www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Erhvervstræf i Horsens: EU-formandskabet med fokus på en fremsynet vækstpolitik

Af transportminister Henrik Dam Kristensen

22. maj 2012

Det talte ord gælder

Kære alle
Jeg vil først og fremmest sige mange tak for invitationen til dette traditionsrige Erhvervstræf på Rohden Gods. Jeg er meget glad for at have fået mulighed for, at fortælle om EU-formandskabet med fokus på en fremsynet vækstpolitik.

Jeg vil starte med at give jer et overordnet billede af nogle af de største sager her under EU-formandskabet og deres betydning for vækst og konkurrenceevne. Men derefter vil jeg gerne gå lidt i dialog med jer og spørge  om, hvordan I mener, EU kan bidrage til yderligere vækst og bedre konkurrenceevne. Så det kan I jo begynde at tænke over allerede nu.

Transportsektorens rolle
Men lad mig først starte med det overordnede billede.

En vigtig pointe – som mange ofte glemmer, når man snakker vækst, er transportsektorens store betydning. Transportsektoren er en hjørnesten i den europæiske økonomi i forhold til både vækst og beskæftigelse. I takt med den stigende mobilitet er der behov for en veludbygget infrastruktur og et effektivt samspil mellem transportformerne.

For den enkelte borger er mobilitet vigtig, fordi den yder en fundamental frihed til eksempelvis at arbejde langt fra hjemmet eller besøge familie og venner både i Danmark og resten af Europa.

For erhvervslivet er mobilitet også vigtig. En optimalt indrettet infrastruktur forbedrer markedsbetingelserne for virksomhederne, der dermed tjener flere penge til gavn for beskæftigelsen, statskassen og hele samfundet.

En central forudsætning for den frie bevægelighed af varer og personer i EU er en velfungerende europæisk transportsektor. Under EU-formandskabet har vi derfor prioriteret en række forslag, der dækker de forskellige transportområder bredt. Vi har fx både prioriteret forslag der vedrører luftfarten, jernbanen, mobilitet på tværs af landegrænser og satellitnavigation.

TEN-T
En af de største og vigtigste sager under det danske formandskab har været arbejdet med forslaget til de nye retningslinjer for det Transeuropæiske Transportnet – også kaldet TEN-T – som har til formål at støtte infrastrukturprojekter, der kan medvirke til at understøtte det indre marked. Der er tale om finansielle tilskud til udvalgte europæiske projekter – både jernbaner, veje, havne, indre vandveje og lufthavne.

Hvis jeg skal komme med et konkret eksempel på, hvorfor dette forslag er vigtigt, så behøver jeg ikke kigge langt.

Horsens er et glimrende eksempel på, hvor vigtigt det er, at have en velfungerende infrastruktur. Her er der mange virksomheder indenfor transportindustrien og mange producerende virksomheder, der eksporterer deres varer til hele Europa – og i mange tilfælde også til lande udenfor Europa. Derfor er en velfungerende infrastruktur – især E45 motorvejen – helt afgørende for de lokale virksomheders konkurrencekraft.

Danmark lægger derfor stor vægt på at styrke infrastrukturforbindelserne til vores europæiske naboer, og TEN-T kan i mange tilfælde være medvirkende til at binde landene sammen.

Hvis jeg skal nævne nogle andre konkrete eksempler for Danmarks vedkommende, så modtog den faste forbindelse over Øresund ca. 1 mia. kroner i TEN-T-støtte, ligesom den kommende faste forbindelse over Femern Bælt vil modtage betydelig medfinansiering fra TEN-T-programmet.

Jeg vil også nævne, at Øresundsforbindelsen har haft en markant betydning for integrationen i hele Øresundsregionen, både for erhvervslivet og for de mennesker, der arbejder på tværs af landegrænser. Det er svært at se, hvordan denne integration skulle være sket uden den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige, og den økonomiske støtte fra TEN-T har været medvirkende til at projektet blev en realitet.

Det danske formandskab er meget optaget af, at Europa bliver bundet bedre sammen via nogle fornuftige rammer for fremtidens investeringer i grænseoverskridende europæisk infrastruktur. Derfor er jeg også meget glad for, at det lykkedes os at nå til enighed i Rådet om en samlet holdning til forslaget om de nye retningslinjer for TEN-T.

Modulvogntog
Modulvogntog på de europæiske veje kan også være med til at skabe en mere produktiv transportindustri. Det danske formandskab har derfor ønsket at fremme muligheden for at køre med modulvogntog på tværs af landegrænser i EU.

Fra dansk side har vi lagt vægt på, at modulvogntog repræsenterer et konkret og praktisk skridt i retning af grønnere vejtransport.

Det danske forsøg med modulvogntog har vist, at to modulvogntog erstatter tre regulære vogntog. Udover lavere transportomkostninger betyder det, at man bidrager til at nedbringe CO2-udledningen for vejgodstransporten. Fordelene ved modulvogntog udnyttes bedst, når de bruges til transport over længere distancer.

Hvis EU - på sigt - kan bidrage til at fremme muligheden for at køre med modulvogntog på tværs af landegrænser, så kan det også bidrage til en mere konkurrencedygtig transportindustri i fx Horsens.

Jernbaneområdet
Men der gøres også en stor indsats i forhold til andre transportformer. På jernbaneområdet har den helt store udfordring i EU-regi været at skabe fælles europæiske standarder og ensartede regler, så tog frit kunne køre på tværs af landegrænser.

Der er stadig for mange hindringer for tog, der skal køre gennem Europa, og det har hæmmet udviklingen af jernbanen som et konkurrencedygtigt alternativ til vejtransport. Det kan være svært at se en fordel i at vælge tog frem for (last)bil eller fly, og det er ikke hensigtsmæssigt hverken i forhold til miljø eller trængsel.

EU har med tre større jernbanepakker løbende søgt at fastsætte vilkår, der skaber et mere åbent marked for jernbaneydelser og dermed styrker jernbanesektorens konkurrenceposition.

Et godt eksempel på en betydelig udfordring på jernbaneområdet er, at hvert land i dag bruger deres egne signalsystemer til at kontrollere kørsel på jernbanenettet. Det besværliggør rejsen for alle tog og dermed passagerer og gods, der skal krydse nationale grænser i EU. Derfor har EU besluttet at indføre et fælles signalsystem med ensartede regler, der skal være medvirkende til at forbedre infrastrukturen, samspillet mellem transportformerne og forbedre konkurrenceevnen på jernbaneområdet.

Danmark er gået forrest i det arbejde og har afsat 22 mia. kr. til et landsdækkende signalsystem.

Arbejdet på jernbaneområdet er nået et godt stykke, men vi kan sagtens nå længere endnu. Derfor prioriterer det danske formandskab også at afslutte forhandlingerne med Europa-Parlamentet om en revision af første jernbanepakke, som sammenskriver, forenkler og præciserer de gældende regler på jernbaneområdet.

Det vil nemlig bidrage til at modernisere jernbanesektoren i Europa til glæde for både passagerer og de virksomheder, der transporterer varer i Danmark og i resten af Europa.

Luftfartsområdet
Men også på luftfartsområdet, er der vigtige initiativer i gang. At benytte luftfart som transportform er blevet mere og mere udbredt, og mulighederne for at rejse relativt billigt med fly er gode.

En stærk og velfungerende luftfart er simpelthen med til at binde Europa sammen. Det er vigtigt for Europa også i fremtiden at have en stærk europæisk luftfart, som understøtter udviklingen i retning af en mere miljøvenlig og effektiv branche – det er til gavn for os alle.

Derfor er det også positivt, at Kommissionen har fremlagt forslag om en ny lufthavnspakke, som skal føre til en mere effektiv udnyttelse af lufthavnene i Europa og en forbedring af kvaliteten i den civile luftfart.

Mange rejsende har f.eks. oplevet at stå at vente meget lang tid på kufferten ved bagagebåndet uden information om, hvorfor ventetiden er så lang eller har undret sig over, hvorfor det skal tage så lang tid at borde et fly. Det er et par af de spørgsmål, der tages hul på med lufthavnspakken.

Det gælder kort sagt om at få flyene hurtigt på vingerne igen, når de er i lufthavnen og forbedre servicen for de mange passagerer. Herudover er der et ønske om at reducere støjgenerne fra luftfarten.

Under det danske formandskab har vi derfor prioriteret arbejdet med lufthavnspakken højt, da det er vigtigt, at den europæiske luftfart fortsat er pålidelig og opererer under tilfredsstillende forhold.

Galileo
Et sidste højt prioriteret emne for det danske formandskab er satellitnavigation.

I løbet af det seneste årti er satellitnavigation blevet en stadig mere integreret og naturlig del af hverdagen hos mange. Det gælder både privatpersoner, der eksempelvis planlægger en ferierejse, og transportvirksomheder, der ønsker at optimere godsfragt gennem Europa.

På den baggrund tog EU i 2003 initiativ til at udvikle det europæiske satellitnavigationssystem GALILEO, som i 2020 vil bestå af 30 satellitter samt et antal jordstationer rundt om i verden.

Når GALILEO er fuldt operationelt i 2020, vil det kunne tilbyde en markant større nøjagtighed i stedbestemmelsen og væsentlig bedre dækning end de systemer, der eksisterer i dag. Det betyder, at Galileo-systemet kan anvendes til formål, hvor nøjagtighed og stabilitet er afgørende, f.eks. kan det bruges til styringssystemer inden for transportsektoren og landbruget. I den forbindelse vil en optimering af godsfragten også kunne bidrage til at udvikle konkurrencekraften for  Danmark og resten af Europa.

For at sikre rammerne for færdiggørelsen af projektet har Kommissionen fremlagt et forslag om administration og finansiering af GALILEO frem mod 2020.

Som formand for Rådet af transportministre prioriterer jeg derfor forhandlingerne af forslaget højt for at kunne skabe grundlaget for at fuldføre GALILEO-projektet.

Afsluttende vil jeg sige, at vi på EU-niveau har mange vigtige og spændende emner under det danske formandskab. Emner som – hvis der opnås enighed om et fornuftigt resultat – kan bidrage mærkbart til at forbedre væksten og konkurrencekraften i Europa.

Men nu hvor jeg har talt så meget – og forhåbentlig givet jer et overordnet indblik i nogle af de store sager på transportområdet i EU – så synes jeg det er tid til at udfordre jer tilhørere lidt med nogen spørgsmål.

For vi har løbende brug for at høre, hvad erhvervslivet mener, hvis vi skal forbedre konkurrenceevnen og væksten. Dialogen er vigtig. Jeg vil derfor gerne spørge om følgende:

Hvad fungerer godt i EU på transportområdet – og hvor er der plads til forbedring? Er der fx nogen steder i dagligdagen, hvor I mener tingene kan gøres bedre?

Tak.