www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Tale til Midtjysk Trafikkonference

Af transportminister Henrik Dam Kristensen

8. juni 2012

Det talte ord gælder

Hvad vil transportministeren med den danske infrastruktur? Det er overskriften for mit oplæg her i dag.

Jeg vil gerne starte med at sige, at transport er måske det mest borgernære område der findes. Det er den del af den offentlige sektor, som vi alle er i berøring med – fra vugge til grav. Men det betyder også, at der er mere end 5 mio. eksperter – og heldigvis for det.

Hvad er så min vision for transportområdet?

Jeg ønsker en infrastruktur, som effektivt og miljørigtigt bringer mennesker til og fra deres arbejde og fritidsinteresser. En infrastruktur, som bringer os ud i verden og bringer verden til os.

Virkeligheden er ikke altid så ligetil, men vores infrastruktur er generelt rigtig god og konkurrencedygtig i en international sammenhæng. Jeg vil her komme ind på, hvilke prioriteringer jeg mener, der er væsentlige i de kommende års udvikling af infrastrukturen.

Bred politisk konsensus
På transportområdet har vi heldigvis en bred politisk konsensus.

En lang række af de politiske partier, har således sammen iværksat  for knap 100 mio. kr. forbedringer af både vej og bane. Dertil kommer yderligere mere end 50 mio. kr. til Femern Bælt forbindelsen og Metrocityringen.

De politiske partier har således i fællesskab prioriteret en lang række væsentlige projekter.

Men det betyder også, at da jeg overtog infrastrukturfonden var der kun 200.000 kr. tilbage. Det giver nogle udfordringer, som jeg vender tilbage til om lidt.

Det langsigtede perspektiv og strategiske analyser
Lige nu er vi er i gang med at kigge på de langsigtede planer for den overordnede infrastruktur – de såkaldte strategiske analyser.

Den nye landstrafikmodel, som vi er i gang med at udvikle, er en afgørende forudsætning for analyserne. Modellen giver os det helt nødvendige grundlag for at kunne prioritere de mange store projekter, som indgår i analyserne.

Vejnettet i Jylland
I december 2011 fremlagde Regeringen en samlet kortlægning af udfordringer og løsninger for den langsigtede indretning af Danmarks veje og jernbaner.

Kortlægningen viser os, at vejene i Jylland tjener mange formål. De er bindeled mellem Europa og Skandinavien, ikke mindst for godstransporten. Men vejene er også grundlaget for den lokale og regionale trafik til og fra de jyske bysamfund. Og så er vejene vigtige forbindelser til både havne og lufthavne.

Siden 1980’erne er trafikken på E45 ved Vejle næsten firdoblet. Det er næsten en dobbelt så stor stigning i trafikken, som i resten af landet. Samme udvikling ser vi på strækningen mellem Århus og Trekantsområdet - og ved Limfjordsforbindelserne ved Aalborg.

En langsigtet strategi for vejforbindelserne i Jylland skal imødekomme denne trængselsudfordring. Men en strategi  kan også inddrage mulighederne for at skabe nye forbindelser og ny mobilitet.

En midtjysk motorvej
Som I jo nok er bekendt med, indgår mulighederne for at anlægge en ny midtjysk motorvej også i det strategiske arbejde.

Herunder perspektiverne for en midtjysk motorvej som et strategisk alternativ til en fortsat udbygning af E45.

Der er tidligere gennemført en screening, som peger på ni mulige linjeføringer for en midtjyske motorvejskorridor.

I det videre arbejde vil Vejdirektoratet foretage mere konkrete beregninger og analyser af linjeføringerne.

Vejdirektoratets analyser skal vise, hvilke trafikale udfordringer en midtjysk motorvej i givet fald kan løse.

Helt centralt er selvfølgelig mulighederne for aflastning af trafikken på E45. Men i analysen indgår også muligheden for at skabe forbindelse til Billund lufthavn og mellem de midtjyske byer.

Jeg forventer at have resultaterne af Vejdirektoratets analyser i starten af 2013.

Når det samlede analysearbejde med de stragiske analyser er afsluttet i 2013 skal vi politisk drøfte prioriteringerne og evt. videre skridt, herunder også i lyset af de finansieringsmæssige muligheder.

Investeringer i den kollektive trafik – Timemodel, elektrificering mv.
Ser vi på banesystemet og den kollektive trafik, mener jeg, at der er to vigtige elementer i at fremtidssikre infrastrukturen. Det er elektrificering af banenettet og den såkaldte Timemodel for jernbanen.

Jeg er stolt over, at regeringen har tage afgørende skridt til elektrificeringen af jernbanenettet. Det er vejen til at sikre en bedre og mere miljørigtig kollektiv trafik. Og det er af de vigtigste mål, jeg har som transportminister.

Dette arbejde blev for alvor skudt i gang i februar i år, da regeringen indgik en bred aftale om elektrificering.

Det første skridt i elektrificeringsstrategien er at elektrificere banen mellem Lunderskov og Esbjerg. Det er der afsat 1,2 mia. kr. til, og jeg forventer at strækningen er elektrificeret i 2015.

Når denne strækning er elektrificeret, bliver det muligt at køre med el-tog hele vejen fra København til Esbjerg.

Der er samtidig med denne indsats igangsat massive investeringer for at modernisere den danske jernbane. Der investeres bl.a. i:

  • at der gennemføres en genopretning af skinnenettet
  • at vi får et nyt signalsystem, der reducerer rejsetiden og øger pålideligheden.

En andet helt central komponent i fremtidens infrastruktur er Timemodellen. Formålet med Timemodellen for jernbanen er at nedbringe rejsetiden mellem de største byer til 1 time.

Der er allerede taget vigtige beslutninger om de første etaper mellem København og Odense og Aarhus og Aalborg. Den tredje etape mellem Odense og Aarhus indgår også i de strategiske analyser. 

Aftale om takstnedsættelser og bedre kollektiv trafik
Vi skal styrke den kollektive trafik i hele landet. Jeg derfor stolt over, at jeg har underskrevet aftalen om en letbane i Århus.

Det er et vigtigt skridt på vejen, og det var noget af det første jeg gjorde som ny minister.

Siden da har Regeringen indgået en aftale med Enhedslisten og Dansk Folkeparti om 1 mia. kr. hvert år til den kollektive trafik. Det synes jeg er et meget vigtigt skridt i retning af at realisere regeringens mål om en bedre og billigere kollektiv trafik.

½ mia. kr. skal gå til takstnedsættelser. Den anden ½ mia. kr. skal gå til at investeringer i at gøre den kollektive trafik bedre.

Det bliver alt i alt til en vis pose penge over en 10-årig horisont. Vi skal i den kommende tid drøfte, hvor det er pengene kan gøre mest mulig nytte.

Den lange bane og finansiering
Efter jeg blev transportminister, har jeg oplevet, at lige meget hvor jeg er, og hvem jeg møder, har folk altid gode ideer til hvordan infrastrukturen kan gøres bedre eller udbygges.

Nogle ideer er knap så realistiske, men i langt de fleste tilfælde er der faktisk tale om fornuftige projekter eller ideer.

Hvis det var sådan, at vi havde penge nok, kunne alle få deres ønsker opfyldt. Men situationen i dag er desværre som bekendt den modsatte.

Kassen er stort set tom. De 100 mia. kr., der i 2009 blev reserveret til udbygning af infrastrukturen frem til 2020 er brugt op – blandt andet til nogle af de gode projekter jeg nævnte tidligere. Og det er svært at se, hvor en ny stor pose penge skulle komme fra.

Den økonomiske situation kræver stram prioritering – og vi skal passe på ikke at skabe forventninger, vi ikke kan indfri.

Der ligger beslutningsgrundlag for en række projekter
Når vi kigger fremad, står vi overfor væsentlige udfordringer på finansieringssiden.

Man må samtidig konstatere, at der lige nu ligger færdige beslutningsgrundlag for en række rigtigt gode vej- og baneprojekter.

Med aftalen på transportområdet den 7. februar i år, blev vi i forligskredsen enige om, at der er behov for at få truffet beslutning om perspektiverne i de enkelte projekter så hurtigt som muligt, for at skabe klarhed for de berørte borgere og virksomheder.

Vi blev enige om, at vi har behov for at få tilrettelagt en analyse af fordele ulemper ved forskellige holdbare finansierings- og organisationsmodeller for infrastrukturen.

Det skal jeg tale nærmere med de andre partier senere på året.

Så det handler ikke kun om, hvad jeg som Transportminister vil med den danske infrastruktur. Det handler i lige så høj grad om, hvilke visioner, det vil være realistiske at forfølge.

Den økonomiske situation kræver, at vi bliver bedre til at prioritere i fællesskab.

Tak for ordet.