Gå til hovedindhold

Kronik af Bjørn Westh i Det fri Aktuelt

Indhold


    På Socialdemokratiets kongres i september blev der vedtaget et
    visionært arbejdsprogram ‘Fælles fremtid - fælles mål’. Det har et
    kort, men konkret trafikafsnit om, hvordan den kollektiv trafik kan
    styrkes og trafikkens miljøbelastning kan mindskes.
    Hvordan går det med at gennemføre Socialdemokratiets arbejdsprogram på
    trafikområdet, spørger de århusianske socialdemokrater Jacob Skovgaard
    Jensen og Randi Bruhn Hansen i Det fri Aktuelt d. 12. marts. Det vil
    jeg meget gerne svare på. For selv om der kun er gået et halvt år
    siden kongressen, er jeg i tæt samarbejde med de socialdemokratiske
    trafikordførere kommet et godt stykke vej i virkeliggørelsen af de
    enkelte dele af programmet.
    I arbejdsprogrammet hedder det: ‘Gods skal fra veje til jernbane eller
    søtransport, og passagerer skal fra fly til højhastighedstog... En
    reduktion af transporttiden, som er et vigtigt led i jernbanens
    konkurrence med biler og fly, kræver udbygning af infrastrukturen,
    først og fremmest anlæg af nye baner og udbygning af eksisterende
    baner... Danmark skal presse på for at få skabt enighed om
    finansieringen og etableringen af det transeuropæiske trafiknet’
    1. juni i år åbnes Storebæltstunnelen. Det vil betyde et markant løft
    for jernbanetrafikken i Danmark, både for godstrafikken og
    persontrafikken. DSB forventer at flytte 1 million passagerer årligt
    fra indenrigsfly til tog som følge af Storebæltsforbindelsen. Disse
    resultater skal der bygges videre på ved en modernisering af
    jernbanen.
    Derfor har jeg netop fremsat lovforslag om at modernisere jernbanen
    mellem Århus og Fredericia og bygge en ny jernbane mellem København og
    Ringsted. Den samlede pris for de to projekter bliver 7-8 mia. kr. Det
    vil øge kapaciteten, mindske rejsetiden og give mulighed for at
    benytte moderne el-tog mellem København, Padborg og Århus. Næste
    opgave bliver at fortsætte elektrificeringen til Aalborg, Esbjerg og
    også gerne til Nykøbing Falster.
    Når alle disse investeringer er gennemført, vil Danmark have et
    moderne jernbanenet, der kan give bilismen og flytrafikken alvorlig
    konkurrence, både når det gælder transport af personer og gods.
    Men når det gælder godstransport, så er det især på de lange
    strækninger at jernbanen har store fordele. Derfor er det ikke nok at
    Danmark udbygger sit banenet. Det er nødvendigt med et styrket
    internationalt samarbejde, først og fremmest mellem EU-landene. Det
    kræver en udbygning af jernbaneinfrastrukturen på europæisk plan, de
    såkaldte transeuropæiske netværk.
    Danmark yder sit bidrag til den europæiske jernbanetrafik med
    bygningen af Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen og
    udbygningen af jernbanerne i Danmark. Hvad angår en fast forbindelse
    over Femer Bælt, er det tyske og danske trafikministerium i gang med
    at undersøge, om en fast forbindelse mellem Rødby og Femern kan bygges
    på et miljømæssigt og økonomisk forsvarligt grundlag. Når
    undersøgelserne er færdige engang næste år, skal politikerne tage
    stilling til, om forbindelsen skal bygges - og i givet fald hvordan.
    Men der er ingen tvivl om, at hvis forbindelsen skal bygges, så bliver
    en jernbaneforbindelse en del af projektet.
    Den næste store opgave bliver at få overbevist de øvrige EU-lande om,
    at de også skal bruge flere kræfter på udbygningen af jernbanerne.
    Samtidig skal de europæiske jernbaneselskaber bliver bedre til at
    udnytte de forbedrede jernbanenet. Der er alt for dårligt samarbejde
    mellem godsselsskaberne på jernbaneområdet. Konsekvensen er, at
    togtransport ofte er for langsom og for besværlig til at kunne
    konkurrere med lastbilerne. Derfor vil jeg presse på for et styrket
    samarbejde mellem de forskellige jernbaneselskaber. Endelig skal
    samspillet mellem lastbiler og godstog forbedres, så lastbilerne
    bringer godset til og fra jernbanestationerne på en effektiv og
    fleksibel måde.
    Næste del af ‘Fælles fremtid - fælles mål’ handler om afgifterne på
    trafikområdet: ‘Afgiftsstrukturen skal afspejle miljøforholdene, så
    miljøbesparelser præmieres. På europæisk og regionalt niveau vil vi
    arbejde for benzinpriser, der bedre afspejler disse
    miljøomkostninger.’
    Skatteminister Carsten Koch har fremsat et forslag om, at vægtafgiften
    skal erstattes af en grøn ejerafgift, så afgiften afhænger af bilens
    energiforbrug og miljøbelastning. Jeg mener, at afgifterne kan bruges
    endnu mere aktivt til at skabe et bedre miljø. Først og fremmest skal
    vi hurtigst muligt have overtalt EU til, at Danmark kan lægge
    brændstofafgifter på indenrigsfly og færger. For det er ikke kun
    bilisterne, der via afgifterne skal bidrage til et bedre miljø.
    Benzinafgifterne bør også hæves i takt med, at de stiger i vores
    nabolande, så energiforbruget falder uden at vi får problemer med
    grænsehandel. Helst så jeg, at vi i EU i fællesskab kunne blive enige
    om højere energiafgifter.
    Endelig arbejder jeg på at undersøge mulighederne for at lave særlige
    vejafgifter i byerne - den såkaldte ‘road pricing’. Det er en afgift,
    der opkræves elektronisk, når man kører på veje med store
    miljøproblemer og mange trafikulykker.
    Men afgifterne bør ikke blive så høje, at vi ødelægger økonomien for
    folk i landdistrikterne og andre steder, hvor en bil er en
    nødvendighed. Så til gengæld for højere benzinafgifter og road-pricing
    kunne man overveje at sænke bilernes registreringsafgift. Konsekvensen
    vil være, at det bliver dyrere at køre med store biler i byerne - men
    billigere at køre med energieffektive biler på landevejene.
    Dette hænger så også sammen med, hvad der videre står i
    arbejdsprogrammet: ‘Vi vil arbejde for at få reduceret biltrafikken i
    de større byer samtidig med, at det gøres mere attraktivt at benytte
    kollektiv trafik. Elementer i en sådan politik er bedre
    parkeringsmuligheder uden for byerne, evt. kombineret med
    betalingsordninger for bilkørsel i byerne, flere busbaner og flere
    cykelstier. Den kollektive trafik skal gøres billig, nem og bekvem
    mellem landsdelene, i byerne og i tyndt befolkede områder.
    Elektrificeringen af den offentlige trafik i byerne skal have en
    højere prioritering.’
    Det er en af mine hovedprioriteter at styrke kvaliteten af den
    kollektive trafik. Tog og bus skal være et bedre alternativ til bilen
    i familiernes transport til arbejde, indkøb og fritidsinteresser.
    Moderniseringen af jernbanen fra Fredericia til Århus vil betyde en
    reduktion i rejsetiden og flere togmuligheder til gavn for
    pendlertrafikken mellem Århus og trekantområdet. En ekstra
    jernbaneforbindelse mellem København og Ringsted er en forudsætning
    for færre forsinkelser og flere regionaltog fra København til Roskilde
    og Vest- og Sydsjælland.
    Dertil kommer, at der i disse år satses markant på at forbedre
    togtrafikken i Hovedstaden. Jeg har fremsat lovforslag om et ekstra
    spor på S-banen mellem Ballerup og Frederikssund og i april måned
    underskrives kontrakten om det hidtil største danske togindkøb, nemlig
    112 nye S-tog til en pris af ca. 8 mia. kr. Når man dertil lægger
    anlæggelsen af en jernbane til Københavns Lufthavn og investeringerne
    på 6 mia. til en minimetro til Amager, den Indre By og Frederiksberg,
    er det det største løft i den elektrificerede, kollektive trafik, der
    er set i Hovedstaden siden S-banen blev bygget.
    Også landdistrikterne skal have bedre kollektiv trafik. Bl.a. i
    Ravnsborg kommune på Lolland har der været gode erfaringer med at
    erstatte de traditionelle busruter med fleksible minibusser, som kan
    bestilles til at hente folk ved gadedøren. Det skal der arbejdes mere
    med. Blandt andet skal amter og kommuner være bedre til at samarbejde
    om disse projekter.
    En forbedring af cyklisternes muligheder står også højt på min
    dagsorden. Næsten al cykeltrafik sker på de veje, som kommuner og
    amter har ansvaret for. Derfor vil jeg arbejde for, at kommuner og
    amter giver bedre muligheder for cyklisterne. Det kan ske i form af
    flere cykelstier, af egentlige cykelveje, helt adskilt fra bilerne og
    ved at veje og kryds ændres, så der tages mere hensyn til de bløde
    trafikanter. Det koster selvfølgelig penge og jeg vil gerne arbejde
    for at skaffe midler til at betale nogle af kommunernes ekstraudgifter
    til disse initiativer.
    Afslutningen af ‘Fælles fremtid - fælles mål’ er meget konkret:
    Informationen om trafikkens miljøkonsekvenser må øges, f.eks. i form
    af en Trafikredegørelse i stil med Erhvervsredegørelsen. Mit svar er
    lige så konkret. Det er sat i værk og den første trafikredegørelse
    kommer inden for det næste år.
    Som det fremgår, er regeringens initiativer på trafikområdet i god
    tråd med de tanker, der er i Socialdemokratiets arbejdsprogram. Det
    eneste jeg for alvor savner i arbejdsprogrammet, er en omtale af
    nødvendigheden af en styrket trafiksikkerhed. Hvert år dræbes over 500
    og ca. 10.000 kommer til skade i trafikken. Det er alarmerende høje
    tal. Min målsætning er at få mindsket antallet af trafikdrab med 1/3 i
    år 2000. Det kræver både holdningsændringer hos trafikanterne og flere
    ressourcer til trafiksikkerhed.
    Jeg vil arbejde for, at de danske bilister bliver mere ansvarlige i
    det daglige. Alt for mange kører for stærkt, køre med sprit i blodet
    eller kører uforsvarligt på anden måde. Det kræver en holdningsændring
    hos befolkningen. Det kan lovgivningen selvfølgelig hjælpe til med.
    Som mit første initiativ har jeg fremsat et lovforslag, der skærper
    færdselsloven overfor spritbilister og færdselssyndere. Men strammere
    lovgivning gør det ikke alene. Vi skal have gjort op med, at det er
    ‘smart’ at køre stærkt eller køre efter at have drukket for meget.
    Men der skal også bruges penge til mere sikre skoleveje, til kampagner
    og til omfartsveje og hastighedsdæmpning og cykelstier. Disse
    ressourcer vil jeg arbejde på at fremskaffe. Men der skal også være
    ressourcer til hjemmehjælp, skoler og folkepension. Så det vil under
    alle omstændigheder være nødvendigt nøje at prioritere midlerne.
    Overskriften for regeringens trafikpolitik i de kommende er et
    trafiksystem med et menneskeligt ansigt. En trafikpolitik, der
    kombinerer frihed og ansvarlighed. Mere frihed og flere muligheder til
    erhvervsliv og borgere skal kombineres med en ansvarlighed overfor
    miljøet, for vores medtrafikanter og overfor de mennesker, der bor og
    opholder sig i nærheden af veje, jernbaner og lufthavne.