www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Intet dansk fællesskab uden et værdifællesskab

Offentligjort i Frederiksborg Amts Avis og Dagbladet den 15. juni 2009

Af transportminister Lars Barfoed (K)

De grundlæggende værdier er fundamentet for vores samfund. Uden fælles værdier er det svært at se, hvori det nationale fællesskab består, og hvordan vi kan fungere som et fællesskab. Men lige nu er det nationale værdifællesskab på tilbagetog. Den udvikling skal vendes.

For et par måneder siden fik jeg et alarmerende opkald. Gentagne overfald, røverier og chikane havde ført til overvejelser om at lukke kiosken på Hundige Station. De kriminelle havde vundet retten til området. Almindelige og lovlydige menneskers adgang til stationen skulle foregå på bøllernes præmisser.

Min reaktion var, at det da umuligt kunne passe. Vi kan ikke bare se til, mens kriminelle overtager magten og presser retssamfundet ud over afgrundens rand. For hvor ender vi henne, hvis vi gang på gang lukker øjnene og giver efter for bander, bøller og bisser? Hvis ikke engang vi kan være trygge på en helt almindelig station, hvor kan vi så?

Takket være en tryghedspakke med faste vagter og anden sikkerhed er der i dag stadig kiosksalg på Hundige Station. Men hvorfor er det danske samfund kommet helt derud, hvor vi skal betale for trygheden for at færdes på helt almindelige og frit tilgængelige offentlige steder?

Der er sket et alvorligt skred i respekten for samfundets autoriteter. Respekten for andre mennesker er på et lavpunkt.

Der findes børn i skolen, som kalder deres lærere for ludere. Der findes områder i Danmark, hvor der kastes med sten efter politi- og brandbiler. Og der findes steder, hvor busser udsættes for farlig kasteskyts i en sådan grad, at trafikselskaber seriøst må overveje at ændre ruterne.

Noget er galt i Danmark, når børn fra ellers velfungerende familier bliver rockere, eller når den unge lægesøn Valdemar fra det fredelige Silkeborg stiller op til interview i BT og udtaler: ”Jeg nød det”…”det var forløsende at se destruktionen af alle de fine store butikker, som tjener frygtelig mange penge,” efter at have deltaget i en autonom fest, der udviklede sig til hærværk og ødelæggelse i Hyskenstræde i København.

Disse episoder er udtryk for en skræmmende og uacceptabel udvikling. Og den kalder på handling. Men denne kamp vindes ikke alene ved at styrke ordensmagten. Det skal vi også gøre. Men der er tale om en langt større udfordring, som ikke kun kan løses med uniformer og håndjern. For der er ikke kun tale om en gadekamp – men også en værdikamp. Den kræver en indsats af alle retskafne, ansvarlige og samfundsbevidste borgere i dette land.

Vi skal ikke finde os i bandekrig, autonome voldsorgier, uro og forfladigelse af folkeskolen, vanvidsbilister og fartdjævle, hærværk og vold på togstationer, hooligans og slagsmål til fodboldkampe eller chikanerier over for politibetjente og brandfolk under udførelse af deres erhverv.

Opløsningen af vores grundlæggende værdier undergraver fundamentet for demokratiet, trygheden på gaderne, sikkerheden i trafikken, undervisningen i skolen, respekten for andres ejendom og leder i sidste ende til et splittet samfund.

Ingen af os er tjent med, at sammenhængskraften forsvinder. Hvem ønsker et opdelt samfund, hvor velstillede mennesker bor bag hegn i reservater beskyttet af private vagter, og hvor andre bor i ghettoer styret af kriminelle bander? Jeg gør i hvert fald ikke.

Men vi skal ikke længere væk end til Fjordvej i Kolding for at finde almindelige mennesker, som nu ønsker at hyre private vagtværn til beskyttelse af deres ejendom. Og på det indre Nørrebro har de kriminelle bander et fast greb om dele af kvarteret.

Dybest set har den begyndende opløsning af det fælles værdigrundlag at gøre med mangel på respekt. Mangel på respekt for andre mennesker. Manglende respekt for autoriteter som politi, skolelærere og brandvæsen. Mangel på respekt for forældre og familie, venner og bekendte, naboer og genboer. Og mangel på respekt for loven og dermed i sidste ende for demokratiet.

Vi kan godt blive bedre til at opklare forbrydelser, stramme op på konsekvenserne og straffe hårdere. Men inden den del af samfundet må tage over, er skaden i hovedet på dem som opfører sig voldeligt, aggressivt, truende og kriminelt jo allerede sket. 

Alt for længe har kulturradikale kræfter, for hvem alt er lige meget og lige godt, styret meningsdannelsen og den politiske korrekthed. Nu skal det markeres, at Danmark har nogle værdier, der ikke er til diskussion. Værdier som vi tror på og baserer vores tilværelse på, og som vi ikke vil acceptere bliver undergravet hverken af udefra kommende kræfter eller af elementer blandt os, som har mistet orienteringen.

Vi skal identificere nogle fælles værdier, der udtrykkes, markeres og håndhæves stærkt i børnehaver og skoler. Og samfundets reaktion på grove krænkelser af vores fælles værdier skal være stærk, konsekvent og massiv. De fælles værdier drejer sig i høj grad om respekt. Respekt for andre mennesker, for samfundets autoriteter og respekt for andres ejendom må være fundamentale værdier. På samme måde må vi insistere på respekt for demokratiet, vores demokratiske institutioner og for ytringsfriheden.

Vores samfund kan sagtens rumme hvid og mørk, kristen og muslim, de tykke, de storrygende, skæve eksistenser og de lidt for smarte. Men samfundet bryder sammen, hvis respekten for de fundamentale og grundlæggende værdier forsvinder, for det er dem vores samfund og love hviler på.

Vi har brug for at genrejse værdierne i vores samfund. Det starter med opdragelsen af vores børn. Men det gælder også indstillingen i vores børnehaver og skolernes mindste klasser, og det fortsætter med reaktionsmønstrene fra rollemodeller som politi, familie og venner. Og så hænger det sammen med samfundets reaktion på hærværk, vold, chikanerier m.v.

Vi bliver nødt til fra samfundets side at tage stilling og stille krav om respekt for de fælles værdier, der i sidste ende sikrer, at alle kan fungere og trives i vort samfund. Vi skal ikke acceptere udviklingen mod et anarki, hvor de stærkeste og de mest bølleagtige får lov at dominere og tyrannisere os andre.

For at styrke de grundlæggende fælles værdier må vi tilpasse fordelingen af ansvaret mellem det enkelte menneske og samfundet. Den socialistiske model, hvor ansvaret overlades til samfundet, og hvor alle kan undskylde sig med, at det er samfundets skyld, fører til et nedbrud af værdier, og et så omfattende pres på de offentlige ressourcer, at der ikke er overskud til at løse de fundamentale offentlige opgaver ordentligt.

Omvendt vil et rendyrket liberalistisk samfund, hvor alt er overladt til den enkelte, miste enhver form for fællesskab og fælles værdier, og de svageste må underkaste sig de stærkeste. 

I fremtiden skal vi derfor styrke det personlige ansvar. Ansvaret for vores eget og vores børns liv og handlinger skal først og fremmest ligge hos os selv og familien, hvor det hører hjemme. Det forhindrer ikke, at samfundet – staten og kommunerne – tager medansvar, håndhæver de grundlæggende værdier og ikke mindst støtter op bag de, som ikke selv er i stand til at løfte ansvaret. Tværtimod. Det er det, vi har fællesskabet til, sådan som jeg som konservativ ser det. 

Danskerne er et ukueligt folkefærd. Vi er superoptimister og kåres ofte som verdens lykkeligste i internationale undersøgelser. Vi har i fællesskab opbygget et harmonisk samfund med høj grad af frihed, velstand og tillid til hinanden. Det skal vi være i stand til at bevare og på samme tid videreudvikle, så også de næste generationer efter os overtager et lykkeligt samfund. Men vi må ikke glemme, at fundamentet for det hele er vores grundlæggende værdier. Og de trænger lige nu til en hjælpende hånd fra os alle.