www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Tale til konference om Fremtidens Transport

Af transportminister Henrik Dam Kristensen

23. januar 2012

Det talte ord gælder

Tak fordi jeg må komme og være med i dag til denne konference, der sætter fokus på fremtidens udfordringer på transportområdet.

Et moderne samfund forudsætter høj mobilitet. Regeringen vil føre en transportpolitik, som gør det lettere for danskerne at komme på arbejde, og lettere for virksomhederne at transportere deres varer.

Vores konkurrencekraft er afhængig af en effektiv og udbygget infrastruktur, der sikrer at tid og ressourcer ikke spildes i køer på vejene eller med ventetid og forsinkelser i den kollektive trafik.

Den danske infrastruktur har gennemgået en markant udvikling i de seneste årtier, som gør, at vi i dag kan nyde godt af gode trafikforbindelser til de enkelte landsdele og til udlandet.

I dag tager vi Storebæltsforbindelsen som en selvfølge. Vi glemmer let at den faktisk først åbnede i slutningen af 1990’erne. Og at der faktisk var ganske meget modstand både i befolkningen og i Folketinget mod overhovedet at bygge
forbindelsen.

Tilsvarende har åbningen af Øresundsforbindelsen, udbygningen af motorvejsnettet i Jylland og etableringen af metroen i København haft enorm betydning for udviklingen i mobiliteten de sidste 10-15 år.

Med aftalerne om en grøn transportpolitik i 2009-2011 er der besluttet store investeringer for ca. 97 mia. kr. i transportinfrastruktur frem til 2020. Det handler blandt andet om den nye bane fra København til Ringsted og om yderligere udbygning og udvidelse af motorvejsnettet. Hertil kommer Metro Cityringen og Femern Bælt forbindelsen.

Der bliver ganske meget at se til i de kommende år. Når vi er færdige med de projekter, der blevet besluttet de seneste år, så tror jeg vi vil se, at de vil have mindst lige så stor betydning for udviklingen af mobiliteten i Danmark, som de foregående årtiers store projekter.

Det er en stor og vigtig opgave at få projekterne gjort til virkelighed. Og det er en opgave, som sikrer arbejdspladser i en tid, hvor vi står i en vanskelig økonomisk situation i Danmark. Samtidig er det ikke nogen hemmelighed, at vi – når vi ser fremad – står med en stor udfordring på finansieringssiden. Kassen er tom.

Lige nu står vi med en lang række vej- og baneprojekter, som det kan være fornuftigt at gennemføre. Men Infrastrukturfonden er så godt som tømt. Det var vilkåret, da jeg overtog ministerposten. Og det vil uden tvivl betyde, at vi kommer til at skuffe forventningerne hos mange.

Vi arbejder også i Transportministeriet med strategiske analyser, som handler om at være parat til at takle udfordringerne på længere sigt. Det handler om hvordan vi fortsat kan udvikle forbindelserne mellem Øst- og Vestdanmark, det overordnede vejsystem, og hvordan vi kan styrke den kollektive trafik.

Der analyseres mange store infrastrukturprojekter. For eksempel: en Kattegatforbindelse, ny Lillebæltsbro, ny midtjysk motorvej, en Ring 5 rundt om København, en havnetunnel, kollektiv transport i Ring 3.

Men kan spørge: Er det ikke meningsløst og spild af penge at analysere sådan nogle megaprojekter, når kassen er tom.

Og det kan der være noget om på den korte bane. Men man skal bare tænke over hvor langt et tilløb det historisk har været nødvendigt at tage for at modne beslutningerne om de store infrastrukturprojekter.

Tanken om det nuværende motorvejsnet (”det store H”) blev faktisk allerede født i 1930’erne. En forbindelse over Storebælt havde være debatteret i næsten 100 år, før den blev vedtaget. Derfor er det vigtigt at vi også bevarer det lange perspektiv, også selv om der ikke er udsigt til, at vi har mange midler til at træffe beslutninger om nye projekter i de kommende år.

Det er nødvendigt med en meget skarp prioritering i de kommende år. Og vi må samtidig også være indstillede på at finde nye måder at gøre tingene på.

Vi må blandt andet se på, hvornår det kan være fordelagtigt at anvende OPP til løsning af infrastrukturopgaver. Der kan være fordele ved at sammentænke anlæg og drift af infrastrukturen. De faste forbindelser over Storebælt og Øresund er gode eksempler.

Men bare fordi man siger OPP betyder det jo ikke ’nye penge’ til infrastruktur. Regningen skal betales, og hvis det bare handler om at låne penge, så kan staten jo gøre det billigere en private virksomheder. I sidste ende kan regningen kun samles op af enten skatteyderne eller af brugerne gennem en brugerbetaling, som vi kender det fra Storebælt og Øresund.I Hovedstaden er vi i særdeleshed nødt til at tænke nyt. Vi har ikke pengene til at bare blive ved med at udbygge vejnettet og der er heller ikke plads til det. Nu har vi udbygget Motorring 3 fra 4 til 6 spor, men det er svært at se for sig, at vi skulle udbygge den til 8 spor.

Det ville have meget drastiske konsekvenser lokalt og også koste en bondegård.

Derfor må vi tænke nyt. Og det er derfor regeringen har foreslået en trængselsafgift i Hovedstaden. En trængselsafgift vil kunne betyde at der spares flere timer i trafikken end ved alle de motorvejsudvidelser, der er besluttet inden for de seneste 10 år. Det er udvidelserne af Køge Bugt Motorvejen, Helsingørmotorvejen, Motorring 4, Holbækmotorvejen og etableringen af Frederikssund Motorvejen. Og hvis vi kun ser på de motorvejsetaper, som vi faktisk har fundet finansiering til, så vil trængselsafgiften kunne give dobbelt så store tidsbesparelser som motorvejsudvidelserne.

Trængsel kan også reduceres ved, at flere benytter den kollektive trafik. Vores målsætning er, at flere danskere skal bruge den kollektive trafik. Pengene fra trængselsafgiften skal føres tilbage til investeringer i en bedre og billigere
kollektiv trafik i hele hovedstadsområdet.

Når jeg ser 10-15 år frem, er det således min vision, at vi kan færdes i Hovedstaden på en helt anden og mere meningsfuld måde, end vi gør i dag.

Den 1. januar overtog Danmark formandskabet for EU, og vi er allerede godt i gang. I morgen tager jeg til Bruxelles, hvor jeg vil præsentere prioriteterne for det danske formandskab på transportområdet for Europa-Parlamentet.

Overordnet fokuserer det danske EUformandskab på grøn vækst som Europas vej ud af den økonomiske krise. Transportsektoren er en hjørnesten i den europæiske økonomi både i forhold til vækst og beskæftigelse.

Transportsektoren står for 10 procent af EU BNP, og tegner sig for mere end 10 mio. arbejdspladser.

De største sager på dagsordenen, er:

  • Revisionen af første jernbanepakke
  • Revisionen af retningslinjer for det transeuropæiske transportnet (TEN-T)
  • Lufthavnspakken og
  • Implementering og brug af Galileo

Det danske formandskab arbejder med omarbejdelsen af den første jernbanepakke.

Det er nu 10 år siden, at første jernbanepakke blev vedtaget, og derfor har Kommissionen stillet et forslag til at forenkle, præcisere og modernisere de nuværende regler, samt komme med forslag til nye regler, der skal gøre jernbanesektoren bedre i stand til at konkurrere med andre transportformer.

Det danske formandskab leder forhandlingerne om revisionen af retningslinjerne for det transeuropæiske transportnet (TEN-T). De nye retningslinjer for TEN-T støtteprogrammet til infrastrukturprojekter skal blandt andet medvirke til at udbygge de grænseoverskridende strækninger, håndtere flaskehalse i det europæiske transportsystem samt at forbedre mulighederne for intermodale transportløsninger – altså med skift mellem for eksempel vej- og banetransport. Initiativerne er vigtige da de tilsammen skal sikre en bedre og mere effektiv transportsektor.

Det danske formandskab leder også forhandlingerne om en såkaldt Lufthavnspakke.

Pakken indeholder forslag om tre sager:

  • For det første et forslag vedr. groundhandling, som er en fællesbetegnelse for de serviceydelser, der stilles til rådighed i lufthavne som f.eks. påfyldning af brændstof, bagagehåndtering og check in.
  • For det andet et forslag om støj. Forslaget har primært til formål at begrænse støj fra lufthavne.
  • For det tredje et forslag vedrørende revisionen af slots-forordningen om reguleringen af afgangs og ankomsttidspunkter.

Samlet set har lufthavnspakken potentiale til at øge effektiviteten og forbedre serviceniveauet i Europas lufthavne. Det kommer i sidste ende passagererne til gode.

En anden vigtig sag er implementeringen og udnyttelsen af Galileoprojektet.

Galileo er det fælles EU-sattelitsystem, der skal medvirke til bedre styring af alle typer transport. Projektet har et stort potentiale for transportbranchen. Galileo kan f.eks. bruges til navigation for fly, skibe og i biler, betalingsanlæg og landbrugsmaskiner.

Udover dette vil det danske formandskab søge at sætte fokus på tre emner:

Danmark vil sætte fokus på modulvogntogs potentiale til at bidrage til øget energieffektivitet. Vi mener ikke at de enkelte lande skal tvinges til at have modelvogntog. Men hvis to nabolande begge tillader modulvogntog, så bør det være en selvfølge, at modulvogntog også kan anvendes i de grænseoverskridende transporter.

Vi agter også at lægge vægt på spørgsmålet om sikkerhed i luftfarten. Reglerne bliver stadig mere og mere komplicerede for flyselskaber, medarbejdere og passagerer uden at give reel merværdi.

Vi ønsker også, at ændringer i flyvehviletids-regler skal være baseret på videnskabelige beviser. Det er vigtigt, at passagererne kan føle sig helt sikre på, at piloter og kabinepersonale er veludhvilede og egnede til flyvning hver gang.

I løbet af det næste halve år vil der blive afholdt en række konferencer, som skal finde sted i København:

En konference i april om European Rail Traffic Management System (ERTMS), en konference i maj om finansiering af store infrastrukturprojekter samt et seminar om trafiksikkerhed.

Vi står foran seks måneders hårdt arbejde og jeg vil gøre mit yderste for at vi når så langt som muligt med de konkrete lovgivningsinitiativer under dansk formandskab.

Tak.