www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Med Cityringen til fremtiden

Offentligjort i Morgenavisen Jyllands-Posten den 5. marts 2007

Af transport- og energiminister Flemming Hansen (K)

 

Fredag behandlede Folketinget forslaget om at udvide den Københavnske Metro med en Cityring. Med forslaget vil 85 procent af alle boliger og arbejdspladser i det bynære København om føje år komme til at ligge inden for 600 meter af enten en Metro- eller en S-togsstation.

Det vil utvivlsomt være et gigantisk løft til den kollektive trafik. Vi har allerede set, at den nuværende Metro formår at flytte bilister over i den kollektive trafik, og jeg er ganske overbevist om, at en Cityring, der forbinder hovedstadens forskellige bydele og sikrer sammenhæng med bl.a. hovedbanegården, vil forstærke denne tendens.

Jeg er derfor glad for, at et meget stort flertal i Folketinget for det første deler opfattelsen af, at Cityringen vil betyde et kæmpe løft til den kollektive trafik og for det andet har viljen til at gennemføre projektet. Sammen har vi en vision om at sikre byens borgere og gæster en hurtig, effektiv og komfortabel transport rundt i hovedstaden. Når Cityringen om godt 10 år står færdig og klar til at fragte de første passagerer, vil rejsetiden fra fx Rådhuspladsen til Marmorkirken være tre minutter i stedet for de 14, det tager med bus i dag. Mange andre passagerer vil opleve, at deres rejsetid med et bliver halveret, og det vil have en langt dybere effekt end blot ændrede trafikvaner.

Jeg tror, at reduktionen i rejsetiderne rundt om i København vil medføre en helt anden oplevelse af byen. Den vil blive bundet sammen på en ny måde. Cityringen betyder, at rejser på tværs af bydelen ikke er afhængige af trafikpropper, faste minuttal på køreplaner og hyppige skift mellem transportmidler. På Frederiksberg og i København vil man opleve, hvordan byen rykker tættere sammen. En tur fra brokvartererne eller Frederiksberg til centrum af København kan overstås med en enkelt rejse med minimal ventetid og maksimal komfort.

Når Folketinget i dag behandler lovforslaget sker det altså på baggrund af et ønske om bedre kollektiv trafik til gavn for borgere, gæster, miljø og byudvikling. Men det sker også på baggrund af kvalificerede skøn. For hverken jeg eller nogen som helst andre kan med sikkerhed sige noget om, hvor populær en Cityring vil være om over 10 år. Vi kan med matematiske modeller forsøge at give et bud på, hvordan trafikvanerne vil være til den tid, men nogen sikkerhed har vi ikke. Det har vi for så vidt heller ikke, hvad angår anlægsomkostningerne. Den nuværende Metro har givet os meget værdifulde data for, hvor svært og dyrt det kan være at bore i den københavnske undergrund, men på nuværende tidspunkt må anlægsbudgettet være et kvalificeret skøn, der bygger på de data, der er tilgængelige.

Der er efter min mening ingen grund til at skjule, at store anlægsprojekter også betyder store usikkerheder. Det ved vi, og det er vi heldigvis mange politikere, der er villige til at acceptere. Jeg siger heldigvis, for hvis vi alle af frygt for at ramme ved siden af, valgte det sikre, men også passive nej til projekter - ja, så ville vi ikke få nogen udvikling. Vi ville ikke have haft den nuværende Metro, vi ville ikke have haft en Øresundsbro og vi ville ikke have haft en Storebæltsbro. Vi må som politikere være villige til at vurdere de foreliggende data og beslutte os: Mener vi dette projekt er godt for udviklingen eller ej. Hvis svaret er ja, bør vi også have modet til at påtage os en risiko for, at forudsætningerne når at ændre sig, inden projektet er færdigt.

Alle Folketingets partier på nær Enhedslisten har i sagen om Cityringen vist vilje til ansvar og mod til at føre visionen om mere kollektiv trafik ud i livet. Det er der grund til at glæde sig over, for det vidner om et ansvarligt demokrati, hvor viljen til at gøre godt er større end frygten for at fejle.