www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Kronik: Den danske statsgarantimodel

Et af de centrale emner for udviklingen af den europæiske infrastruktur bliver, hvordan vi i fremtiden kan finansiere store anlægsprojekter uden at sætte statsbudgetterne under pres. Her er den danske løsning, statsgarantimodellen, efter transportministerens opfattelse unik, og den bliver derfor hovedemnet på en EU-konference i København.

Offentligjort i Morgenavisen Jyllands-Posten den 24. maj 2012

Af HENRIK DAM KRISTENSEN transportminister (S)

Som vi alle ved, medfører den økonomiske situation for øjeblikket, at der er stort pres på de europæiske landes budgetter.

Regeringer i hele Europa oplever, at deres økonomiske manøvrerum er begrænset, og situationen udfordrer vores muligheder for at finansiere fremtidens investeringer i infrastruktur i Europa.

I lyset af disse udfordringer er det danske EU-formandskab sammen med EU-Kommissionen vært for en konference i København i dag og i morgen, der fokuserer på finansiering af store infrastrukturprojekter.

Konferencen er en oplagt mulighed for at diskutere emnet og for at dele og drage nytte af de mange erfaringer, der eksisterer blandt EU's medlemslande.

Der er mange grunde til, at vi også fremadrettet skal fortsætte med at investere i vores transportinfrastruktur.

Trafikmængderne vurderes at stige i fremtiden, hvilket i sig selv vil gøre behovet for investeringer mere udtalt.

Velfungerende infrastruktur og et moderne, effektivt transportsystem er en afgørende forudsætning for, at vores økonomier og virksomheder er konkurrencedygtige.

Det er med til at sikre, at virksomheder kan transportere deres varer og tjenester til der, hvor deres kunder er. Derudover er det vigtigt for os som borgere, at transportsystemet gør det muligt at færdes nemt på tværs af de europæiske landegrænser.

Infrastrukturen er ganske enkelt med til at skabe grobund for fremtidens beskæftigelse og vækst. På samme tid er jeg dog bevidst om, at store infrastrukturprojekter, der ofte repræsenterer en markant post på de nationale budgetter, kan få hårde vilkår i det nuværende økonomiske klima.

I Danmark er vi blandt de forreste i Europa, når det kommer til at investere i vores transportsystem.

Frem mod 2021 gennemfører vi et massivt investeringsprogram, der samlet set vil opgradere dansk infrastruktur for 160 mia. kroner.

Investeringerne omfatter blandt andet udrulningen af det nye fælleseuropæiske signalsystem, ERTMS, på hele det danske jernbanenetværk, etablering af 60 km ny dobbeltsporet jernbane mellem København og Ringsted samt ikke mindst etableringen af Femern Bælt-forbindelsen.

Investeringsprogrammet indebærer en gennemgribende modernisering af vores - allerede velfungerende - transportsystem og vil komme såvel borgere som godstransporten til gode. Når vi investerer så mange penge i infrastruktur og jernbane er det for at sikre, at borgerne kommer frem til tiden.

Derudover vil det også være med til at understrege Danmarks rolle i det europæiske transportsystem som et afgørende bindeled mellem Skandinavien og det øvrige Europa.

Det, at vi kan gennemføre så ambitiøst et investeringsprogram, er hverken et resultat af, at vi har flere penge til rådighed end andre lande, og ej heller fordi vi mangler projekter at anvende vores midler til. Det er derimod en konsekvens af, at vi i Danmark vedvarende har prioriteret målsætningen om at skabe et moderne og effektivt transportsystem, der binder os tæt sammen som land, og som sikrer, at forbindelserne til vores europæiske naboer ligeledes er i topklasse.

En central brik i puslespillet i Danmark er den måde, vi har valgt at organisere vores investeringer i større infrastrukturprojekter på.

Dels etablerede vi i 2009 infrastrukturfonden, der har til formål at finansiere investeringer i infrastruktur frem mod 2020, og dels anvender vi med den såkaldte statsgarantimodel; en, i globalt perspektiv, unik fremgangsmåde til finansiering af vores store anlægsprojekter.

Infrastrukturfonden udgør den overordnede ramme for de danske infrastrukturinvesteringer. Fonden, der var et nybrud i dansk transportpolitik, da den blev etableret, sikrer, at investeringerne i infrastruktur foregår via en fælles platform og med den langsigtede udvikling af det danske transportsystem for øje.

Et centralt aspekt i fondens virke er, at hvis et projekt, der er finansieret med midler fra fonden, viser sig at blive billigere end beregnet, så går de overskydende midler tilbage til fonden. På denne måde har vi et klart incitament til at skabe så effektiv en projektstyring af vores anlægsprojekter som muligt samtidig med, at midler afsat til transportinfrastruktur med sikkerhed anvendes til dette formål.

Det andet element i den danske tilgang - statsgarantimodellen - er en unik fremgangsmåde, som vi med fordel har anvendt ved Storebælt-og Øresunds-forbindelserne.

Statsgarantimodellen kombinerer den danske stats store troværdighed på internationale lånemarkeder med fordelene ved brugerbetaling af større infrastrukturprojekter.

Under statsgarantimodellen er et statsejet selskab ansvarligt for planlægning, etablering, drift og finansiering af anlægsprojektet.

Selskabet låner midlerne til finansiering af det pågældende projekt på de internationale lånemarkeder.

Den danske stat stiller samtidig en statsgaranti for lånet, hvilket sikrer, at beløbet kan lånes på favorable vilkår som følge af den danske stats høje kreditværdighed.

Indtægter fra brugerne af infrastrukturen - vejafgifter og jernbaneafgifter - anvendes dernæst til at betale af på lånet.

Samlet set sikrer statsgarantimodellen, at staten har fuld kontrol over processen, samtidig med at udgifterne til etablering af store anlægsprojekter i vidt omfang kan holdes adskilt fra statsbudgettet.

Den danske tilgang er et eksempel på, hvordan innovative tilgange til finansiering af infrastruktur kan spille en stor rolle i forhold til at sikre nødvendige investeringer i vores transportsystem selv under en krisetid.

Der eksisterer mange forskellige tilgange til udfordringen, og det er derfor også vigtigt, at vi drøfter vores respektive erfaringer.

Det er årsagen til, at vi fra dansk side har valgt at arrangere de kommende dages konference i København.

Et af de centrale emner på konferencen bliver netop, hvordan vi i fremtiden kan finansiere store anlægsprojekter uden at sætte statsbudgetterne under pres. På konferencen skal vi blandt andet drøfte erfaringer fra Sverige, Nederlandene og Tyskland med finansiering af infrastruktur samt diskutere perspektiverne i at anvende offentlige-private partnerskaber.

Det er afgørende, at vi tager ved lære af hinandens erfaringer og deler de nye idéer, der hele tiden opstår.

På den måde er vi med til at skabe det bedst mulige grundlag for at sikre fremtidens investeringer i vores infrastruktur. Det er et vigtigt emne, og vi ser frem til at dele ud af vores unikke erfaringer i Danmark.