www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Replik til Politikens leder om Nordsøaftalen

Offentligjort i Politiken den 8. juni 2006

Af transport- og energiminister Flemming Hansen, Det Konservative Folkeparti

Det er altid en god ide at underkaste sine artikler almindelig sund selvkritik, inden man udsætter læserne for sine synspunkter. Denne fornuftige regel forsynder Politiken sig helt åbenlyst imod i sin leder 6. juni om regeringens Nordsøaftale fra 2003. For det er ikke rigtigt, at regeringen i øjeblikket forærer A.P. Møller-Mærsk og de øvrige DUC-selskaber adskillige milliarder om året. 

Tværtimod forventes statskassen at opnå knap 17 mia. kr. mere i 2004 og 2005 end forventet i forbindelse med aftalen. Vi kan alle glæde os over, at staten i dag får en langt større andel af overskuddet end før Nordsøaftalen blev indgået. I årene op til aftalen betalte DUC selskaberne 9 til 10 mia. kr. om året til staten, svarende til 40-45 % af det årlige overskud. I 2005 modtog staten 24 mia. kr. fra aktiviteterne Nordsøen og omkring 2/3 af overskuddet fra DUC selskaberne. Når aftalen er slået helt igennem, vil staten ved høje oliepriser modtage mere end 70 % af overskuddet.

Det er altså ikke kun olieselskaberne, der kan glæde sig over stigende oliepriser. Vi kan alle med tilfredshed konstatere, at staten nu får hovedparten af gevinsten.

Det falder lederskribenten for brystet, at DUC-selskaberne skal have lov til at beholde omkring 30-40% af overskuddet, når nu oliepriserne er steget kraftigt. Det kunne her være på sin plads at høre, om Politiken har samme holdning, når svinepriserne i perioder stiger kraftigt på verdensmarkedet. Burde regeringen indføre en særlig svineskat, som sikrer, at landmændene ikke får glæde af svinepriser over en vis størrelse? Eller mener Politiken dybest set, at al overnormal profit i samfundet burde tilfalde statskassen?

Den danske undergrund ejes af staten, og det er selvsagt vigtigt, at det danske samfund får en rimelig andel af overskuddet fra Nordsøen – også ved høje oliepriser. Jeg er tilfreds med, at staten nu har udsigt til mere end 70 % af overskuddet. For Nordsøaftalen sikrer samtidig, at der fortsat er interesse for langsigtede investeringer i efterforskning, produktion og arbejdspladser.

Det er populært i denne tid at kritisere Nordsøaftalen fra 2003, uanset at aftalen sikrer samfundet væsentlig større indtægter – og en langt større andel - end tidligere. Politiken er ikke alene om at fantasere om højere beskatning af Nordsø-indtægterne.

Hvis Danmark skal forlænge perioden, hvor vi er selvforsynende med olie og gas, forudsætter det imidlertid, at der bliver gjort en række nye fund, og at der udvikles og anvendes ny teknologi på de felter, der er fundet. Det er ikke noget, der kommer af sig selv. Det kræver store investeringer fra selskabernes side. Og her er rig-raterne tredoblet de sidste par år som et tavst vidnesbyrd om, at heller ikke Politikens påstand om, at udgifterne til indvindingen af olie stort set er de samme uanset olieprisen, er korrekt. En for høj beskatning vil begrænse olieselskabernes interesse i at udvikle det danske område. Det kan samfundet ikke være tjent med.