www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Tale til Kollektiv Trafik Konference

Af transportminister Henrik Dam Kristensen

25. april 2012

Det talte ord gælder

Tak for lejligheden til at komme i dag og fortælle om mine tanker for udviklingen af den kollektive trafik.

Der er mange gode emner – mange problemer fristes man til at sige – at tage fat på. Der er heldigvis også allerede sat gang i en lang række investeringer, som vil gøre den kollektiv trafik bedre.

Dem kender I sikkert allerede, og jeg vil derfor ikke remse dem op her i dag.

I stedet har jeg valgt at fokusere på det fremadrettede perspektiv. Hvad skal der til for, at vi får udviklet den kollektive trafik?

Mit bud er, at vi i de kommende år især skal fokusere på følgende:

  • For det første skal vi have fundet en løsning på udfordringerne omkring materielsituationen på jernbanen.
  • Vi har vedtaget at elektrificere mellem Esbjerg og Lunderskov, men elektrificering er fremtiden for jernbanen og der er flere strækninger, hvor det vil være relevant.
  • Et tredje område er, at der som noget helt nyt i dansk transportpolitik bliver anlagt letbaner i Århus og i Ring 3 korridoren omkring København. Også andre byer ønsker letbaner.
  • Rejsekortet har ikke haft en nem fødsel, men er nu ved at blive implementeret.
  • Bedre sammenhæng i den kollektive trafik står også på dagsordenen.
  • Endelig er vi ved at nedsætte en kommission, der skal se på, hvordan vi kan gøre noget ved trængselsproblemerne i Hovedstaden. Her kan vi få udviklet visioner, som rækker langt ind i fremtiden.

Der er således masser at tage fat på.

Den 1. marts i år indgik regeringen en aftale med Enhedslisten og Dansk Folkeparti om 1 milliard kroner årligt til kollektiv trafik.

Halvdelen af pengene skal bruges til nedsættelse af taksterne. Den anden halvdel skal bruges til investeringer.

Vi har endnu ikke lagt os fast på, hvordan pengene skal bruges. 

Men jeg vil ikke lægge skjul på, at et af de problemer, der har min højeste prioritet lige nu, er materielsituationen. Det er ikke nogen hemmelighed, at IC4-togene ikke kommer ud at køre lige med det samme.

Der er derfor ikke materiel nok til at transportere de mange passagerer, der hver dag benytter toget, og vi kan ikke give passagererne den service, de har krav på. Det er ikke tilfredsstillende, at mange pendlere skal stå op hver dag på vej til og fra arbejde. Det er heller ikke tilfredsstillende, at der må aflyses afgange pga. mangel på materiel. Og det er ikke tilfredsstillende, at vi ikke har udsigt til, at det bliver bedre lige foreløbig.

Det er ikke nemt, og jeg ville ønske, at vi ikke stod i denne situation. Men jeg holder som nævnt i øjeblikket en række møder med ordførerne, hvor vi kigger på forskellige løsninger, og jeg håber, at vi snart kan få lagt en plan for, hvordan vi løser dette problem.

I efteråret indgik vi en aftale om elektrificering af Lunderskov-Esbjerg-strækningen.

Elektrificering af jernbanen skal på sigt skabe rammerne for en langt mere moderne jernbane med bedre, billigere og mere stabil drift, samtidig med at det gavner miljø og klima.

Elektrificering bidrager også til at nå målet om, at jernbanen på sigt gøres uafhængig af fossile brændstoffer. Dermed er vi godt på vej til at bidrage til målet om, at transportsektoren skal medvirke til at nedbringe CO2-udslippet.

Elektrificering vil både bidrage til at give en mere stabil togdrift i Danmark, og det vil give bedre muligheder for at planlægge togdriften på en hensigtsmæssig måde.

Hermed kan vi give passagererne en bedre service.

Jeg mener ikke, vi skal lade os nøje med Esbjerg-Lunderskov, og vi har da også allerede bestilt anlægsoverslag på en række andre strækninger. Når de færdige, skal vi drøfte, hvordan vi får lavet en samlet plan for elektrificering på den samfundsøkonomisk mest optimale måde.

I Århus og i Ring 3 korridoren omkring København har vi besluttet at anlægge letbaner.

Letbaner er nyt i dansk transportpolitik. Begge projekter vil betyde, at store erhvervs- og uddannelsesområder fremover bliver banebetjent. I Århus bliver det langt nemmere at komme igennem byen – og i hovedstadsområdet bliver det nemmere at komme på tværs af ”fingrene”. Letbanerne understøtter den byudvikling, der allerede er i fuld gang.

Der er flere byer, der har udtrykt ønske om at få en letbane, og jeg vil meget gerne diskutere mulighederne.

Letbaner giver nemlig god mening i de store byer, hvor der er meget trængsel og mange passagerer. Men letbaner skal ikke anlægges i tyndt befolkede områder, hvor passagergrundlaget er lille. Det er simpelthen ikke rentabelt. Vi er nødt til at være realistiske omkring, hvad der er  råd til og hvad der er fornuftigt.

For mange passagerer er det allerede blevet nemmere at rejse pga. rejsekortet.

Rejsekortet er netop nu ved at blive udbredt flere steder i landet. Det er mit indtryk, at kunderne har taget godt imod det, og for mange letter det hverdagen ikke at skulle stå i kø for at købe en billet eller lede efter klippekortet, som er blevet væk.

Det kræver selvfølgelig lidt tilvænning at huske at stemple ud. Men jeg føler mig overbevist om, at kortet bliver en succes. Det tyder de foreløbige erfaringer også på.

Jeg vil gerne benytte lejligheden her i dag til at understrege, at jeg lægger stor vægt på, at kunden kan benytte den samme billet på hele rejsen. Dette er ikke tilfældet i dag, hvis man rejser til og fra Fyn eller Midtjylland, da FynBus og Midttrafik endnu ikke har tilsluttet sig rejsekortet.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg gerne ser, at alle trafikselskaber bakker op om indsatsen for at gøre den kollektive trafik sammenhængende.

Sammenhæng er et af kodeordene for en velorganiseret kollektiv trafik. Netop en mere sammenhængende kollektiv trafik kommer derfor også til at være et af  omdrejningspunkterne i den evaluering af organiseringen af den lokale kollektive trafik, som skal gennemføres.

Der er behov for en revision af lov om trafikselskaber. Nu vil jeg ikke foregribe evalueringen - som jeg forventer er færdig i slutningen af året - men det er mit indtryk, at det især er i  hovedstadsområdet, at skoen trykker.

Kunderne oplever stadig, at selskaberne har for meget fokus på at lancere sig under deres eget varemærke i stedet for at markedsføre den kollektive trafik som helhed. Det gælder i forhold til billetter, trafikinformation og kundeservice.

I hovedstadsområdet er der også udfordringer knyttet til det simple faktum, at der er så mange kommuner med i samarbejdet. Det betyder i praksis, at det er svært at tilpasse busruterne til de trafikale behov. Vi skal have set finansieringsmodellen efter i sømmene og det samme gælder indtægtsdelingen mellem selskaberne – er incitamenterne de rigtige og understøtter organiseringen en effektiv og trafikalt set hensigtsmæssig drift?

Det er mit indtryk, at samarbejdet mellem trafikselskaber, kommuner og regioner har fundet sin form uden for hovedstadsområdet. Nogle steder har der været brug for en indkøringsperiode i forhold til ansvarsfordelingen mellem kommuner og regioner. Og nogle kommuner har skullet vænne sig til trafikselskabsmodellen.

Men overordnet set er det mit indtryk, at modellen virker. Kommuner og regioner har fået mulighed for at planlægge trafikken, så der tages hensyn til lokale behov – og det var netop hele formålet.

Som en del af aftalen om bedre og billigere kollektiv trafik, er vi også blevet enige om at nedsætte en kommission, der skal komme med forslag til, hvordan vi moderniserer infrastrukturen og  reducerer trængslen og luftforureningen i hovedstadsområdet.

Vi kan se frem til nogle gode diskussioner om, hvordan den kollektive trafik i hovedstaden skal skrues sammen i fremtiden.

Hvilke virkemidler skal vi bruge for at reducere trængslen? Skal vi have mere metro eller letbaner? Er der behov for nye trafikale knudepunkter, så vi kan aflaste Hovedbanegården? Skal vi satse på fuldautomatiske S-tog i fremtiden?

Jeg mener, at kommissionen bliver alle tiders mulighed for at få kigget i krystalkuglen og få udviklet nogle bæredygtige visioner.

Tak for ordet.