggjort.

Blandt de 19 medlemmer er formanden Birgit Aagaard-Svendsen, direktør fra J. Lauritzen A/S og Hans Bertelsen, direktør for Danske Havne.

Kommissionen skal det kommende år analysere fremtidens behov for infrastruktur og komme med forslag og strategier til håndteringen af de langsigtede udfordringer for transportinfrastrukturen.

Regeringens investeringsplan 
Det er ambitionen, at Infrastrukturkommissionens konklusioner skal være afsæt for regeringens arbejde med en ny investeringsplan.

Kommissionen skal give os et samlet overblik over de centrale udfordringer på trafikområdet i de kommende 20-30 år.

Som et vigtigt led i Infrastrukturkommissionens arbejde, har jeg planlagt at indkalde blandt andet transporterhvervet og transporterhvervets organisationer til en stor transportkonference, hvor udfordringer og muligheder kan drøftes med kommissionens medlemmer.

På den måde vil transporterhvervet kunne give et vigtigt input til kommissionens videre arbejde.

Når politikere siger ”vi nedsætter en Kommission”, så tænker mange mennesker, at der er tale om en syltekrukke.

Det er der ikke tale om her. Kommissionen skal afslutte sit arbejde senest oktober 2007, så der bliver tale om en dynamisk Kommission.

Havneprojekt 
Vi har stillet os spørgsmål om havnenes rolle og bearbejder for tiden dette spørgsmål, og de rammebetingelser vi fra statens side giver erhvervet.

Havnene og havnevirksomhederne har naturligvis en central rolle i disse overvejelser. Spørgsmål vi stiller os selv er:

  • Hvordan vi styrker havnene som en del af det danske transportlandskab?
  • Hvordan understøtter vi den mangfoldighed, som karakteriserer havnene, hvor nogen udvikler sig til store containerhavne, mens andre omdannes til spændende rekreative eller boligmæssige områder?
  • Har havneloven tilstrækkeligt internationalt udsyn i den globaliserede produktionsstruktur?

Det er noget af det, vi ser på - hvad kan vi gøre fra statens side? Det vil vi selvfølgelig gerne høre jeres syn på.

Min grundholdning er at markedet, og ikke myndighederne skal styre udviklingen. Men her er der måske andre holdninger, som jeg vil lytte til.

Skal man f. eks. prioritere landanlæg til bestemte havne og ”pege” på de vigtigste havne?

Jeg håber på, at også Infrastrukturkommissionen vil tage dette spørgsmål op. Det også i lyset af de tilsvarende overvejelser, der gøres i andre lande bl.a. Sverige om udpegning af de vigtigste havne.

Det glæder mig derfor særligt, at Danske Havne deltager i Infrastrukturkommissionen.

Regeringen har for nylig udsendt et oplæg om mulighederne for ”Bedre samspil mellem transportformerne”.

Centralt i dette står forståelsen af, at hver enkelt transportform er nødvendig for gennemførelsen transportkæderne fra dør til dør.

Havnene og havnevirksomhedernes evne til at kunne tilbyde en tilstrækkelig frekvens i antal afsejlinger og en tilfredsstillende omladningstid vil være afgørende for at udvikle yderligere effektivitet.

I oplægget ”Bedre samspil mellem transportformerne” peges på, at de enkelte transportformers stærke sider skal udnyttes bedre.

I havnene skal arbejdsdelingen og samarbejdet mellem de enkelte havne styrkes for at høste stordriftsfordele og gennemføre en løbende effektivisering af driften.

Intermodale havne 
Specialiseringen og stordriftsfordelene har allerede medført, at f.eks. Århus Havn i praksis er anerkendt som det centrale internationale container- knudepunkt, mens København - Malmø fungerer som Øresundsregionens feederhavn.

Også løstrailertrafikken i havnene viser entydige tegn på specialisering og udnyttelse af stordriftsfordele.

Esbjerg er den største havn for international løstrailertrafik, mens de nationale transporter af løstrailere sker via Århus og Kalundborg havne.

I rapporten anbefales det, at rette fokus mod at undersøge muligheden for at sikre effektive adgangsveje til de danske havne.

Intensiv udnyttelse af infrastruktur 
Ud over nye infrastrukturinvesteringer kan også andre tiltag medvirke til løsningen af det stigende transportbehov.

Jeg tænker aktuelt på mere intensiv udnyttelse af de eksisterende infrastrukturer gennem anvendelsen af modulvogntog.

Hvad er modulvogntog 
Modulvogntog er lange lastbiler, hvor to modulvogntog som tommelfingerregel kan transportere samme godsmængde som tre almindelige lastbiler.

En række analyser viser, at modulvogntog medfører betydelige driftsøkonomiske og miljømæssige besparelser.

Betydelig efterspørgsel fra erhvervlivet 
Der har været en betydelig efterspørgsel fra erhvervslivet efter en ordning, der muliggør kørsel med modulvogn på det overordnede vejnet.

Også Danske Havne har gennem en henvendelse til mig talt for at 13 danske havne kunne deltage i forsøget.

Trafikforlig for Finanslov 07 
Det er derfor glædeligt, at jeg i det netop indgåede trafikforlig for finansloven 2007 kan se frem til 85 mio. kr. til at gennemføre et landsdækkende forsøg med modulvogntog i perioden 2008-2011.

Med trafikforliget er det forudsat, at der etableres forbindelse bl.a. til transportcentre i umiddelbar tilslutning til motorvejen og til havne med international godstransport.

Havne i forsøget 
Forsøget vil omfatte havnene i Hirtshals, Frederikshavn, Ålborg, Esbjerg, Fredericia, Århus, Kalundborg, København, Helsingør og Rødby.

Det er vigtigt, at vi ikke går på kompromis med sikkerheden. Det kræver ombygninger af vejnettet, så de lange vogntog kan komme rundt på en trafiksikkerhedsmæssig forsvarlig måde.

Tilpasninger af vejnettet til modulvogntog vil ske i 2007-08, hvorefter forsøget starter op ved udgangen af 2008.
 
EU initativer 
Det er ikke kun i Danmark, at der tages initiativer for havnenes udvikling.

EU har under programmet for transeuropæiske netværk etableret to støtte støtteprogrammer dels Marco Polo og dels Motorways of the Sea

Formål er at aflaste vejnettet samt forbedre transportsystemets miljøpræstationer og fremme intermodal transport og dermed bidrage til et effektivt og bæredygtigt transportsystem

Marco Polo projekter 
Mit ministerium står parat til at være behjælpelig i forbindelse med ansøgninger om støtte til Marco Polo projekter, hvor der kan ydes støtte til udvikling af container og løstrailer transporter.

Motorways of the Sea
 
Tilsvarende står ministeriet parat til at yde assistance til udformningen af ansøgninger om Motorways of the Sea projekter, der særligt omfatter støtte til infrastruktur, men også til udstyr og faciliteter.

For så vidt angår Motorways of the Sea vil jeg henlede opmærksomheden på, at Transport- og Energiministeriet sammen med Søfartsstyrelsen i september måned offentliggjorde et udbud om Sømotorveje i Østersøen.

Udbuddet slutter primo januar, hvorefter de indkomne tilbud vil blive evalueret.

Vi forventer, at der vil komme en række gode tilbud, som i den sidste ende vil kunne modtage støtte i Motorways of the Sea programmet.

Sikring af danske havne 
Sikkerhed i havnene er centralt for EU og Danmark. En ny bekendtgørelse om sikring af havne og havnefaciliteter er trådt i kraft i oktober 2006.

Den er et resultat af et meget godt og nært samarbejde mellem ministeriet og Danske Havne. Jeg vil gerne her takke Danske Havne for den aktive indsats og takke havnene for Jeres positive og pragmatiske måde at arbejde med dette vigtige emne på,

EU havnepolitik 
I marts 2006 trak formanden for Kommissionen det såkaldte Havnetjenestedirektiv om adgang til at udføre havnetjenester tilbage på grund af manglende støtte til direktivet.

Fremtidige EU Havnepolitik 
Allerede i juni måned 2006 igangsatte Kommissionen en debat om den fremtidige havnepolitik i EU.

Udfordringerne 
Udfordringerne for en fælles EU havnepolitik er

  • øget vækst i transporterne
  • stigende containerisering af gods,
  • større fokusering og brug af logistik i produktion- og transport,
  • bedre security på det maritime område,
  • øget opmærksomhed om miljøet.

Kommissionens bud på initiativer 
Kommissionen understreger behovet for en lovmæssig tryghed for investeringer, og fremhæver, at havnene skal stå for vækst i stedet for at være flaskehalse for omladninger.

Dette skal sikres gennem lige konkurrence i havnene og mellem havnene.

Tidspunktet for en eventuel fremsættelse af forslag til EU havnepolitik er ikke klart på nuværende tidspunkt.

Kommissionen vil dog gennemføre indgående samtaler med interesseorganisationer og medlemslandene før et nyt forslag præsenteres.

Transport- og Energiministeriet vil naturligvis aktivt søge at opnå indflydelse på de forslag som Kommissionen vil fremsætte.

Statsstøtteregler 
Det er imidlertid min opfattelse, at der er et stort behov for klarere statsstøtteregler for havnene i EU.

Sådanne statsstøtteregler behøver ikke at afvente den indgående konsultationsprocedure, som Kommissionen har lagt op til.

Sådanne regler kan være den første byggesten for en egentlig regulering af havnene. Jeg ser ikke nogen grund til, at man venter længere med det.

Særligt er det min opfattelse, at statsstøtteregler kan understøtte det behov, der for en øget konkurrence i Europa mellem havnene uden at konkurrencen skal ske via offentlige midler.

Jeg vil tage spørgsmålet op på et Rådsmøde, selv om vi ved, at det kan være et problem i andre EU lande.

45 fods container 
Som en sidste aktuel problemstilling som jeg gerne vil knytte et par kommentarer til, vil jeg nævne 45 fods containeren.

Det har hidtil været opfattelsen, at et EU direktiv fra 1996 om vægt og dimensioner i den nationale og internationale lastbiltrafik ville forhindre brugen af 45 fods containere fra 1. januar 2007.

I Danmark og i de fleste andre EU lande modtages disse containere. En opsplitning af godset ville fordyre transporterne og øge antallet af lastbiler på vejene.  

Jeg rejste imidlertid i foråret spørgsmålet om den fortsatte brug af 45 fods containere overfor Kommissionen.

Efter en række kontakter tilkendegav Kommissionen for nylig, at der i de enkelte EU lande var mulighed for fortsat at bruge 45 fods containerne.

Jeg er meget glad for, at det lykkedes os, at få 45 fods containeren tilbage.

Afslutning 
Lad mig afslutningsvis takke for opmærksomheden og understrege, at debatten om fremtidens havnesektor er et central udgangspunkt for at sikre, at havnene og havnesektoren vil kunne løse udfordringerne fra den voksende trafik på det europæiske vejnet.  

Jeg er overbevist om, at havnene også i morgen kan give et svar på, hvordan verden ser ud, og stadig vil lokke borgerne til som Oswald Helmuth sang

”Jeg kører mig en tur langs med havnen, hver aften når klokken er fem”

Må jeg med disse ord ønske en rigtig god konference.