www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Tale ved Høring om infrastruktur i Vejle

Af transportminister Henrik Dam Kristensen

12. marts 2012

Det talte ord gælder

Visioner for udvikling af infrastrukturen
Over de seneste årtier er der sket en stor udvikling af Danmarks infrastruktur.

Det har blandet andet betydet, at landsdelene er bundet sammen via Storebæltsforbindelsen, og der er kommet en bro til Sverige.

En række større bysamfund er blevet forbundet til motorvejsnettet - det gælder f.eks. Svendborg, Esbjerg, Frederikshavn og Hirtshals. Og der er kommet en metro i København.

Udvikling frem mod 2020
I løbet af det næste årti vil der også ske store ting for infrastrukturen.

Over de næste par år vil yderligere en række byer blive forbundet til  motorvejsnettet. Det gælder blandt andet Sønderborg, Herning, Holstebro, Silkeborg, Give, Brande og Ikast.

Centrale motorvejsstrækninger vil blive udbygget. Det gælder ikke mindst i Hovedstadsområdet, hvor trængselen på vejene er størst, men også lige her ved Vejle, hvor motorvejen udvides til 6 spor, og på Vestfyn, hvor der også udvides til 6 spor.

I København vil en ny metrolinje – Metro Cityringen – åbne.

Der vil blive etableret en fast forbindelse mellem Lolland og Tyskland over Femern Bælt.

For første gang i mands minde vil der blive anlagt en helt ny jernbaneforbindelse, nemlig banen mellem København og Ringsted via Køge, og der er afsat penge til letbaner i både Aarhus og København.  Og det er bare de største af de mange projekter, der vil blive rullet ud over landet de næste år.

Den lange bane og finansiering
Vi er dog ikke her i dag for at snakke om alle de tinge der er i gang. Vi er her for at snakke om indretningen af landets infrastruktur på den lange bane.

Og jeg kan sige med det samme, at det er ikke gode projekter og gode ideer der mangler!

Efter jeg blev Transportminister, har jeg oplevet, at lige meget hvor jeg er, og hvem jeg møder, har folk altid gode ideer til hvordan infrastrukturen kan gøres bedre eller udbygges.

Nogle ideer er knap så realistiske, men i langt de fleste tilfælde er der faktisk tale om fornuftige projekter eller ideer. Hvis det var sådan, at vi havde penge nok, kunne alle få deres ønsker opfyldt. Men situationen i dag er desværre som bekendt den modsatte.

Kassen er stort set tom. De 100 mia. kr., der i 2009 blev reserveret til udbygning af infrastrukturen frem til 2020 er brugt op – blandt andet til nogle af de gode projekter jeg nævnte tidligere. Og det er svært at se, hvor en ny stor pose penge skulle komme fra.

Det er måske en lidt kedelig indledning til et debat om planerne for infrastrukturen på den lange bane, men vi politikere har et  ansvar for at være ærlige og realistiske.

Den økonomiske situation kræver stram prioritering – og vi skal passe på ikke at skabe forventninger, vi ikke kan indfri. Samtidig skal vi være åbne for at finde nye måder at gøre tingene på.

Vi skal spørge os selv og hinanden:

  • Hvordan får vi mest for pengene?
  • Kan vi opnå det vi gerne vil med færre midler?
  • Kan vi finde nye måder at opnå det vi gerne vil på?

Infrastrukturen er vigtig
Når vi overvejer hvor og hvordan vi skal prioritere investeringer, er det vigtigt at huske, at velfungerende infrastruktur er helt centralt, hvis vi skal have et velfungerende samfund.

Et godt lokalt eksempel er den østjysk motorvej, E45, som er en central nerve i den jyske infrastruktur. Den har skabt en dynamik, hvor det er muligt for virksomhederne at samle den rigtige arbejdskraft fra et meget stort opland. Den har været grundlaget for hvad der nu kaldes ”den østjyske million by”.

Investeringer i den kollektive trafik – Timemodel, elektrificering mv.
Jeg mener, at to vigtige elementer i at fremtidssikre infrastrukturen er den såkaldte Timemodel for jernbanen samt elektrificering af banenettet.

Formålet med Timemodellen for jernbanen er at nedbringe rejsetiden mellem de største byer til 1 time.

Der er allerede taget vigtige beslutninger om de første etaper mellem København og Odense og Aarhus og Aalborg. Den tredje etape mellem Odense og Aarhus indgår i de strategiske analyser, som er i fuld gang i Transportministeriet og afsluttes næste år.

De foreløbige resultater peger på, at Timemodellen ikke bare vil give markante forbedringer af rejsetiderne mellem de store byer, men også muligheder for en langt bedre regional banebetjening i Østjylland.

En anden helt central komponent i fremtidens infrastruktur er elektrificeringen af jernbanenettet. Det er et af de vigtigste mål, jeg har som transportminister.

Dette arbejde blev for alvor skudt i gang i februar i år, da regeringen indgik en bred aftale om elektrificering.

Det første skridt i elektrificeringsstrategien er at elektrificere banen mellem Lunderskov og Esbjerg. Det er der afsat 1,2 mia. kr. til, og jeg forventer at strækningen er elektrificeret i 2015.

Når denne strækning er elektrificeret, bliver det muligt at køre med el-tog hele vejen fra København til Esbjerg.

Der er samtidig med denne indsats igangsat massive investeringer for at modernisere den danske jernbane  – 2/3 af de 100 mia. kr. fra aftalen i 2009 går til jernbanen. Det betyder, at:

  • Der gennemføres en genopretning af skinnenettet
  • Vi får et nyt signalsystem, der reducerer rejsetiden og øger pålideligheden. 

Aftale om takstnedsættelser og bedre kollektiv trafik
Regeringen har netop indgået en aftale med Enhedslisten og Dansk Folkeparti om 1 mia. kr. mere hvert år til den kollektive trafik i hele landet. Det synes jeg er et meget vigtigt skridt i retning af at realisere regeringens mål om en bedre og billigere kollektiv trafik.

½ mia. kr. skal gå til takstnedsættelser. Den anden ½ mia. kr. skal gå til at investeringer i at gøre den kollektive trafik bedre.

Det bliver immervæk til en vis pose penge over en 10-årig horisont. Vi skal i den kommende tid drøfte, hvor det er pengene kan gøre mest mulig nytte.

Der ligger beslutningsgrundlag for en række projekter
Når vi kigger fremad, står vi – som jeg indledte med at sige – overfor væsentlige udfordringer på finansieringssiden.
Man må samtidig konstatere, at der lige nu ligger færdige beslutningsgrundlag for en række rigtigt gode vej- og baneprojekter.

Med aftalen på transportområdet den 7. februar i år, blev vi i forligskredsen enige om, at der er behov for at få truffet beslutning om perspektiverne i de enkelte projekter så hurtigt som muligt, for at skabe klarhed for de berørte borgere og virksomheder.

Vi blev enige om, at vi har behov for at få tilrettelagt en analyse af fordele ulemper ved forskellige holdbare finansierings- og organisationsmodeller for infrastrukturen.Det skal jeg snakke nærmere med de andre partier om midt på året.

De langsigtede udfordringer
De langsigtede prioriteringer for infrastrukturen efter 2020 indgår i de strategiske analyser sammen med bl.a. Timemodellen, som jeg nævnte før.

Det handler blandt andet også om  spørgsmålet om en eventuelle nye faste forbindelser, herunder en Kattegatforbindelse.
Jeg har netop fået en delrapportering for det strategiske analysearbejde, som jeg drøftede med forligskredsen i januar. Det er utroligt positivt, at vi får et samlet gennemarbejdet grundlag, før vi begynder at drøfte de langsigtede perspektiver.

Der var blandt partierne enighed om at vi fastholder arbejdet med analyserne frem mod 2013, og at forbindelserne mellem Øst- og Vestdanmark fortsat vil være et af analysernes helt centrale temaer.

Jeg er klar over, at der vil blive talt meget om nye forbindelser i dag, og derfor er jeg også glad for, at vi frem mod 2013 vil få analyseret fordele og ulemper ved de forskellige muligheder. Heri vil også indgå de finansieringsmæssige perspektiver.

Den nye landstrafikmodel, som vi er i gang med at udvikle, vil være et centralt element i at vi kan træffe vores valg på et oplyst grundlag.

Hvilke store visioner, det kan være realistiske at forfølge for fremtidens infrastruktur, må ses i tæt sammenhæng med finansieringsmulighederne på lang sigt.

Den økonomiske situation kræver, at vi bliver bedre til at prioritere i fællesskab. Den aktuelle finansieringsudfordring er dermed også en langsigtet udfordring.

Jeg ser frem til en konstruktivt debat om infrastrukturen, og om hvordan vi finder nye måder at gøre tingene på.