www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Danmarks nye bro til Europa

Offentligjort i Frederiksborg Amts Avis den 15. januar 2009

Af transportminister Lars Barfoed (K)

På Christiansborg er vi netop gået i gang med de afgørende forhandlinger om fremtidens trafikale infrastruktur i Danmark, hvor den første bølge af investeringer skal sætte i gang. Der er sættemøder, lyttemøder, formøder, korte og lange møder, nattemøder – kort sagt masser af møder. Og det med god grund, for vi politikere vil bruge ikke mindre end 90 milliarder kroner frem til 2020 på nye investeringer i grønne trafikløsninger, der vil reducere trængselsproblemer og begrænse CO2-udslippet.

Samtidig har jeg i Folketinget fremsat forslag til projekteringslov for danmarkshistoriens største anlægsbyggeri – den faste forbindelse over Femern Bælt. Lovforslaget førstebehandles i Folketinget i næste uge den 23. januar og vil forhåbentlig blive vedtaget i løbet af foråret. Det er en investering, der sammen med den nye Metrocityring kommer oveni de 90 milliarder kroner, vi foreløbig har afsat til investeringsplanen.

Danmarks nye bro – der vil slå alle hidtidige rekorder – får dog ikke lige så megen opmærksomhed som manglende rundkørsler og lokale vejbump, men det er nu værd at stoppe op og give Nordeuropas største anlægsprojekt en tanke med på vejen.

Det gjorde jeg i mandags, da jeg stod og kiggede ud over de brusende bølger ved Rødbyhavn og forsøgte at spotte Tyskland på den anden side af havet. Jeg var inviteret til Lolland på besøg hos Fonden Femern Bælt Forum, og i den forbindelse gik vi en tur ved det kommende brofæste på den danske side af Femern Bælt-forbindelsen. 

Med Femern Bælt-forbindelsen gør vi de store visioner til håndgribelige realiteter, der nærmest i bogstavelig forstand åbner den danske dør til Europa og åbner et nyt kapitel i danskernes stolte brobyggerhistorie.

De første skridt blev taget med Storebælts- og Øresundsforbindelsen. Når et meget bredt flertal i Folketinget har vedtaget forslaget til projekteringslov for Femern Bælt-forbindelsen, tages det afgørende skridt mod en ny forbindelse mellem Danmark og Tyskland. Den vil skabe nye vilkår og muligheder for erhvervsliv og borgere. Det gælder ikke kun i Danmark og Tyskland, men i hele Europa. Derfor kaldes forbindelsen også for Europas nye pulsåre.

Nedbryd de mentale barrierer

Vi bygger bro mellem lande og folkeslag for at komme hurtigere frem, for at møde nye kulturer og for at handle med hinanden. Vi skaber forbindelser mellem mennesker, hvor vi ikke kan komme frem. Vi danskere er et åbent folkefærd, og vi vil ikke lade os afskære fra omverdenen af vandet omkring os. Det kender vi nordsjællændere alt til. 

Der er mange miljømæssige og økonomiske gevinster ved forbindelsen, men det er især de menneskelige gevinster, som er værd at glæde sig over. Broer nedbryder mentale barrierer. Der er ikke bare tale om kortere rejsetider, der er tale om større sammenhængskraft mellem mennesker. Tænk bare på, hvordan Danmark blev samlet på en hel anden måde, da den legendariske Storebæltskaffe på de gamle færger blev afløst af en tur på den smukke hængebro over Storebælt. Eller tænk på alt det der er sket i Øresundsregionen, siden flyvebådene stoppede ræset over Øresund, og broen var en realitet. Hele regionen omkring Øresund er smeltet sammen på en hel ny og fantastisk måde. Det gælder især arbejdsmarkedet og uddannelsesområdet, men kulturelt er der også sket store landvindinger i kølvandet på nye broer.

Det er også værd at bemærke, at Femern Bælt-forbindelsen bygger på en meget bred politisk aftale indgået mellem regeringspartierne Venstre og Det Konservative Folkeparti samt Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre. Ingen anden af de store broforbindelser har så bredt et politisk mandat i ryggen. Det vidner om projektets robusthed, og det lover samtidig godt for mulighederne for et bredt forlig om den kommende investeringsplan for den danske infrastruktur. De tider, hvor samfundets vitale investeringer i infrastruktur skulle plages af partitaktik og lokale trafikmafiaer, er forhåbentlig forbi.

Infrastruktur i verdensklasse

Femern Bælt-forbindelsen repræsenterer en historisk stor investering og opprioritering af jernbanetransport. For godstransporten indebærer forbindelsen, at ruten mellem København og Hamborg forkortes med 160 kilometer. Den nye strækning vil frigøre kapacitet på skinnerne til landsdelstrafikken for rejsende mellem Sjælland, Fyn og Jylland. Den er dermed et vigtigt element i den samlede styrkelse af infrastrukturen i både Øst- og Vestdanmark. Det er hele Danmark, der får glæde af Femern Bælt-forbindelsen.

Miljøgevinsten er også enorm. Faktisk er gevinsten ved den mindre CO2-udledning fra de energitunge og forurenende færger så stor, at det svarer til den årlige udledning fra en middelstor provinsby med 20.000 indbyggere.

Regningen for bygningen af den faste forbindelse over Femern Bælt samt de store investeringer i jernbanen fra Ringsted til Rødbyhavn sendes til brugerne af broen. Det er for en stor dels vedkommende tyskere og svenskere. Der anvendes ikke så meget som en krone fra de danske skatteydere til projektet. Og allerede efter 26 år forventes broen at være betalt, og så står Danmark med en gældfri bro og retten til de fremtidige indtægter.

Femern Bælt-forbindelsen vil skabe en lang række nye historiske muligheder for borgere og erhvervsliv. Allerede nu mødes organisationer, politikere og virksomheder for at planlægge og etablere forbindelser inden for erhvervsliv, forskning, kultur og meget mere.

Med Folketingets vedtagelse af projekteringsloven for den faste forbindelse over Femern Bælt skaber vi en helt ny europæisk pulsåre, der giver nyt grundlag for udvikling, integration og vækst i Europa. Det er samme visionære tilgang, vi bør have, når investeringsplanen for fremtidens trafikale infrastruktur forhandles på plads i disse dage. Danmark fortjener en infrastruktur i verdensklasse, og med den faste forbindelse over Femern Bælt er linjen lagt.