www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Europæisk forår i energipolitikken

Offentligjort i Morgenavisen Jyllands-Posten den 16. marts 2007

Af transport- og energiminister Flemming Hansen (K)

Svend Auken demonstrerer forleden i avisen sin evne til at fortrænge kendsgerninger og fastholde sin egen virkelighed. Mens alle har været enige om at se sidste uges forårstopmøde i EU som en kæmpe sejr for den linje, som vi har stået for, vælger Auken at betragte resultaterne som et spark bagi til Danmark. Auken mener også, at der ikke sker noget på vindmølleområdet i Danmark til trods for etableringen af to havvindmølleparker. En trist reaktion.

Topmødets beslutninger varsler et nyt og blomstrende forår for energipolitikken i EU. Energipolitikken får nu den velfortjente tyngde i EU-samarbejdet, og ingen kan være i tvivl om, at energi er helt central for enhver EU-borger og virksomhed. Det er en plan med betydelige danske fingeraftryk, EU stats- og regeringscheferne har sagt ja til: Fokus på vedvarende energi, energieffektivitet og forbedring af konkurrencebetingelserne på det europæiske energimarked.

Det er et kvantespring fremad, når 20 % af energiforbruget i EU i 2020 nu skal komme fra vedvarende energi - helt centralt både i forhold til at styrke EU’s forsyningssikkerhed og som led i reduktionen af CO2-udledninger og dermed i forhold til klimaindsatsen.

Når målsætningen på 20 % er så ambitiøs, er det fordi, at blot ca. 6 % af EU’s energi i dag kommer fra vedvarende energi. For at nå målet i 2020, kræves en tredobling i løbet af knap 13 år. Det kræver betydelige investeringer og en målrettet og hurtig indsats, hvis målet i 2020 skal nås. Store lande som Tyskland, Storbritannien og Frankrig har i dag blot nogle få procent vedvarende energi, og det siger noget om den store udfordring. Det er en vanskelig øvelse at fordele målsætningen på de 20 % mellem EU-landene. Ikke alle har de samme forudsætninger, men omvendt er det ikke sandsynligt, at der vil blive givet særlig megen "rabat", når de nationale mål skal aftales. Det skyldes, at for hver gang man giver "rabat" på målsætningen til et land, skal man finde et andet land, der yder tilsvarende mere.

Den danske energipolitik er nu afløst af en fælles energipolitik.Det viser hvor stor indflydelse et lille land kan have i EU ved en aktiv engageret indsats. Så der er handling Auken – og ikke kun ord.