www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Tale til statuskonferencen for de strategiske analyser

Af transportminister Henrik Dam Kristensen

26. november 2012

Det talte ord gælder

Indledning
Jeg vil gerne byde jer alle velkommen til konferencen. Jeg er meget glad for, at så mange har valgt at komme her i dag. Sidst jeg kiggede på deltagerlisten, var over halvdelen af landets borgmestre blandt de tilmeldte. Og det er rigtig godt.

Jeg kender de fleste af jer og har været ude i landet og møde jer for at høre, hvad det er for udfordringer, I hver i sær har på transportområdet. At vi er så mange, vidner om, at der over hele landet er engagement og interesse for at løse de udfordringer, vi står over for i transportpolitikken.

Og så er det godt, fordi det jo er projekter i ”Storebæltstørrelsen”, der arbejdes med i de strategiske analyser - og så nogle, der er endnu større. Og de har betydning for hele Danmark.

Dagen i dag
Dagen i dag er delt op i to hovedoverskrifter. Den første er en status for det konkrete arbejde med de strategiske analyser for udviklingen af Danmarks infrastruktur efter 2020. Arbejdet har været i gang siden 2009, og den endelige afrapportering sker næste år.

Vi skal heldigvis ikke vente til næste år, før vi kan høre om analyserne. For lige efter mit oplæg vil kontorchef Thomas Jørgensen fra mit ministerium give en dugfrisk status på arbejdet. Og vi skal også høre om et par af de konkrete projekter, der arbejdes med.

Den anden hovedoverskrift er lige så vigtig, nemlig: Hvordan skal vi fremover organisere og finansiere infrastrukturprojekter?

De strategiske analyser
Jeg vil starte med også at komme med et par ord om de strategiske analyser. Jeg ved, at der over hele landet er store forventninger til resultatet af analyserne, og jeg deler fuldt ud denne forventning. For analyserne berører selve rygraden i Danmarks infrastruktur:
- Det overordnede vej- og banesystem i Jylland
- Forbindelserne mellem Øst- og Vestdanmark og
- Mobiliteten i hovedstadsområdet

Konkret arbejdes der med spørgsmål som:
- Skal vi fremover kunne krydse landsdelene med en fast forbindelse over Kattegat?
- Skal vi realisere en timemodel for jernbanen, hvor vi kan køre på en time mellem København, Odense, Århus og Aalborg?
- Skal der bygges en havnetunnel i København?
- Skal vi have en ny nord-syd gående motorvej i Jylland?

Svarene på disse spørgsmål og de strategiske valg og prioriteringer vil være helt afgørende for, hvilken retning vi skal gå i transportpolitikken i Danmark.

Ja, for en transportminister kan de jo nærmest sammenlignes med eksistentielle problemstillinger. Det er selvfølgelig sagt lidt i sjov. Men der er i mine øjne ingen tvivl om, at de projekter og visioner, der arbejdes med, vil få enorm betydning for Danmark. I forhold til udvikling, vækst, nye arbejdspladser, konkurrenceevne, sammenhæng i Danmark og meget mere.

Landstrafikmodellen
I forhold til de konkrete projekter i analyserne, så er der allerede nu mange holdninger til, hvilke projekter, der er de rigtige. Heldigvis.

Men det er klart, at vi også skal træffe nogle strategiske valg i forhold til de enkelte projekter. Der florerer mange tal, fremskrivninger og rapporter, der fremhæver nogle projekter frem for andre. Derfor har jeg store forventninger til den kommende Landstrafikmodel, som vil indgå i arbejdet med at færdiggøre analyserne frem mod 2013. Modellen vil give helt nye muligheder for at sammenligne infrastrukturprojekter over hele landet.

Landstrafikmodellen vil være et helt centralt værktøj i arbejdet med at færdiggøre de strategiske analyser. Analyserne afsluttes næste år, og arbejdet er på vej ind i sin endelige fase.  Vi har derfor besluttet, at der ikke skal inddrages nye projekter i analysearbejdet.

Det er samtidig aftalt, at de enkelte projekter og de næste skridt først skal drøftes, når det endelige analysearbejde fremlægges. Der skal vi se på, hvordan vi konkret kan komme videre i forhold til de valg, der kan opnås enighed om.

Udfordringen: at finansiere fremtidens infrastruktur
Det leder mig over til dagens andet tema – finansieringen af fremtidens infrastruktur. Jeg tror alle er klar over, at riget fattes penge. Kassen, vi plejer at betale store infrastrukturprojekter med er tom, og vi skal ikke forvente, at den pludselig fyldes op med nye milliarder.

For så gode venner er jeg heller ikke med finansministeren. Og slet ikke, når projekterne ville beløbe sig til 400 milliarder kr., hvis de alle blev besluttet. Det kræver en klar strategi hvis projekterne skal realiseres.

Herudover har vi allerede en hel række gode og nødvendige projekter liggende, som er klar til politisk beslutning om at sende maskinerne i marken. Vi har bare ikke pengene. 

Aftale om ikke at sætte nye VVM-analyser i gang
Og hvad gør vi så ved det? Som det første har jeg indgået en aftale med forligskredsen om, at vi fremover ikke sætter VVM analyser i gang, uden vi på forhånd har fundet finansiering til projektet. Det er jeg glad for. For jeg mener ikke, vi skal skabe urealistiske forventninger om projekter ved at sætte nye VVM analyser i gang, som vi ikke ved, hvordan vi vil finansiere.

Men vi sætter ikke udviklingen i stå. For vi skal huske, at de projekter vi har liggende, er projekter med gode forrentninger, som vil gavne samfundet både økonomisk og trafikalt.

Nødvendigt at finde nye løsninger sammen
Derfor er vi nødt til sammen at se på muligheder og perspektiver i forhold til alternative måder at finansiere infrastruktur på. Det er afgørende, hvis vi skal have nogen som helst chance for at føre de transportpolitiske visioner ud i livet.

Det er den største udfordring, vi står over for på transportområdet lige nu.

Spørgsmål om Kattegatforbindelsen
Et medlem af folketinget stillede mig i en debat tidligere på året spørgsmålet: Hvorfor vælger I ikke bare en grund på Sjælland og en grund i Jylland, får et privat firma til at bygge en bro mellem de to punkter og lader dem få indtægterne fra dem, der bruger broen. Så har man jo en Kattegat-forbindelse?

Det kan man trække lidt på smilebåndet af. Men spørgsmålet er jo reelt nok, for det kunne være stillet om et hvilket som helst stykke infrastruktur: En motorvej, en jernbane, en tunnel.

Jeg er åben over for at se på nye løsninger, men vi skal bare blive meget klogere på, hvilken form der er den rigtige i Danmark, og til hvilke typer projekter.

Eksempler på brugerbetaling i kommuner
I flere kommuner er man allerede langt i overvejelserne om at indføre brugerbetaling på konkrete infrastrukturprojekter. For eksempel i Randers. Jeg synes det var spændende at møde borgmestrene fra Randers Kommune og fra Djursland. Her har de taget sagen i egen hånd og indledt et meget seriøst arbejde med at etablere en brugerbetalt forbindelse over Randers fjord.

Jeg kender til projektet, ikke fordi kommunen har bedt om penge, statsgarantier eller lignende. Men fordi de gerne ville sikre sig, at de ikke kom i konflikt med eventuel lovgivning og, at de har et solidt grundlag at træffe de videre beslutninger ud fra.

Jeg hører også, at man i Næstved vil se på, om OPP, brugerfinansiering eller lignende kan være en løsning i forhold til anlæg af en motorvej mellem Næstved og Rønnede. Det kan man som transportminister jo kun være glad for, og jeg og mit ministerium står gerne til rådighed med den viden og knowhow, vi har om disse forhold.

Vi skal høre mere om begge projekter senere i dag.

Erfaringer fra udlandet og pensionskasser
I udlandet er det vidt udbredt at bruge alternative løsninger til at finansiere ny infrastruktur. Det hører jeg igen og igen, når jeg snakker med mine kollegaer i EU.

Jeg synes det er spændende, at pensionskasserne også er begyndt at vise interesse for at indgå i samarbejde om anlæg af fremtidens vejanlæg. Jeg er åben for nye løsninger, hvis det viser sig at være en god forretning for skatteyderne og for samfundet.

Vi skal gøre det på en fornuftig måde, når vi skal finansiere infrastrukturprojekterne, så vi bruger skatteydernes penge bedst muligt. Generelt tror jeg vi kan lære meget af udlandet, og vi kan lige så godt drage nytte af de erfaringer, man har gjort sig de steder, hvor man er længere fremme end i Danmark.

Men intet er gratis. Det er der heller ikke nogen, der har påstået her. Men der findes folk, som har den opfattelse, at det nærmest er gratis, hvis man bruger OPP, brugerbetaling eller lignende modeller.

Vi skal gøre os helt klart, at ingen af disse modeller betyder ’nye gratis penge’ til infrastruktur. I sidste ende er der altid en regning, der skal betales af enten skatteyderne eller af brugerne.

Derfor skal man være meget varsom for ikke at forfalde til lette løsninger, der hjælper os her og nu, men efterlader ubetalelige regninger til fremtidens skatteydere, vores børn og børnebørn.

Storstrømsbroen
Der er for mig ingen ideologiske forhindringer, som står i vejen for, at vi kan vælge de rette løsninger. I den forbindelse vil jeg gerne benytte lejligheden til at give et par ord med om den bekymrende situation, vi står i i forhold til finansieringen af en ny Storstrømsbro.

Som I nok ved, så har der i de igangværende transportforhandlinger været uenigheder mellem regeringen og oppositionen om, hvordan vi skal finansiere byggeriet af en ny Storstrømsbro. Et projekt som hænger uløseligt sammen med den kommende Femernforbindelse, og som kan risikere at true femernprojektet, hvis der ikke træffes en hurtig beslutning.

Jeg håber derfor, at vi snart kan finde en løsning på denne bekymrende situation, og jeg opfordrer derfor til, at vi i fællesskab - som vi plejer - laver et bredt forlig, som gavner hele Danmark.

Afslutning
Mit ønske for konferencen i dag er, at vi alle går herfra med ny inspiration til, hvordan vi kan udvikle løsninger, der sikrer fortsat udvikling af transportsystemet i Danmark.

Jeg får desværre ikke mulighed for at runde konferencen af, som der står i det udsendte program. Jeg er blevet kaldt til regeringskonference på Fyn, så jeg vil bruge den ene halvdel af dagen her. Det er første gang regeringen skal sove sammen, men jeg kan ikke sige noget om, hvad der kommer ud af det. Jeg vil bringe dagens budskaber med til resten af regeringen.

Endnu engang velkommen.