www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Den nye transportaftale er ikke bare grøn men stedsegrøn

Offentligjort i Politiken den 6. februar 2009

Af transportminister Lars Barfoed (K)

I følge Martin Lidegaard's (ML) debatindlæg i Politiken 3. februar er Danmarks nye transportaftale ”snydegrøn”. ML vildleder desværre Politikens læsere i en grad, der kræver en reaktion.
Ifølge ML er transportaftalens største fejl, at den kalder sig grøn, når den kaster 40 pct. af de 94 mia. kr. i motorveje og undlader at regne på trafikspring som følge af anlæg af motorveje, som vil øge CO2-udledningen massivt.

Allerede her går ML galt i byen. Det korrekte tal for andelen af vejinvesteringer er 32 pct. Mere end 2/3 af de besluttede investeringer går til den kollektive transport. Faktum er desuden, at Vejdirektoratet har medtaget trafikspring i deres meget grundige VVM-undersøgelser for vejprojekterne.

ML har ikke besværet sig med selv at lave beregninger af, hvor meget CO2-udslippet stiger ved at anlægge motorvejene. ML sætter en kommende Frederikssundsmotorvej ind i et amerikansk beregningseksempel på den fremtidige CO2-udledning fra en amerikansk motorvej - selvom sammenligningsgrundlaget er meget tyndt - og når frem til et CO2-udslip på mellem 7 og 12 mio. tons på 50 år.

Virkeligheden i en dansk kontekst er, at den ekstra CO2-udledning fra en Frederikssundsmotorvej ventes at blive ca. 17.000 tons om året, hvilket er mange gange mindre end ML´s forudsigelser. Og Vejdirektoratets vurdering medtager ikke engang effekten af, at den ”stop and go”-kørslen, der skabes ved kødannelse og i dag genererer store mængder CO2, fjernes ved anlæg af en motorvej.

Vi har lavet en transportaftale, der lægger hovedvægten på kollektiv trafik. Men det betyder ikke, at Danmarks vejnet skal sande til i trængsel og gå til i forfald. Vi vil gøre noget for pendlerne på trængselsplagede vejstrækninger. Frederikssundfingeren er en af dem.

ML kritiserer også transportaftalen for, at de bebudede kørselsafgifter ikke virker, når man samtidig halverer registreringsafgiften. Igen vurderer ML ud fra forkerte forudsætninger. Hensigten er at omlægge afgifterne, så de har en positiv virkning på CO2-udledningen. Vi tror på, at vi kan opnå en CO2-reduktion uden at øge den samlede beskatning, hvis vi gør det klogt.

ML mener desuden, at størstedelen af investeringerne i kollektiv trafik går til efterslæb. Hvor er det trist og ulogisk at anklage en aftale for at dæmme op for et efterslæb, når et nyt signalsystem og genopretning af skinnenettet er absolut nødvendige forudsætninger for at modernisere den kollektive trafik og få den regularitet, kapacitet og høje hastighed, som vi ønsker.

Danmark har fået en historisk trafikaftale. Udover de to regeringspartier, Venstre og Det Konservative Folkeparti, er transportaftalen indgået af en bred forligskreds, som favner Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance.

Med sin grønne profil er aftalen et paradigmeskift i trafikpolitisk historie. Og ved at anvende rullende planlægning med løbende stillingtagen til infrastrukturprojekter vil vi styrke den langsigtede prioritering og sikre, at de grønne mål ikke falmer men forbliver de transportpolitiske rammer helt frem til 2020. Så dansk transportpolitik ikke bare er grøn - men stedsegrøn.