www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Effektiv europæisk transport

Transportminister Henrik Dam Kristensen løfter i kronikken sløret for det danske EU-formandskabs prioriteringer til sikring af en velfungerende europæisk transportsektor.

Offentligjort i Morgenavisen Jyllands-Posten den 18. januar 2012

Af Henrik Dam Kristensen, transportminister (S)

Transportsektoren er en hjørnesten i den europæiske økonomi hvad angår både vækst og beskæftigelse. I takt med den stigende mobilitet er der behov for en veludbygget infrastruktur og et effektivt samspil mellem transportformerne.

For den enkelte borger er mobilitet vigtig, fordi den yder en fundamental frihed til eksempelvis at arbejde langt fra hjemmet eller besøge familie og venner både i Danmark og resten af Europa. For erhvervslivet er mobilitet også vigtig. En optimalt indrettet infrastruktur forbedrer markedsbetingelserne for virksomhederne, der dermed tjener flere penge til gavn for beskæftigelsen, statskassen og hele samfundet.

Jeg vil om få dage præsentere det danske formandskabs prioriteter på transportområdet for Europa-Parlamentet. Jeg er sikker på, at Danmark får et rigtigt godt samarbejde med såvel Europa-Parlamentet som kommissionen og de øvrige medlemslande under formandskabet.

På transportområdet vil Danmark prioritere luftfarten, jernbanen, mobilitet på tværs af landegrænser og satellitnavigation. En central forudsætning for den frie bevægelighed af varer og personer i EU er en velfungerende europæisk transportsektor.

At benytte luftfart som transportform er blevet mere og mere udbredt, og mulighederne for at rejse relativt billigt med fly er gode. En stærk og velfungerende luftfart er simpelthen med til at binde Europa sammen. Det er vigtigt for Europa også i fremtiden at have en stærk europæisk luftfart, som understøtter udviklingen i retning af en mere miljøvenlig og effektiv branche - det er til gavn for os alle.

Derfor er det også positivt, at kommissionen har fremlagt forslag om en ny lufthavnspakke, som skal føre til en mere effektiv udnyttelse af lufthavnene i Europa og en forbedring af kvaliteten i den civile luftfart. Mange rejsende har f.eks. oplevet at stå og vente meget lang tid på kufferten ved bagagebåndet uden information om, hvorfor ventetiden er så lang, eller har undret sig over, hvorfor det skal tage så lang tid at boarde et fly. Det er et par af de spørgsmål, der tages hul på med lufthavnspakken. Det gælder kort sagt om at få flyene hurtigt på vingerne igen, når de er i lufthavnen, og forbedre servicen for de mange passagerer. Herudover er der et ønske om at reducere støjgenerne.

Under det danske formandskab vil jeg prioritere arbejdet med lufthavnspakken højt, da det er vigtigt, at den europæiske luftfart fortsat er pålidelig og opererer under tilfredsstillende forhold.

I forlængelse heraf vil det danske formandskab også fokusere på sikkerhed i luftfarten. Vi skal se på, om tiden ikke er inde til at give reglerne for sikkerhedskontrol et serviceeftersyn. Måske er der nye teknologiske muligheder, der kunne bidrage til at gøre det nemmere for passagererne at komme igennem lufthavnen, uden at sikkerheden svækkes. Og måske er der regler, der er blevet overflødige. Vi foreslår også, at reglerne for, hvor mange timer flypersonale må arbejde, baserer sig på et videnskabeligt grundlag, så vi alle kan være trygge ved, at vores piloter og øvrige personale på fly er udhvilede og klar til deres opgaver.

På jernbaneområdet har den helt store udfordring i EU-regi været at skabe fælles europæiske standarder og ensartede regler, så tog frit kan køre på tværs af landegrænser. Der er stadig for mange hindringer for tog, der skal køre gennem Europa, og det har hæmmet udviklingen af jernbanen som et konkurrencedygtigt alternativ til vejtransport. Det kan være svært at se en fordel i at vælge tog frem for (last)bil eller fly, og det er hverken hensigtsmæssigt for miljøet eller for at undgå trængsel.

EU har med tre større jernbanepakker løbende søgt at fastsætte vilkår, der skaber et mere åbent marked for jernbaneydelser og dermed styrker jernbanesektorens konkurrenceposition.

Et godt eksempel på en betydelig udfordring på jernbaneområdet er, at hvert land i dag bruger sine egne signalsystemer til at kontrollere kørsel på jernbanenettet. Det besværliggør rejsen for alle tog og dermed passagerer og gods, der skal krydse nationale grænser i EU. Derfor har EU besluttet at indføre et fælles signalsystem med ensartede regler, der skal være medvirkende til at forbedre infrastrukturen og samspillet mellem transportformerne og forbedre konkurrenceevnen på jernbaneområdet.

Danmark er gået forrest i det arbejde og har afsat 22 mia. kr. til et landsdækkende signalsystem.

Arbejdet på jernbaneområdet er nået et godt stykke, men vi kan sagtens nå længere endnu. Derfor vil det danske formandskab også prioritere at afslutte forhandlingerne med Europa-Parlamentet om en revisionen af første jernbanepakke, som sammenskriver, forenkler og præciserer de gældende regler på jernbaneområdet. Det vil nemlig bidrage til at modernisere jernbanesektoren i Europa til glæde for både passagerer og de virksomheder, der transporterer varer i Europa.

En tredje meget vigtig sag under det danske formandskab er arbejdet med nye retningslinjer for Det Transeuropæiske Transportnet (TEN-T), som har til formål at støtte infrastrukturprojekter, der kan medvirke til at understøtte det indre marked. Der er tale om finansielle tilskud til udvalgte europæiske projekter - både jernbaner, veje, havne, indre vandveje og lufthavne.

Danmark lægger stor vægt på at styrke infrastrukturforbindelserne til vores europæiske naboer, og TEN-T kan i mange tilfælde være medvirkende til at binde landene sammen. I Danmark modtog den faste forbindelse over Øresund ca. én mia. kr. i TEN-T-støtte, ligesom den kommende faste forbindelse over Femern Bælt vil modtage betydelig medfinansiering fra dette program.

Øresundsforbindelsen har haft en markant betydning for integrationen i hele Øresundsregionen, både for erhvervslivet og for de mennesker, der arbejder på tværs af landegrænser. Det er svært at se, hvordan denne integration skulle være sket uden den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige, og den økonomiske støtte fra TEN-T har været medvirkende til, at projektet blev en realitet.

Det danske formandskab er meget optaget af, at Europa bliver bundet bedre sammen via nogle fornuftige rammer for fremtidens investeringer i grænseoverskridende europæisk infrastruktur. Det danske formandskab lægger således stor vægt på forhandlingerne om de nye retningslinjer for TEN-T.

Et sidste højt prioriteret emne for det danske formandskab er satellitnavigation. I løbet af det seneste årti er satellitnavigation blevet en stadig mere integreret og naturlig del af hverdagen hos mange. Det gælder både privatpersoner, der eksempelvis planlægger en ferierejse, og transportvirksomheder, der ønsker at optimere godsfragt gennem Europa. På den baggrund tog EU i 2003 initiativ til at udvikle det europæiske satellitnavigationssystem Galileo, som i 2020 vil bestå af 30 satellitter samt et antal jordstationer rundt om i verden. To af de 30 satellitter er sendt op, og der er planlagt yderligere to opsendelser i 2012.

Når Galileo er fuldt operationelt i 2020, vil det kunne tilbyde en betydeligt større nøjagtighed i stedbestemmelsen og væsentlig bedre dækning end de systemer, der eksisterer i dag. Det betyder, at Galileo-systemet kan anvendes til formål, hvor nøjagtighed og stabilitet er afgørende, f.eks. inden for eftersøgnings- og redningstjenester, hvor man med få meters nøjagtighed kan bestemme positionen ved nødopkald og dermed optimere eksempelvis ambulancekørsel.

For at sikre rammerne for færdiggørelsen af projektet har kommissionen fremlagt et forslag om administration og finansiering af Galileo frem mod 2020.

Jeg vil som formand for rådet af transportministre prioritere forhandlingerne af forslaget højt for at kunne skabe grundlaget for at fuldføre Galileo-projektet.

Der er altså mange vigtige og spændende emner at tage fat på under det danske formandskab. Det er klart, at det for at opnå enighed mellem 27 medlemslande kræver et stort arbejde at finde de rette kompromiser, men vi er godt forberedte og er klar til at tage udfordringen op!