www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Ministerens tale ved konferencen: Miljø- og energiteknologier som milliardindustri

Af transport- og energiminister Flemming Hansen

21. september 2006

Det talte ord gælder

Energi er i den grad kommet på den internationale dagsorden. Det gælder ikke mindst i EU, hvor der i disse måneder arbejdes på højtryk for at forberede en ny og mere samlet europæisk energipolitik.

Statsministeren udtrykte sig meget klart, da han den 12. september talte til en række regeringschefer fra EU og Asien ved det såkaldte ASEM-møde i Helsinki:
”Den vigtigste udfordring er, hvordan vi mindsker vores afhængighed af de fossile brændsler.

Af to grunde:
Først og fremmest fordi vi ønsker at have stabile forsyninger af energi til rimelige priser. For det andet, af hensyn til miljøet og klimaforandringerne.”

Vi skal præge EU’s energipolitik
Tiden er i høj grad moden til at tage fat på de grundlæggende energipolitiske problemstillinger indenfor EU.
Energipolitik er topmødestof, og med god grund:

Den globale efterspørgsel på energi er voksende, oliepriserne er tredoblet indenfor få år, og gaspriserne er fulgt med. Der er ganske vist ingen forsyningsmæssige eller prismæssige problemer ved en øget anvendelse af kul, men der er indlysende klima- og miljømæssige problemer forbundet med det.

Set fra et EU-synspunkt, er det en ubehagelig kendsgerning, at EU’s importafhængighed af naturgas og olie i dag er omkring 50%. Fortsætter denne udvikling, forventes Europa om bare 25 år at skulle dække 94 % af sit oliebehov og 81 % af sit gas­forbrug gennem import.

Når det drejer sig om forsyningssikkerhed, er Danmark godt stillet. De danske olie- og gasreserver kan gøre Danmark selvforsynende med olie og naturgas i hvert fald indtil 2015.

Aktiviteterne i Nordsøen bidrager med store beløb til den danske økonomi, fordi vi lige nu producerer dobbelt så meget, som vi selv bruger. Hvis vi bærer os rigtigt ad og udnytter olie- og gasfore-komsterne fornuftigt, vil vi kunne bevare selvforsyningen og indtægterne i mange år endnu.
En øget teknologisk udvikling og eventuelle nye fund som følge af efterforsknings-aktiviteterne forventes at kunne forlænge perioden for Danmarks selvforsyning måske til efter 2025 og skabe gode rammer for omstillingen til tiden derefter.
Men Danmark er jo en del af Europa – også handelsmæssigt – så det er vigtigt for os, at den europæiske økonomi fungerer godt.

Ligesom USA og Kina risikerer EU i fremtiden i stigende omfang at blive afhængig af importeret olie og gas fra nogle få regioner i verden, navnlig Mellemøsten, Nordafrika og Rusland.
EU er og vil forblive mere afhængig af import af olie og gas end USA. Men med sine 450 millioner energiforbrugere har EU den nødvendige styrke til at påvirke markedet og de energipolitiske grundvilkår både internt i Europa og i forhold til sin omverden.

EU kan beslutte og gennemføre en visionær energipolitik, der kan påvirke og drive udviklingen.
Og det mener regeringen, at EU skal.

Vi agter fra Danmark at komme med et indspil til EU-Kommissionen om i hvilken retning, vi mener EU’s energipolitik skal gå.

Regeringen ser gerne, at det danske indspil til EU’s energipolitik har opbakning fra en bred kreds af Folketingets partier.

Da det ikke er forhandlet på plads endnu, er vi derfor lige nu i den situation, at jeg ikke kan sige noget endeligt om, hvad det er vi har tænkt os at meddele EU Kommissionen.
Det må I have til gode.

Den proces, der kører i EU nu, er en enestående chance.  EU-Kommissionen lægger inden for den næste måneds tid eller to sidste hånd på en nyskabelse, en Strategisk Energiredegørelse, som skal give os et overblik over mulighederne.

Særlig interessant ud fra en dansk synsvinkel er det, at energikommissær Piebalgs i disse dage fremlægger en handlingsplan for energieffektivisering. Den kommer til at handle om nogle danske prioriteter.

EU’s handlingsplan for energieffektivisering
EU’s Handlingsplan for energieffektivisering er på mange måder inspireret af, hvad vi gør herhjemme. Jeg har i EU’s ministerråd foreslået, at EU sætter sig som ambition at blive Verdens mest energieffektive region.
At fremme energispareindsatsen i EU vil afgørende kunne øge danske virksomheders eksportmuligheder. Eksportmulighederne opstår i form af modernisering af de mange dårligt isolerede bygninger, introduktion af moderne måler- og styringsteknologi, pumper og effektivt udstyr, krav om lavenergiapparater, brug af lavenergiruder osv. 

Blandt de interessante forslag i handlingsplanen er teknologirelaterede forslag. Finansieringsmulighederne for energieffektive løsninger forbedres kraftigt bl.a. gennem EU’s støtte til forskning og udvikling af ny teknologi, og via struktur- og regionalfondenes prioriteringer. Denne idé er oprindelig lanceret fra dansk side.

En mangedobling af energieffektiviserings-indsatsen i en række EU-lande, særligt i de nye medlemsstater, vil uundgåeligt skabe muligheder for erhvervslivet og beskæftigelsen, og samtidig kunne reducere Europas regning for energiimport betragteligt.

Meningen er, at EU’s stats- og regeringschefer på forårstopmødet i 2007 skal vedtage en såkaldt Prioriteret Handlingsplan, med en række konkrete initiativer.

Der må nytænkning til. Det er alt for vigtig en situation til at tænke traditionelt.
Som energiminister agter jeg at bidrage til, at EU’s energiministre kommer med et konstruktivt og ambitiøst indspil til det som vores stats- og regeringschefer skal vedtage til næste forår.

EU’s programmer for forskning, udvikling og demonstration
Forskning, udvikling og demonstration af forbedrede og nye energiteknologier vil være et centralt emne i diskussionen. Og i udspillet fra Kommissionen er der ikke bare lagt op til en simpel forlængelse eller udvidelse af de nuværende ordninger.

EU’s 7. rammeprogram for forskning og udvikling vil fra næste år blandt andet afsætte 2,3 milliarder euro for 2007-2013 til energiforskning.

Det er regeringens mål, at vi skal fordoble vores udbytte af rammeprogrammet. Selvom vi allerede tidligere har været godt med i de tidligere rammeprogrammer. Vi har faktisk indhentet næsten 3 gange så stor en støtte, som vi kunne vente ud fra en gennemsnitsbetragtning.

Samtidig åbner 7. rammeprogram for, at de danske prioriteter vedrørende vedvarende energi, energieffektivisering og nye teknologier som brint og brændselsceller samt miljøvenlige brændselsteknologier kan få støtte.

Der vil også være mulighed for at få midler fra energiprogrammet, Intelligent Energi – Europa. Dette programs budget bliver trinvis udvidet fra dagens 55 millioner euro årligt til 140 millioner euro i 2013. Her er altså en anden god mulighed for at udvikle og udbrede de danske energiløsninger, så det bør vi alle give høj prioritet.

Betydelig eksport af energiteknologi
Som energiminister giver jeg det høj prioritet at fremme udvikling og eksport af dansk energiteknologi.
Langt størstedelen af Danmarks eksport af det, vi kalder miljø- og energiteknologi, er energiteknologi. Helt nøjagtigt 39 ud af de 45 milliarder kr., som det samlede tal i 2005 løb op i.
Ikke mange kan være i tvivl om, at der i de kommende år ligger et endnu større marked og venter på de lande og de virksomheder, som tager denne udfordring op.

Men det betyder også, at Danmark vil møde hård konkurrence på de globale markeder for disse teknologier.
Vi bør derfor også herhjemme investere i forskning, udvikling og demonstration af teknologier, der kan øge effektiviteten i produktion og forbrug af energi, samt øge vores anvendelse af vedvarende energi.  

Det Energiteknologiske Udviklings- og demonstrations-program
Forskningen og i særlig grad udvikling og demonstration skal prioriteres op. Fra både forskningsverdenen og erhvervslivet hører vi, at netop udvikling og demonstration skal der til, for at vi kan få nyttiggjort forskningen.

Vi vil derfor sætte et Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram i søen.

Programmet skal møde de aktuelle udfordringer med fokus på: Demonstration, samarbejde mellem det offentlige og erhvervslivet – herunder finansiering - samt på betydningen af konsortier eller partnerskaber.
Med programmet bliver det en realitet, at regeringen vil satse markant på udviklingen af nye energiteknologier – til gavn for forsyningssikkerheden, miljøet og erhvervslivet.
Samlet betyder det, at der under denne regering foretages en satsning i en størrelsesorden, som ikke er set tidligere.

Med denne markante indsats viser regeringen vejen – nu er det op til erhvervslivet at gå resten.
3 af de 5 partnerskaber, som vi taler om her i eftermiddag, er energiteknologiske partnerskaber: Nemlig partnerskaberne for vind, for brint/brændselsceller og for biobrændstof. Her har vi her nogle gode eksempler på, hvordan de store prioriteringer indenfor dansk energiteknologi bidrager til samtlige tre energipolitiske hovedmålsætninger: Forsyningssikkerhed, økonomisk vækst og miljø.

På mandag vil jeg åbne en konference i Børssalen om Brint og brændselsceller til transportformål. Herved markeres et vigtigt initiativ indenfor platformen for brint/brændselsceller, der samler alle væsentlige danske aktører på området.

2. generations-bioethanol
I sidste uge havde jeg den glæde, at skulle sætte det nye pilot-anlæg til 2. generations-produktion af bioethanol i drift.

Et målrettet projektpartnerskab mellem DTU, Novozymes, Energi E2 og DONG er etableret med henblik på at udvikle den nye 2. generationsteknologi. Dette samarbejde går også under navnet udviklingsselskabet BioGasol. Vi har således her et skoleeksempel på, hvordan samspillet mellem de offentlige og det private skal gribes an, når teknologi skal bringes videre fra forskningsstadiet. 

Parterne i BioGasol er selvskrevne til at indgå i et mere omfattende nationalt partnerskab. Statoil har jo allerede engageret sig i sagen ved rent faktisk at sælge biobrændstoffer, så mon ikke også at der fra olieselskaberne vil være interesse i at indgå i partnerskabet for biobrændstoffer.

Regeringen mener, at der er store perspektiver i at fremme udviklingen af 2. generationsteknologierne til produktion af bioethanol. Derfor foreslår vi, at der afsættes 200 mio. kr. til et helt nyt og slagkraftigt udviklingsprogram på den kommende finanslov med vægt på stor-skala-demonstration, som skal indgå i det nye Energiteknologiske Udviklngs- og Demonstrationsprogram.

Markedet i USA
Jeg har netop været med Trafikudvalget på en studietur i USA, hvor vi fik et førstehåndsindtryk af, hvor meget amerikanerne er optaget af at forbedre og fremtidssikre transportsektoren.

USA satser massivt på udviklingen af de nye 2. generationsteknologier for at øge forsyningssikkerheden.
Kan vi hamle op med udviklingsindsatsen i f.eks. USA? Ikke pengemæssigt, men det er min overbevisning, at den danske tilgang til - og det danske talent for - udviklingen på dette område er så meget i verdens-klasse, at vi alligevel er med.

Vindkraft
Jeg fik også set på vindkraft på min USA-tur. Blandt andet besøgte jeg vindmølleparken Wild Horse, der er under etablering og ligger knap 150 km vest for Seattle.  Vindmølleparken skal levere el svarende til 76.ooo husstandes forbrug – med Vestas-møller.

Jeg er ikke i tvivl om, at der også på det amerikanske marked er store perspektiver for udbygning med vindkraft, og at der er brug for de store møller.

Jeg følger op på USA-turen med et eksportfremstød for dansk energiteknologi, der skal foregå til november i Washington, og jeg vil også her benytte lejligheden til at mødes med den amerikanske energiminister.
Og vi har aktørerne repræsenteret her i dag.

Skal vi være rustet for dagens og fremtidens udfordringer, så skal vi sammen udvikle og dele vores høje niveau for viden og kompetence.

Når alle parter, der har betydning for fremme af en bestemt teknologi, går sammen i et partnerskab, er der banet vej for at fremme innovation og gennemslagskraften.
Dagen i dag vil uden tvivl bidrage med viden og inspiration på tværs af partnerskaberne, som vil være til stor gavn for arbejdet fremover.
Held og lykke.