www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Kronik: Aldrig mere en IC4-skandale

Kronikken: På sporet. Erfaringerne fra IC4-skandalen er, at DSB ikke har været i stand til at levere tog til tiden. Derfor skal Folketinget, Transportministeriet og DSBs bestyrelse have et bedre grundlag for at træffe beslutninger om indkøb af nye tog.

Offentligjort i Berlingske Tidende den 28. juni 2012

Af HENRIK DAM KRISTENSEN TRANSPORTMINISTER ( S)

I Rigsrevisionens rapport om forløbet med de forsinkede IC4-tog kritiserer Rigsrevisionen både DSB og Transportministeriet for ikke at have håndteret IC4-sagen på tilfredsstillende vis. Ifølge Rigsrevisionen har DSB undervurderet opgaven som togproducent, da DSB påtog sig opgaven med at færdiggøre de leverede IC4-togsæt fra Italien. Rigsrevisionen påpeger også, at Transportministeriet ikke har ført et tilfredsstillende overordnet tilsyn med DSBs anskaffelse og færdiggørelse af togene.

Rigsrevisionens kritik af både DSB og Transportministeriet tager jeg naturligvis til efterretning, selvom man kan have forskelligt syn på mulighederne for at udøve det nødvendige tilsyn inden for rammerne af den hidtidige model for styringen af togmaterialanskaffelser. Jeg vil gerne se fremad og arbejde for, at vi kan undgå lignende sager i fremtiden.

Det må simpelthen aldrig ske igen, og der er et klart behov for ændringer i den måde, vi griber tingene an på.

De store forsinkelser af leveringen af IC4-togene har været et kæmpe problem for jernbanedriften i Danmark og ikke mindst for ambitionerne om at udvikle den kollektive trafik. De største tabere i hele IC4-sagen har uden tvivl været de danske togpassagerer, som i mange år er blevet lovet nye moderne tog, men som i stedet har oplevet overfyldte tog, mangel på siddepladser og også af og til utidssvarende tog.

Erfaringerne fra IC4-skandalen er, at vi fremover må gribe togmaterielanskaffelser an på en helt anden måde. Når Folketinget mødes igen efter sommerferien, vil jeg komme med et lovforslag, som skal sikre, at togindkøb i fremtiden ikke sker i en lukket proces, som ender med specialudviklede tog, der aldrig kommer til at fungere.

Bundlinjen er, at DSB ikke har været i stand til at levere togmateriel til tiden. Derfor skal både Folketinget, Transportministeriet og DSBs betyrelse have et bedre grundlag for at træffe beslutninger om indkøb af nye tog, som ofte løber op i milliard-beløb.

Der er ingen vej udenom, at regering og folketing må involveres langt mere direkte, når DSB i fremtiden skal indkøbe tog. Beslutningsgrundlaget skal forelægges for regeringen, og der skal kunne stilles spørgsmål til det i Folketingets transportudvalg - både når DSB er klar med udbudsbetingelserne, og når selve beslutningen skal træffes. Det mener jeg, er konsekvensen af både Rigsrevisionens seneste beretning og af IC4-skandalen som helhed.

Når der foretages togindkøb i fremtiden, skal det indgå i en samlet strategi for togmateriel i Danmark, så regering og Folketing kan vurdere de enkelte toganskaffelser i forhold til den samlede materielstrategi.

Ved konkrete anskaffelser af nyt materiel skal der endvidere i fremtiden foretages en ekstern og uafhængig kvalitetssikring af grundlaget for beslutningen om køb. Denne uafhængige kvalitetssikring vil være nyttig for både DSBs bestyrelse, Transportministeriet og for Folketinget, som i sidste ende skal bevilge pengene.

Systemet med ekstern kvalitetssikring anvendes allerede med succes i dag i forbindelse med større anlægsinvesteringer, som f. eks. nye jernbaner eller veje. Den eksterne kvalitetssikring har efter min mening bidraget til bedre beslutningsgrundlag og til budgetter, der holder langt bedre.

Endelig skal alle nye indkøb af tog baseres på gennemprøvet togmateriel, som rent faktisk anvendes med succes i andre lande. Det skal være slut med ' kreative' løsninger baseret på teknologiske eksperimenter og uigennemskuelige designmæssige hensyn.

I C4-togene er dieseltog. Fremtidens tog er derimod elektriske, og den næste generation af danske tog skal derfor være eltog. Det er der ingen tvivl om.

Et helt afgørende mål for mig er derfor, at vi kommer videre med elektrificeringen af de danske jernbaner.

Størstedelen af jernbanetrafikken i Danmark er i dag baseret på brugen af fossile brændstoffer, og en forudsætning for at gøre jernbanen uafhængig af fossile brændstoffer er at påbegynde overgangen til eldrift. Eldrift er også billigere og mere driftssikker sammenlignet med dieseldrift, og derfor er eldrift også vejen frem mod en mere robust materielsituation til glæde for passagererne.

Vi har besluttet at elektrificere strækningen til Esbjerg i 2015 og derefter den nye bane mellem København og Ringsted i 2018.

Endelig bliver strækningen mellem Ringsted og Rødby elektrificeret i forbindelse med den faste forbindelse over Femernbælt.

Ved gradvis at gå over til eldrift i Danmark skaber vi også grundlaget for at kunne købe europæiske standard-eltog. Det er sådan, at markedet for driftssikre, hurtige og komfortable tog er markant større, når man køber eltog, alene af den grund at langt de fleste europæiske jernbaner kører med eldrift i langt større skala end Danmark.

Første skridt ad denne vej er netop taget den 12. juni, hvor regeringen indgik en aftale med Enhedslisten og Dansk Folkeparti om at købe 15 nye standard-eltog, bl. a. til trafikken fra København til Esbjerg.

Med aftalen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti om de første 15 nye standardeltog er der også sat nye perspektiver for, hvordan fremtidens tog udvælges.

De nye eltog vil skulle opfylde en række krav med hensyn til køreegenskaber, driftssikkerhed, komfort og serviceniveau. Hvilken togtype, der bedst opfylder de danske behov, skal danskerne være med til at beslutte. Det skal foregå ved, at DSB i en periode indsætter to eller tre forskellige elektriske togtyper i passagerdrift i Danmark med det formål at opsamle erfaringer om drift og tekniske egenskaber og ikke mindst passagerernes tilfredshed med togene.

Der er ingen, der kan svare på, hvordan sagen om DSBs IC4-tog ender. Sporene skræmmer. Jeg vil blot nøjes med at konstatere, at IC4-togene har været alt for længe undervejs. Og så vil jeg gøre mit til, at lignende sager ikke kan gentage sig i fremtiden.

Jeg er godt klar over, at nye principper for togindkøb og ambitioner om øget elektrisk togdrift i Danmark ikke hjælper togpassagererne nu og her. Virkeligheden for mange pendlere i dag er, at togene er overfyldt. Derfor er jeg også glad for, at vi med DTUs dygtige undersøgelse af IC4-togenes bremseevne er kommet et skridt videre, og vi har fundet ud af, at IC4-togene bremser tilfredsstillende. Den afgørende forklaring på, at et IC4-tog i november 2011 var for længe om at standse, er ifølge DTU, at skinnerne var meget glatte.

DSB kan derfor nu søge om at få IC4-toget godkendt til igen at køre med passagerer, og jeg er tryg ved, at Trafikstyrelsen som landets sikkerhedsmyndighed kan træffe den rette afgørelse.

Herudover har jeg netop iværksat et arbejde, hvor Banedanmark, Trafikstyrelsen og DSB sammen skal kigge på spørgsmålet om glatte skinner og efterfølgende vurdere, om der er behov for tiltag til at imødegå problemer med glatte skinner i fremtiden.

Jeg vil naturligvis følge arbejdet tæt, og jeg vil sikre mig, at der foreligger et resultat, inden det bliver løvfald i efteråret i år.

Så må tiden vise, hvordan IC4-historien ender. Vi må håbe på, at IC4-togene kommer til at virke, men vi kan ikke vente med forberedelsen af næste generation af danskernes tog. Vi går i gang nu.

Der er ingen, der kan svare på, hvordan sagen om DSBs IC4-tog ender. Sporene skræmmer.