www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Europas nye energipolitik

Offentligjort i Dagbladenes Bureau den 14. marts 2007

Af transport- og energiminister Flemming Hansen

Energi er kommet på dagsordenen i Danmark og Europa. Sidste uge var der topmøde i EU, og de beslutninger der blev truffet på energiområdet varsler også en ny fremtid for energipolitikken i EU. Stats- og regeringscheferne for EU’s 27 medlemslande vedtog intet mindre end en ny Energipolitik for Europa.

Dermed gives energipolitikken langt om længe den tyngde i EU-samarbejdet, den fortjener. Ingen kan nemlig være i tvivl om, at energi er helt central for enhver EU-borger, ethvert EU-hjem og enhver EU-virksomhed. Man behøver blot at erindre sig de heldigvis få afbrydelser i energiforsyningen, vi har oplevet i de senere år, for at forstå hvor vigtig energiforsyningen er – både i det store og i det små. Samtidig er energiforbrugets indflydelse på miljøet velkendt og problematisk. Og endelig er der næppe mange, der efter de seneste års voldsomme prisstigninger på olien er i tvivl om energiområdets økonomiske betydning.

Set fra et dansk synspunkt er der særlig grund til at være glad for EU’s nye linje, for det er en plan med betydelige danske fingeraftryk, stats- og regeringscheferne har sagt ja til: I vidt omgang bygget op omkring de danske prioriteter i energipolitikken, som regeringen har været enig med oppositionen om: Fokus på vedvarende energi, energieffektivitet og forbedring af konkurrencebetingelserne på det europæiske energimarked.

Der er tale om et kvantespring fremad, når stats- og regeringscheferne nu har besluttet sig for, at 20 % af energiforbruget i EU i 2020 skal komme fra vedvarende energi. For vedvarende energi er helt central både i forhold til at styrke EU’s forsyningssikkerhed og som led i reduktionen af CO2-udledninger og dermed i forhold til klimaindsatsen.

Når målsætningen på 20 % er så ambitiøs, hænger det sammen med, at blot ca. 6 % af EU’s energi i dag kommer fra vedvarende energi. For at nå målet i 2020, fordrer det altså en tredobling i løbet af knap 13 år. Det vil ikke alene kræve betydelige investeringer, men også en målrettet og hurtig indsats. Der er ikke megen tid at spilde, hvis målet i 2020 skal nås. Og det skal det.

Dertil kommer, at man i en række lande starter fra et meget lavt niveau. Store lande som Tyskland, Storbritannien og Frankrig har i dag blot nogle få procent vedvarende energi, og det siger noget om hvilken enorm udfordring, de står overfor. Alligevel valgte alle at bakke op om den bindende målsætning, og det siger noget om den vilje og den værdi spørgsmålet tillægges ude i Europa.

I det kommende års tid forestår en vanskelig øvelse med at fordele målsætningen på de 20 % mellem de forskellige EU-lande. Da alle ikke har de samme forudsætninger, er det givet at der vil være forskelle i bidragene, men omvendt er det ikke sandsynligt at der vil blive givet særligt megen "rabat", når de nationale mål skal aftales. Det skyldes den enkle omstændighed, at for hver gang man giver "rabat" på målsætningen til et land, skal man finde et andet land, der yder tilsvarende mere.

Det har bl.a. den konsekvens, at der næppe kan gives nogen særlig rabat til de lande, der har megen atomkraft. Umiddelbart efter topmødet blev det ellers fra nogle sider fremført, at der nu var åbnet op for rabat til atomkraftlandene. Men det vil næppe få nogen stor selvstændig betydning, eftersom der er mange andre kriterier, der skal tages hensyn til. Hertil kommer, at eftersom det rent faktisk er EU’s største lande, der har atomkraft, er der er snævre grænser for hvilken rabat de kan få, uden at man kommer i konflikt med opfyldelsen af det samlede mål på 20 %. Og det ønsker ingen. Der er ingen slinger i valsen: Målsætningen på 20 % er gjort bindende, fordi den skal tages alvorligt.

Dermed er den danske energipolitik nu afløst af en fælles EU energipolitik nu med markante danske fingeraftryk. Det er ikke alene et vigtigt signal til investorerne, men også til de EU-borgere, der i fremtiden skal nyde godt af de gode tiltag i energipolitikken, der tog sin begyndelse i sidste uge.