Gå til hovedindhold

Lige muligheder i uddannelse, arbejde og familien

Alle mennesker uanset køn skal have samme muligheder for at udfolde sig og leve det liv, de ønsker – uanset om det er i forhold til uddannelse, i arbejdslivet eller i familielivet.

Indhold

    Mindre kønsopdelte uddannelser

    I Danmark har både kvinder og mænd et højt uddannelsesniveau. Men der er fortsat store forskelle på, hvilke uddannelser og uddannelsesretninger de vælger. Det kønsopdelte uddannelsesvalg kan betyde, at den enkelte unge begrænses i sine valg og at virksomheder får sværere ved at få kvalificeret arbejdskraft, hvilket i sidste ende går ud over samfundets velstand og velfærd

    I dag er størstedelen af eleverne på gymnasierne piger, mens størstedelen på erhvervsuddannelserne er drenge. Drenge udgør kun ca. hver syvende ansøger til fag på erhvervsuddannelserne inden for omsorg, sundhed og pædagogik, mens piger kun udgør ca. hver tyvende ansøger til fag inden for teknologi, byggeri og transport. Danmark er blandt de lande, der klarer sig dårligst, når det kommer til en lige kønsfordeling på erhvervsuddannelserne.

    Unge kvinder føler mere pres

    Unge kvinder oplever et større pres i forhold til at vælge uddannelse, er oftere stressede og oplever i højere grad et præstationspres. Derudover tyder det på, at folkeskolen kun i begrænset omfang formår at give børn og unge viden om egen sundhed og trivsel og om samspillet mellem køn, krop og seksualitet.

    Der er behov for, at bl.a. uddannelsesinstitutionerne i højere grad arbejder med, hvordan de kan fremme en mere lige kønsfordeling, at alle unge trives i uddannelsessystemet og at viden om køn, seksualitet og ligestilling styrkes.

    Fakta