www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Ministerens tale ved Dansk Transport og Logistiks generalforsamling

Af transport- og energiminister Flemming Hansen

20. maj 2006

Det talte ord gælder

Tak for invitationen til at tale ved jeres generalforsamling igen i år. Jeg har - med erindringen om de tidligere generalforsamlinger, som jeg har deltaget i - glædet mig til at komme her i dag. Vi plejer jo at have en rigtig god og udbytterig dag sammen. Vi får talt sammen, set hinanden i øjnene og ikke mindst mindet hinanden om, hvor vigtigt et godt samarbejde er.

En dag som i dag er også en god lejlighed til at trække perspektiverne for udviklingen i erhvervet op. Hvad retning går vi, hvor skal vi hen, hvordan kommer vi derhen og ikke mindst med hvilket samarbejde mellem erhverv og myndighed

Lad mig begynde med at gentage mig selv fra sidste år: Det går stadig rigtig godt. Ikke bare i det danske samfund, men også for transporterhvervet. Den økonomiske vækst i samfundet smitter positivt af på vognmandsbranchen med stigende godsmængder og større transportbehov.

Men et effektivt transporterhverv er også en forudsætning for, at det danske erhvervsliv kan klare sig godt. Det er godstransportserhvervet, som forbinder erhvervslivet med den endelige forbruger både ude og hjemme. Uden denne forbindelse ville vi gå i stå. Jeg er derfor ikke i tvivl om, at godstransporterhvervet er en meget vigtig og betydelig nøglespiller i udviklingen af den danske velstand i en stadig mere globaliseret verden.

Ja, jeg plejer at sige, at transporterhvervet er globaliseringens brændstof.

Transporterhvervet er et erhverv, der traditionelt er præget af små og mellemstore virksomheder.

Vi er for øjeblikket vidne til en udvikling, hvor virksomhederne generelt bliver større, men der ses også en tendens til, at der er kommet flere selvkørende vognmænd.

Regeringen har som mål at gøre Danmark til det førende land med hensyn til iværksættere.

Vognmandserhvervet er i stor udstrækning præget af iværksættere. Vi ser hele tiden, at ansatte i vognmandsvirksomheder har lyst til at tage springet til at blive selvstændige og søger vognmandstilladelse. Ofte til enkeltmandsvirksomheder som en begyndelse, men også i mindre firmaer sammen med kompagnoner.

Det er glædeligt, at den ånd findes i branchen. Den vil regeringen gerne opmuntre, og det er klart, at der i den forbindelse skal gøres en indsats for at nedbryde unødvendige barrierer for iværksættere.

Det er min vision, at Danmark også fremover skal være i den europæiske superliga, når det drejer som om at kunne tilbyde hurtige og effektive godstransportløsninger.

Den nævnte stigende globalisering betyder stigende vækst i de internationale godsstrømme, større konkurrence og mange udfordringer. Men det betyder også større muligheder for større markedsandele.

Disse muligheder skal omsættes til et effektivt og velfungerende transporterhverv i Danmark, som udbyder effektive og konkurrencedygtige transporter.

Den samlede godsstrategi for de kommende års udfordringer på godsområdet hviler på tre ben:

En effektiv infrastruktur med gode hovedforbindelser mellem Danmarks regioner og mellem Danmark og udlandet.

Effektive rammer for de enkelte transportformer - vej, bane, fly og sø.
Udvikling af effektive transportcentre og et godt samspil mellem transportformerne

En effektiv og velfungerende infrastruktur med gode hovedforbindelser mellem Danmarks regioner og mellem Danmark og udlandet er nødvendig for at sikre transportsektoren og erhvervslivet adgang til effektive og billige transporter i et marked, hvor der forventes en betydelig vækst i de kommende år. Og vi er i fuld gang med dette arbejde.

Betydningen af en effektiv infrastruktur kommer eksempelvis til udtryk i arbejdet frem mod en kommende Femern Bælt forbindelse, der vil få markant betydning for Danmarks placering i Europa og erhvervslivets transportmuligheder.

Kommunalreformen betyder, at der bliver etableret et samlet overordnet vejnet. Staten får hermed det samlede ansvar for erhvervslivets centrale transportkorridorer i Danmark. Herved har kommunalreformen skabt grundlaget for, at der kan sikres en god vejvedligeholdelse og sammenhæng i fremtidige investeringsplaner.

I forbindelse med udvidelsen af statsvejnettet den 1. januar 2007 skal der også udarbejdes en plan for den investeringsmæssige håndtering af de mange amtslige vejprojekter på de kommende statsveje. Hertil kommer projekter på de nuværende statsveje og investeringer i øvrigt.

Investeringerne vil være lagt an på, at infrastrukturen i Danmark fremstår effektiv og moderne og med brug af f.eks. intelligente trafikstyrings systemer, der hvor det kan have positive effekter for trafikkens afvikling, miljøet eller trafiksikkerheden.  En effektiv infrastruktur betyder desuden sammenhængende og gode forbindelser mellem landsdelene og ud af landet. Gode forbindelser, der er til gavn for godstransportsektoren og erhvervslivet som helhed.

Det andet ben i godsstrategien handler om de enkelte transportformer. Der er løbende behov for at forbedre rammevilkårene for at skabe forudsætningerne for fortsat effektivisering og udvikling af de enkelte transportformer. Så forventer jeg omvendt, at I fylder disse rammer ud så effektivt som muligt.

EU’s indre marked og de frie markedskræfter bidrager i sig selv i høj grad til at sikre en løbende effektivisering. Men staten har også en understøttede rolle i forhold til effektiviseringer gennem de rammevilkår, som staten er med til at lægge for erhvervslivet. 

Staten bidrager her med en række tiltag og delpolitikker, som skal bidrage til erhvervets positive udvikling. Lad mig nævne nogle eksempler: 

Indførelse af modulvogntog i Danmark er et område, som jeg som transportminister meget gerne vil være med til at fremme. De giver både en bedre økonomi, et forbedret miljø og mere plads på vejnettet.

Jeg har som et allerførste lille skridt igangsat forsøget med kørsel med modulvogntog over Øresundsbron til Cargo Centeret i Kastrup lufthavn fra den 1. juli.

Samtidig åbner vi op for, at havnene med færgeforbindelse til Sverige (Frederikshavn, Grenå og Helsingør) kan etablere omkoblingspladser.

Men mere vigtigt er, at vi er i gang med at se på, hvordan vi kan lave et større forsøg. Det er her vigtigt, at vi ikke går på kompromis med sikkerheden. Det er derfor det tager tid at få sat i gang. Det er ikke på grund af unødvendigt sløseri, men fordi vi må vide, hvordan vi skal tilpasse infrastrukturen, hvilke typer vogntog, der må køre på det danske vejnet, og så videre.

 

Omkring den sidste vil jeg sige, at min principielle holdning er, at så mange typer modulvogntog som muligt skal have lov til at køre i forsøgsordningen.

For infrastrukturen kræver det mindre ombygninger af eksempelvis tilkørsler, så de lange lastvogne kan komme rundt på en trafiksikkerhedsmæssig forsvarlig måde.

Jeg synes, at det nuværende motorvejsnet vil være et godt udgangspunkt. Det, tror jeg, ville give et godt grundlag for både virksomhederne og transportørerne i deres planlægning af transporterne.

Mine embedsmænd drøfter sammen med DTL og Dansk Industri en række forskellige modeller for en udvidet ordning. Hvilken model vi ender med, er endnu for tidligt at sige. Der skal som sagt ske tilpasninger forskellige steder på vejnettet. En endelig ordning afhænger således i sidste ende af om vi kan finde den nødvendige finansiering, der skal til for at gennemføre en større ordning.

En ting er dog sikker. Vi kommer ikke til at se modulvogntog i byerne, eller hvor der er mange bløde trafikanter.

Der er for mig ikke nogen tvivl om, at modulvogntog er en god idé. Lige nu er det pengene, der afgør, hvor hurtigt vi kan komme i gang, og hvor langt vi i givet fald kan gå her i Danmark.

Men når det er sagt, er det nu også min overbevisning, at ideen med modulvogntog for alvor batter, når vi finder en strategi på europæisk niveau. Jeg har derfor også bragt spørgsmålet op flere gange på et europæisk niveau. Dels overfor transportkommissæren - faktisk to gange - og senest over for min tyske kollega.

Jeg havde naturligvis både regnet med og glædet mig til at kunne bekræfte, at vores politik vedr. liberaliseringen af cabotagekørsel var kommet et skridt nærmere, og at vi nu havde sikret os adgang til at udføre cabotagekørsel i flere af de nye østeuropæiske EU-lande.

I stedet må vi nøjes med at glæde os over lempelsen af Østaftalen. Lempelsen har gjort det muligt for danske virksomheder, herunder vognmandsvirksomheder, at ansætte arbejdskraft fra de nye EU-lande. Ansættelsen skal ske på overenskomstmæssige vilkår, og virksomheder, der er omfattet af en overenskomst, kan få en forhåndsgodkendelse til at ansætte statsborgere fra de nye EU-lande.

Østaftalen giver fortsat ikke mulighed for at anvende udenlandske chaufførvikarer og udstationerede chauffører på danske lastbiler i Danmark.

Der har gennem længere tid været forlydender om, at det danske omkostningsniveau, de skærpede sanktioner på køre- og hviletidsområdet og forbuddet mod anvendelse af udenlandske chaufførvikarer på danske lastbiler i Danmark har ført til en øget udflagning.

Mine embedsmænd vil undersøge spørgsmålet nærmere, og sagen er rejst i Vejtransportrådet. Jeg kan dog sige, at den foreløbige vurdering er, at der er sket en vis udflagning, men at denne hovedsagelig er sket gennem etablering af datterselskaber i udlandet. Og det er jo samtidig med, at virksomheden i Danmark fortsættes - og udvides.

Jeg har aftalt med økonomi- og erhvervsministeren, at vi i samarbejde vil gennemføre en analyse af vognmandsbranchens konkurrencevilkår. Denne "konkurrenceanalyse" skal blandt andet omfatte en sammenligning med forholdene i andre lande, f.eks. på afgiftsområdet, og den skal belyse udflagningsproblemet. Spørgsmålet er, om de danske vognmænd har de samme muligheder som vognmændene i andre lande?

I starten af 2007 planlægger jeg at komme med en samlet strategi for den nationale vejgodstransport. Vejgodstransporten står over for en række meget betydelige udfordringer, som skal håndteres, hvis vi fortsat skal være konkurrencedygtige. Spørgsmål, som trænger sig på, kan vedrøre udflagning, modulvogntog, uddannelseskrav, markedsåbning og anvendelse af udenlandsk arbejdskraft. Det er komplekse problemstillinger, men sådan er den virkelighed, vi befinder os i.

Som grundlag for hele indsatsen er der inden for det seneste halve år gennemført en grundig kortlægning af godsstrømme til og fra Danmark, herunder også prognoser for fremtidens godsstrømme.

Det tredje og sidste ben i min strategi for godstransporterhvervet er samspillet mellem transportformerne - eller såkaldte intermodale transporter.

Et bedre samspil mellem transportformerne sikrer et betydeligt bedre grundlag for at udnytte de enkelte transportformers stærke sider. Der er naturligvis forskellige fordele afhængigt af, om der transporteres på vej, via luftfart eller havnene og ikke mindst afhængigt af, hvad der transporteres. Et bedre samspil kan bidrage såvel til økonomien i den enkelte transport, til bedre udnyttelse af den samlede infrastruktur og også til bedre løsninger for miljøet.

Vejtransportcentrene beliggende langs motorvejsnettet, i forbindelse med jernbaneknudepunkter eller direkte på havnearealer er et centralt element i et godt samspil.

Effektive transportcentre vil kunne medvirke til en bedre udnyttelse af de enkelte transportformers stærke sider, fordi adgangen til netop omlastningen er det mest kritiske element i disse transporter. Det er derfor vigtigt at omlastning fungerer nemt og gnidningsløst. 

Det voksende internationale godstransportmarked forventes at ville gøre det mere attraktivt at anvende intermodale transporter, fordi netop større mængder gods er en væsentlig forudsætning for at effektivisere transportcentrene.

Et styrket samspil mellem transportformerne handler dog også om at få mindsket de tekniske og økonomiske barrierer, der i dag begrænser samspillet mellem transportformerne. Det er vigtigt at få skabt en større viden om, hvornår det er mest hensigtsmæssigt at benytte en kombination af forskellige transportmidler, og hvornår det er mest hensigtsmæssigt blot at anvende én transportform.

Jeg vil i juni måned i år præsentere et udspil om samspillet mellem transportformer. Udspillet præsenterer regeringens politik for muligheder og barrierer, der kan være for bedre samspil i den danske godstransport. Det er målet, at vi skal have de bedste muligheder for fleksibel anvendelse af alle transportformer.

Sidste år foreslog jeres formand på Herning-messen, at der blev etableret en tænketank, hvor alle elementer i transportkæden blev repræsenteret. Som lovet på jeres generalforsamling sidst år har jeg taget ideen til mig, og der er nu etableret en godstransportens tænketank med tæt inddragelse af godstransporterhvervet.

Den nyetablerede tænketank forventes kunne bidrage til at styrke blandt andet samspillet mellem transportformerne.

Tænketanken er netop sammensat med repræsentanter fra alle de forskellige transportformer samt repræsentanter fra transportkædens forskellige led. Hensigten med tænketanken er således for det første at styrke dialogen mellem de forskellige transportformer. For det andet er tænketanken med til at skabe et forum, hvor centrale problemstillinger i godstransportsektoren kan drøftes.

To centrale temaer er hidtil blevet drøftet i tænketanken. Det ene tema omhandlede EU, og i hvilken retning EU går på transportområdet. Det andet tema omhandlede globaliseringen og nye muligheder og udfordringer som følge heraf for transportsektoren. 

Arbejdet i godstransportens tænketank vil fortsætte og bidrage til den tætte og nødvendige dialog med godstransporterhvervet og erhvervslivet, så vi får skabt de rigtige løsninger. Jeg håber også, at den tætte dialog kan bidrage til en dynamiske godsstrategi, som konstant udvikler sig - præcis som vilkårene gør for jer.

For nu lige at opsummere så er min vision altså, at det danske godstransporterhverv forbliver i den europæiske superliga. Det kan og vil jeg bidrage til ved at bruge strategiens tre ben. Det vil sige at sikre en effektiv infrastruktur, gode rammevilkår for de enkelte transportformer og endelig et bedre samspil mellem transportformerne.

Men dette skal selvsagt ske under fornuftig hensyntagen til de tværgående temaer som miljø og trafiksikkerhed. 

Et tilbagevendende tema i mine taler er netop trafiksikkerheden. Regeringens mål er at gøre alt, hvad vi kan, for at undgå ulykker med alle de tragiske følger, de kan have.

Det er et ansvar, som jeg godt ved, at store dele af branchen og ikke mindst branchens organisationer tager meget alvorligt.

De skærpede regler på køre- og hviletidsområdet, der blev indført den 1. september sidste år, har givet anledning til megen røre i vognmandsbranchen.

Det er mit indtryk, at branchen har forståelse for de skærpede bøder på området, når der er tale om overtrædelser af betydning for færdselssikkerheden. Det er jeg selvfølgelig glad for. Omvendt finder man, at bøderne i sager, hvor der ikke er fare for færdselssikkerheden, er alt for høje. Det har jeg til gengæld forståelse for.

Jeg er derfor glad for, at justitsministeren ved et møde med branchen i forrige uge tilkendegav, at hun ville kikke nærmere på de særlige tilfælde, hvor en vognmand risikerer at få en bøde uden reelt at have mulighed for at undgå det. Justitsministeren lovede endvidere, at hun ville holde en tæt dialog med branchen.

Jeg ser meget gerne, at man gennem denne dialog mellem branchen og justitsministeren kan få rettet op på nogle af de problemstillinger, som de skærpede regler efter mine oplysninger har medført.

Højresvingsulykkerne vil jeg også nævne, for det er naturligvis et område, som jeg er yderst opmærksom på. Jeg har iværksat en række tiltag, der skal være med til at sikre opmærksomheden om problemet og forbedre mulighederne for at undgå disse tragiske ulykker.

Vi indførte på baggrund af positive hollandske erfaringer i 2004 nye krav til spejle på lastbiler. I 2005 bad jeg Færdselsstyrelsen se på, hvordan højresvingsulykker kan forebygges. Færdselsstyrelsen etablerede et forum - "Spejlgruppen" - hvori alle organisationer og myndigheder med tilknytning til området deltager. Spejlgruppens arbejde har allerede givet resultater: 

Samtlige vognmænd har fået tilsendt materiale om spejlindstilling.

Der er lagt videoklip med samme situation set fra henholdsvis cyklistens og lastbilchaufførens synsvinkel på de deltagende organisationers hjemmesider.

Politiet har intensiveret spejlkontrollen.

I marts 2005 bad jeg desuden Havarikommissionen for Vejtrafikulykker om at se på højresvingsulykker. Rapporten forventes til oktober, og jeg håber, at den kan pege på yderligere mulige tiltag, der kan være med til at mindske højresvingsulykkerne.

Jeg finder det derfor - på linie med Spejlgruppen - klogt at afvente rapporten fra Havarikommissionen, før vi beslutter andre mulige tiltag.

Jeg skal tilføje, at jeg er glad for den grundige dækning af problemstillingen, der har været i medierne, dels i tv og dels i dagspressen og i fagbladene. Denne omtale har rettet fokus på ulykkerne i et omfang, som ellers ville være ubetaleligt.

Jeg tror, at dette i sig selv vil bidrage til en reduktion af disse forfærdelige ulykker. Det er utrolig vigtigt, at den enkelte vognmand fastholder meget stor fokus på den problemstilling.

Jeg selv har lige haft lejlighed til at bringe emnet og behovet for at få det løst op på et europæisk transportministermøde i Dublin. Chauffører i udenlandske køretøjer er ikke nødvendigvis vant til udbredt cykeltrafik i deres hjemland, som vi har det her i Danmark. Og derfor er det også vigtigt med international fokus på problemstillingen.

Et andet sikkerhedstema, der ligger mig på sinde, er chaufførernes sikkerhed, når de kører på de europæiske veje.

Jeg mener, det er afgørende, at man kan føle sig sikker på sin arbejdsplads – hvad enten den ligger i Aarhus eller er rullende på landevejene.

Jeg kan derfor kun støtte tankerne om eksempelvis sikrede rastepladser, hvor man trygt kan opholde sig.

Det er naturligvis ikke et spørgsmål, der kan løses alene fra dansk side. Jeg er derfor også glad for, at temaet er rejst i europæisk sammenhæng, og at der gennemføres et pilotprojekt på området. Jeg vil naturligvis også nævne sagen, hvor jeg kan, i EU-sammenhæng.

Jeg er som sagt meget glad for at være her i dag. Jeg sætter det meget højt at kunne mødes med branchens folk. 

Jeg vil gerne - som sædvanlig - fremhæve det gode samarbejde, der er mellem transporterhvervet, brancheorganisationer og myndigheder.

Erhvervet står over for spændende udfordringer i de kommende år.  Jeg kan bidrage med at skabe bedre rammer på en række områder, og arbejde for en fair og effektiv konkurrence i det nye Europa. Men det er først og fremmest op til jer selv at gribe de nye muligheder. Jeg er sikker på, at I har alle muligheder for succes.

Jeg ønsker jer en fortsat god og udbytterig generalforsamling.

Tak for ordet.