www.trm.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over anvendelsen af sitet. Du kan altid slette cookies fra www.trm.dk igen.  Læs mere om cookies her.

Ingen bekymring over Femern Bælt-byggeriet

BEREGNINGER: Der er intet jubeloptimistisk over hverken finansieringen eller trafikprognosen.

Offentligjort i Sjællandske den 13. maj 2014

Af Magnus Heunicke MF (S) transportminister

Selvom den visionære Femern Bælt-tunnel først forventes at åbne i 2021, bevæger spekulationer og bekymringer sig lige nu hastigt mellem Danmark og Tyskland. I den seneste tid har jeg hørt flere trafikforskere kloge sig om, at både finansieringen og trafikprognoserne skulle være for optimistiske og ikke tage de nødvendige hensyn.

Derfor vil jeg gerne slå fast en gang for alle: Der er intet jubeloptimistisk over hverken finansieringen eller trafikprognosen. Forventningerne til trafikken er resultatet af en meget grundig dansk-tysk ekspertudredning og er, for så vidt angår den langsigtede trafikvækst, faktisk forholdsvis forsigtige i deres forudsætninger.

Fortsat færgefart?
Med Femern Bælt-tunnelen får vi en lynhurtig og effektiv forbindelse mellem Østdanmark og Tyskland. Den nye forbindelse vil utvivlsomt være interessant for mange, men der kan være nogle, som vil foretrække den traditionelle færgeforbindelse, som i dag sejler mellem Rødby-Puttgarden.

Derfor blev der i forbindelse med udarbejdelsen af den dansk-tyske trafikprognose foretaget en analyse af et scenarie med fortsat parallel færgefart. Analysen viste, at en parallel færgefart vil overføre i gennemsnit 560 personbiler, 3 busser og 120 lastbiler pr. døgn, svarende til omkring 8 pct. af personbilerne og omkring 13 pct. af lastbilerne via Femern Bælt.

Jeg vil lade det være helt op til den enkelte, om man i fremtiden vil drikke morgenkaffe på færgen eller spare omkring en time på at krydse Femern Bælt. Men ifølge trafikprognoserne vil langt hovedparten af de rejsende foretrække en fast forbindelse med større fleksibilitet.

Her skal man ikke tage hensyn til færgeafgange, og samtidig er en sænketunnel i drift døgnet rundt alle ugens dage uanset vind-og vejrforhold.

Brugerne betaler
Der er også opstået ubegrundet bekymring for, at regningen for Femern Bælt-forbindelsen vil ende hos den danske stat og dermed hos de danske skatteydere.

Heller ikke her er der noget at frygte for. Det bliver brugerne og EU-budgettet, der kommer til at betale forbindelsen. Ifølge Femern A/ S' finansielle analyse fra august 2011 vil Femern Bælt-forbindelsen og opgraderingen af de danske landanlæg blive betalt i løbet af 39 år på grundlag af brugerbetaling.

Den finansielle analyse er baseret på forholdsvist forsigtige forudsætninger om trafikvækst, realrente og EU-støtte.

Store infrastrukturprojekter har det med at møde kritik. Sådan var det også med Øresundsbroen og Storebæltsbroen i sin tid. Det er helt naturligt, at mange i den kommende tid vil sætte spørgsmålstegn ved Femern Bælt-forbindelsen.

Som transportminister er min overbevisning imidlertid ligeså fast og solid som den beton, den kommende sænketunnel bliver støbt i: Femern Bælt-forbindelsen er en vigtig investering, som kommer til at ændre det danske samfund til det bedre.

Tunnelen forbinder ikke kun Danmark og Tyskland, den leder samtidig hen til et stærkt Danmark i vækst.

Det ser jeg som transportminister frem til.

Jeg vil lade det være helt op til den enkelte, om man i fremtiden vil drikke morgenkaffe på færgen eller spare omkring en time på at krydse Femern Bælt.