www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Tale til åbning af den danske banekonference

Af transportminister Henrik Dam Kristensen

9. maj 2012

Det talte ord gælder

Tak for invitationen til at indlede dette års banekonference.

Der er som – som I ved – truffet mange vigtige beslutninger for jernbanen i den transportpolitiske forligskreds i de senere år.

Jeg tænker på beslutningen om den nye jernbane København-Køge-Ringsted, Femernprojektet, udbygningen med dobbeltspor mellem Roskilde og Holbæk og i Sønderjylland, ERTMS-signalprojektet, elektrificeringen af Esbjerg-Lunderskov, metroen, planerne for flere letbaner osv. Det er meget vigtige beslutninger, som et bredt flertal i folketinget bakker op om.

Strategien bag beslutningerne er klar: Det er helt afgørende at vi får udviklet jernbanens kapacitet – det er en grundlæggende forudsætning for vækst.

Mange i jernbanesektoren har været med til at forberede disse beslutninger, og endnu flere får glæde af dem.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at tale lidt mere om de kommende års udfordringer og vigtige beslutninger på jernbaneområdet – som jeg ser dem.

Materiel, elektrificering, ERTMS, fornyelse og vedligehold af jernbanen
Jeg vil fokusere på fire emner, som jeg mener vil have stor betydning for jernbanen i de kommende år:

  • For det første skal vi have fundet en løsning på udfordringerne omkring materielsituationen på fjernbanen.
  • For det andet ønsker jeg, at vi skal fortsætte elektrificeringen af jernbanen – også efter beslutningerne om elektrificering af Esbjerg-Lunderskov og landanlæg på Femern-forbindelsen.
  • For det tredje skal vi have implementeret ERTMS signalsystemet på jernbanen i Danmark – og i Europa.
  • Og endelig for det fjerde skal vi sikre en god ramme for fornyelse og vedligehold af jernbanen efter 2014.

Der er således masser at tage fat på på jernbaneområdet.

Rammeaftale om takstnedsættelser og pulje til forbedringer af den kollektive trafik
Den 1. marts i år indgik regeringen en aftale med Enhedslisten og Dansk Folkeparti om 1 milliard kroner årligt til kollektiv trafik.

Halvdelen af pengene skal bruges til nedsættelse af taksterne. Den anden halvdel skal bruges til investeringer.

Prioriterer at løse materielsituationen
Vi har endnu ikke lagt os fast på, hvordan pengene skal bruges, men jeg vil ikke lægge skjul på, at et af de problemer, der har min højeste prioritet lige nu, er materielsituationen.

Det er ikke nogen hemmelighed, at IC4-togene ikke kommer ud at køre lige med det samme.

Der er derfor ikke materiel nok til at transportere de mange passagerer, der hver dag benytter toget, og vi kan ikke give passagererne den service, de har krav på. Det er naturligvis ikke tilfredsstillende, at mange pendlere skal stå op hver dag på vej til og fra arbejde.

Det er heller ikke tilfredsstillende, at der må aflyses afgange pga. mangel på materiel. Og det er slet ikke tilfredsstillende, at vi ikke har udsigt til, at det bliver væsentlig bedre foreløbigt.

Møder med ordførerne om forskellige løsninger på materielsituation
Jeg holder i øjeblikket en række møder med ordførerne, hvor vi kigger på forskellige løsninger, og jeg håber, at vi snart kan få lagt en plan for, hvordan vi løser dette store problem.

Elektrificering: bedre, billigere og meres stabil drift samt miljø og klima
I efteråret indgik vi en aftale om elektrificering af strækningen Esbjerg-Lunderskov.

Elektrificering af jernbanen skal på sigt skabe rammerne for en langt mere moderne jernbane med bedre, billigere og mere stabil drift – samtidig med at det gavner klima og miljø.

Elektrificering bidrager til at gøre jernbanen uafhængig af fossile brændstoffer

Elektrificering bidrager også til, at vi på sigt kan nå målet om at gøre jernbanen uafhængig af fossile brændstoffer. Dermed kan vi bidrage til det overordnede mål om, at transportsektoren skal medvirke til at nedbringe Danmarks samlede CO2-udslip.

Elektrificering vil både bidrage til at give en mere stabil togdrift i Danmark og give bedre muligheder for at planlægge togdriften på en hensigtsmæssig måde. Dermed kan vi give passagererne en langt bedre service end i dag.

Med beslutningen om at elektrificere Esbjerg-Lunderskov og jernbanen til Femern går vi fra at have elektrificeret ca. 25 % af fjernbanen i dag til 30 % omkring 2020.

Elektrificering: Esbjerg-Lunderskov er kun første skridt
Jeg mener derfor ikke vi skal stoppe med elektrificeringen af Esbjerg-Lunderskov, og vi har da også allerede bestilt anlægsoverslag på en række andre strækninger. Når de færdige, skal vi i forligskredsen drøfte, hvordan vi får lavet en samlet plan for elektrificering på den samfundsøkonomisk mest optimale måde.

Signalprogram, ERTMS-konference og DK som foregangsland
En anden større ændring af den danske jernbane er naturligvis det nye signalprogram.

I forbindelse med det danske formandskab i EU havde jeg i april den ære at være vært for en konference om den fælles europæiske signalstandard ERTMS. Det var på sin vis en meget taknemmelig rolle, da Danmark på dette punkt er foregangsland i EU.

Signalprogram skal nu føres ud i livet
En ting er dog at træffe politiske beslutninger om store og dyre anlægsprojekter – noget andet er at føre dem ud i livet.

I de kommende år skal signalprogrammet implementeres, og de nye signaler vil fra 2017-2021 være udrullet i hele landet. Når programmet er gennemført, vil jernbanen have oplevet et kæmpe løft med større driftsstabilitet og mere kapacitet.

Vi har været igennem en velgennemført udbudsproces – flot tilrettelagt af Banedanmark. Det vil jeg gerne rose for!

Men det er også vigtigt, at vi kan holde tungen lige i munden og får implementeret programmet. På det punkt har vi stadig udfordringerne foran os.

ERTMS i hele EU – standarden er på plads, men alle lande skal med
Også internationalt vil de kommende år blive interessante i forhold til ERTMS.

På konferencen i april blev der indgået en ny aftale mellem den samlede europæiske jernbanesektor og EU.

Den nye aftale markerer afslutningen på adskillige års arbejde med udvidelsen af den fælleseuropæiske standard for togkontrol og togradio til at understøtte almindelig jernbane og ikke kun højhastighedsbaner.

Alle lande skal med i ERTMS- korridorer
Erklæringer gør det dog ikke alene. Hvis vi for alvor skal have et velfungerende jernbanenet i Europa kræver det,  at ERTMS faktisk implementeres, så vi sikrer, at det bliver så gnidningsfrit som muligt at køre på tværs af grænserne.

På det punkt er vi endnu ikke helt, hvor vi skal være. Ikke alle lande er i samme situation som os.

Her er det vigtigt, at vi i EU presser på for, at de europæiske korridorer udstyres med ERTMS, så vi kan få et velfungerende europæisk jernbanenet – både for persontransport og for gods.

Fornyelse og vedligehold af jernbanen
En sidste udfordring som jeg her vil nævne, er de kommende års fornyelse og vedligehold af jernbanen. Den nuværende aftale udløber i 2014, og det står klart, at det ikke vil være samfundsøkonomisk fornuftigt at vende tilbage til et vedligeholdelsesniveu som før 2007.

I de kommende år skal vi derfor finde en model for fornyelse og vedligehold af jernbanen fra 2014-2020. Her bliver en af udfordringerne bl.a. at sikre det bedst mulige samspil med igangværende og kommende store baneprojekter.

En effektiv jernbane med tog til tiden er jo ikke kun afhængig anlæg af nye baner, hastighedsopgraderinger osv, men i høj grad også afhængig af en effektiv fornyelses- og vedligeholdelsesindsats.

Tilfredshed med nedsættelse af trængselskommission for hovedstadsområdet
Som afslutning vil jeg udtrykke min tilfredshed med, at regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti som en del af aftalen om bedre og billigere kollektiv trafik er blevet enige om at nedsætte en kommission, der skal komme med forslag til, hvordan vi moderniserer infrastrukturen, og  reducerer trængslen og luftforureningen her i hovedstadsområdet.

Selvom kommissoriet for Kommissionens arbejde naturligvis også kommer til at handle om andet end kun jernbanespørgsmål, vil et af kommissionens hovedformål være at se på, hvordan der sikres en bedre banebetjening af hovedstadsområdet.

Aflastning af hovedbanen, letbaner, og automatisk S-tog
Skal der f.eks. satses på mere letbane, kan vi få aflastet Hovedbanegården, som er et knudepunkt i trafikafviklingen i dag, og skal vi f.eks. satse på fuldautomatiske S-tog i fremtiden.

Det er nogle af de spørgsmål, som jeg forventer kommissionen, bl.a. vil se på. Jeg glæder mig til at modtage svarene!

Tak for ordet!