www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Det bliver dyrt

Af Henrik Dam Kristensen, MF,(S), Transportminister

Offentligjort i Sjællandske den 11. oktober 2012

Det bliver dyrt, hvis vi tøver med at løse trængselsproblemerne.

Hovedstadsregionen har et stigende trængselsproblem. Det har nye tal fra Cowi endnu engang understreget. Og skal vi løse problemet, kræver det nytænkning og en målrettet indsats - vel at mærke i tide.

Det fik jeg bekræftet, efter jeg besøgte det amerikanske transportministerium. Her har man gjort en dyr erfaring: Gør man ikke noget ved trængslen i tide, så risikerer man at stå med et trængselsproblem af nærmest uoverskueligt omfang. Det er tilfældet mange steder i USA, hvor man i mange år alene har satset på at udvide motorvejene.

I Danmark bekæmper vi trængslen både ved at satse på kollektiv trafik, cyklisme og på nødvendige vejudvidelser.

Men der er brug for nytænkning, og regeringen har nedsat en hurtigarbejdende trængselskommission for Hovedstadsområdet, som allerede til januar fremlægger de første resultater.

Kommissionen skal se på alle tiltag, som kan bidrage til mindre trængsel.

Jeg ser frem til at se kommissionens resultater, for der er behov for at gøre noget ved situationen i Hovedstadsområdet. Og det bliver dyrt, hvis vi venter. .