www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Brugerne betaler broen

Adskillige medier har i flere artikler beskæftiget sig med projektet om en fast forbindelse over Femern Bælt. Det er altid positivt, at store infrastrukturprojekter bliver diskuteret og vendt, og derfor er det så meget desto mere ærgerligt, at nogle medier ikke har villet eller kunnet give sine læsere hele billedet.

Offentligjort i Morsø Folkeblad den 14. juni 2007

Af transport- og energiminister Flemming Hansen

Fx kunne man på baggrund af et større dansk dagblads artikler få det indtryk, at man skulle bygge broen for at få EU-støtte. Det vil jo svare lidt til at aviser udkommer for at få momsfritagelsen.

EU-Kommissionen har ganske vist tilkendegivet stor interesse for projektet, men det er nu ikke EU-s støtte, der er det bærende argument for at bygge en fast forbindelse. Det er derimod de løsninger på nogle af fremtidens udfordringer, som en fast forbindelse giver.

Forbindelsen hviler i sig selv. En evt. forbindelse over Femern Bælt vil - lige som vi kender det på Storebælt og over Øresund - blive betalt af brugerne. Der går altså ikke noget fra nogen - heller ikke fra evt. jyske projekter. Tværtimod kan vi forvente, at trafikpresset i Sønderjylland og ikke mindst hen over Fyn bliver aflastet, hvis der åbnes en direkte broforbindelse fra Lolland til Tyskland.
Enhver, der har kørt hen over Fyn i myldretiden, ved, at det er tiltrængt, for selv om også den vestfynske motorvejsstrækning lige som motorvejen omkring Vejlefjord bliver udvidet, vil der fortsat være tryk på. Femern Bælt forbindelsen kan tage noget af trykket.

Forbindelsen vil lukke et hul i infrastrukturen mellem de skandinaviske lande og kontinentet. Den faste forbindelse vil afgørende forbedre infrastrukturen mellem Stockholm, Øresundsregionen og Hamborg.

Fleksibilitet forbedres, og der opnås tidsbesparelser. Rejsetiden mellem Rødby og Puttgarden forkortes, og der vil ikke være ventetid for trafikanterne i færgehavnene. Bilisterne vil spare i alt ca. 3 mio. timer om året allerede det første år efter broens åbning. Herudover spares omvejskørsel via Storebælt.

Jernbanetransporten styrkes. For jernbanegodstransport vil Femern Bælt-forbindelsen indebære en 160 km kortere rute mellem København og Hamborg. Det medfører tidsbesparelser og lavere omkostninger.

Miljøet forbedres. Da en fast forbindelse over Femern Bælt forventes at erstatte den energitunge færgefart, vil en fast forbindelse på trods af øget trafik både umiddelbart efter åbningen og på langt sigt medføre en mindsket udledning af skadelige stoffer. CO2-udledningen forventes således i 2040 reduceret med, hvad der svarer til den nuværende årlige CO2-udledning fra cirka 20.000 personers energiforbrug. ikke at ville ønske sig forandringer fx i form af en fast forbindelse over Femern Bælt. Det er også reelt nok at have et ønske om, at alting bare skal blive, som det er. Problemet med den indstilling er bare, at verden ændrer sig. Det er længe siden, at infrastrukturen opstod af sig selv som Hærvejen.

Femern Bælt-forbindelsen har været grundigt undersøgt igennem 15 år. Vi står nu foran en afgørende beslutning om, hvorvidt vi ønsker denne forbindelse med dens fordele. Jeg mener, meget taler for forbindelsen. Jeg mener også, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis man traf beslutningen nu, så vi kan have en bro færdig omkring år 2018. Trafikken er stigende, økonomien er sund, integrationen vil styrkes.