www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Tale til Trafikdage 2012 – ”Status og sigtemærker”

Af transportminister Henrik Dam Kristensen

27. august 2012

Det talte ord gælder

Det er første gang, jeg deltager på trafikdage, og jeg har glædet mig meget til at komme og møde de mange engagerede mennesker indenfor transport, der deltager her år efter år.

Mange af temaerne i programmet er efter min opfattelse ting, som rammer lige ned i den aktuelle trafikpolitiske dagsorden. Det er jeg glad for.

Jeg tror, at det er ret så afgørende for sektorens fremtidige udvikling, at vi har en fælles forståelse for, hvad det er for udfordringer, vi har - nu og i fremtiden.

Banalt sagt – hvad er det for en viden og hvad er det for løsninger, vi har brug for. Viden og løsninger hænger uløseligt sammen, også når min vision for transportområdet skal opfyldes.

Det ved jeg godt, jeg ikke behøver at overbevise jer om i denne kreds, men det bliver det ikke mindre vigtigt af.

På transportområdet har vi heldigvis en bred politisk konsensus. En lang række politiske partier har i fællesskab prioriteret og truffet beslutning om en række væsentlige projekter.

Med trafikpolitiske aftaler fra de seneste år er der besluttet store investeringer frem til 2020.

Det gælder blandt andet en massiv prioritering af den kollektive trafik, og en yderligere udbygning og udvidelse af motorvejsnettet. Tingene skal hænge sammen, og alle transportformer har en vigtig rolle at udfylde.

Jeg kan ikke nå hele vejen rundt, men vil gerne nævne en række af de temaer, vi arbejder med, og som også er afspejlet i trafikdagenes omfattende program.

Elektrificering
Togtrafikken i Danmark skal i fremtiden forgå med eltog. Det er billigere og mere driftsikkert end dieseldrift. Samtidig gavner det klima og miljø.

Det vil naturligvis tage nogle år, før vi kan køre med eltog på hele jernbanenettet. Men vi er godt i gang med at skabe fundamentet.

Beslutningen fra februar i år om, at elektrificere Esbjerg- Lunderskov strækningen er et afgørende skridt.

Når strækningen står færdig i 2015, vil det være muligt at køre med el-tog hele vejen fra København til Esbjerg. 

Eltog er i min verden fremtidens transportmiddel. Vi kan jo ligeså godt være ærlige over for hinanden – erfaringerne fra indkøbet af IC4-togene har mildest talt været dårlige.

Med erfaringerne fra IC4-toget i baghovedet har forligskredsen besluttet, at det fremtidige eltog, som skal køre på de danske skinner, skal være et velafprøvet tog. Vi skal være sikre på, at toget kan fungere under danske forhold, og at de danske pendlere er tilfredse med toget.

Jeg er overordnet meget optaget af, at pendlerne og trafikanterne i øvrigt kan stole på transportsystemet, og kan komme frem til tiden. Elektrificeringen er ét væsentligt element i det.

Aftale om bedre og billigere kollektiv trafik
Vi har i regeringen ligeledes indgået en aftale med Enhedslisten og Dansk Folkeparti om 1. mia. kr. hvert år til den kollektive trafik.

Det er et meget vigtigt skridt i retning af, at realisere målet om en bedre og billigere kollektiv trafik.

Vi har besluttet en fordeling, hvor en ½ mia. kr. går til takstnedsættelser, og en  ½ mia. går til at investeringer i en bedre kollektiv trafik. Det bliver alt i alt til en stor pose penge over en 10-årig horisont.

Trængselskommissionen
Jeg vil gerne lige vende mig til spørgsmålet om trængsel. 

Her har vi behov for mere viden. Det gælder både ift. hvor stor trængslen reelt er. Og det gælder viden om tiltag, der kan løse trængselsproblemerne.

Derfor er der nedsat en kommission, som skal komme med forslag til, hvordan trængsel og forurening kan reduceres i hovedstadsområdet.

Det er regeringens hensigt, at kommissionen skal tænke bredt.

Kommissionen skal se på alle tiltag, som kan bidrage til mindre trængsel og bedre fremkommelighed i hovedstadsområdet på både kort og lang sigt.

Første milepæl bliver, at Kommissionen til januar skal præsentere regeringen for et katalog med fordele og ulemper ved forskellige forslag til reduktion af trængsel, støj og luftforurening.

Jeg ser meget frem til resultaterne af kommissionens arbejde.

Vi er nødt til at tænke i nye løsninger. Vi har ikke pengene til alene at satse på at udbygge vejnettet, og der er i visse områder heller ikke plads det.

De strategiske analyser
Parallelt med Trængselskommissionens arbejde gennemfører vi også i disse år en række strategiske analyser af mulighederne for at udbygge bane- og vejnettet efter 2020.

Analyserne ser på, hvor de trafikale behov vil opstå, og hvor der vil være behov for at sætte ind.

I arbejdet analyseres der mange store infrastrukturprojekter. Det gælder eksempelvis en Kattegatforbindelse, en ny Lillebæltsbro, en ny midtjysk motorvej, en Ring 5 rundt om København, en havnetunnel, kollektiv transport i Ring 3 og meget mere.

Finansiering
Men man kan så spørge: Er det ikke meningsløst og spild af penge at analysere sådan nogle projekter, når kassen er tom?

Og det kan der være noget om på den helt korte bane. Men vi ved, at det tager et langt tilløb at modne beslutninger om de rigtigt store infrastrukturprojekter.

Derfor er det vigtigt, at vi også bevarer det lange perspektiv. Men her er det ikke nogen hemmelighed, at vi fremadrettet står med en stor udfordring på finansieringssiden.

Flere af jer har sikkert allerede hørt mig sige, at jeg fra den tidligere regering har overtaget en kasse med 200.000 kr.

Der er sat mange gode og nødvendige projekter i gang. Men på trods af det, er der fortsat en række vej- og baneprojekter, som det vil være fornuftigt at gennemføre.

Vi har derfor brug for en meget skarp prioritering i de kommende år. Og vi må være indstillede på at finde nye måder at finansiere tingene på.

Her har OPP været nævnt som et middel, og jeg mener da også, vi må vide mere om, hvornår det kan være fordelagtigt at anvende OPP til løsning af infrastrukturopgaver.

Men inden vi løfter armene op i begejstring, så skal vi lige huske, at OPP i sig selv ikke betyder ’nye penge’ til infrastruktur. I sidste ende kan regningen kun samles op af enten skatteyderne eller af brugerne, som vi kender det fra brugerbetalingen på Storebælt og Øresund.

Jeg ved, at der også her i dag er en række kompetente folk, der har viden og meninger om dette tema, som det vil være relevant at drage ind i debatten.

Grøn omstilling på transportområdet
Et andet helt centralt tema i regeringens transportpolitik er den grønne omstilling. Det er en stålfast målsætning for regeringen, at transportsektoren bidrager markant til CO2-reduktionsmålet i 2020.

Vi planlægger i den forbindelse bl.a. en omlægning af bilafgifterne til fordel for energirigtige køretøjer, en strategi for energieffektive køretøjer som eksempelvis hybrid plug-in og elbiler, og en klimaplan, der peger frem mod CO2-reduktionsmålet i 2020.

Vi har desuden givet støtte til forsøgsprojekter, der skal hjælpe os til mere viden om, hvordan alternativer til det traditionelle brændstof virker. Det vil vi også gøre i de kommende år.

Forsøgsprojekterne omfatter både el, gas og biobrændstoffer. De omhandler også nye måder at tænke transport på – eksempelvis ved at køre gods ud uden for myldretiden. Det gavner både miljøet og den øvrige trafik.

Landstrafikmodellen
Jeg er helt på det rene med, at konkrete resultater af forskning og ny viden ikke er et produkt, som kan leveres på en eftermiddag.

Men det er afgørende, at vi får nyttiggjort forskningen og får de bedst mulige beslutningsgrundlag som base for vores politiske drøftelser. Jeg synes, at Landstrafikmodellen er et godt eksempel på dette.

Jeg ville selvfølgelig gerne have den i fuld funktion fra i morgen, men jeg ved, at det er et stort og imponerende udviklingsarbejde, der er i gang.

Og jeg kan godt love, at der er en stor efterspørgsel efter modellen.

For mig at se, så vil landstrafikmodellen udgøre det helt naturlige grundlag, som de fremtidige beslutninger på transportområdet skal tages ud fra.

Nu hvor jeg har så mange samlet, vil jeg derfor gerne komme med en opfordring. I skal blande jer i debatten.

Brug jeres forskningsbaserede viden og resultater, kom med indspark til den trafikpolitiske debat. Det er vigtigt, at I som praktikere og forskere kommer og banker på vores dør og giver os noget viden, som vi måske ikke lige havde tænkt os at spørge efter.

Opfordringen gælder også, selvom det måske ikke lige passer ind i den trafikpolitiske agenda – det kan selvfølgelig være meget ubekvemt, men det er del af den frie og åbne debat, som vi må have med hinanden.

Jeg må derfor også sige, at jeg er glad for, at trafikdage afholdes. For jeg er overbevist om, at de gode ideer og den nye viden, som vil blive præsenteret de næste par dage, vil kunne tjene som inspiration for alle os som arbejder på at sikre fortsat høj mobilitet i Danmark.

Tak for ordet, og jeg ønsker jer alle nogle gode trafikdage.