Kronik af Bjørn Westh i Det fri Aktuelt

02. maj 1997


På Socialdemokratiets kongres i september blev der vedtaget et
visionært arbejdsprogram ‘Fælles fremtid - fælles mål’. Det har et
kort, men konkret trafikafsnit om, hvordan den kollektiv trafik kan
styrkes og trafikkens miljøbelastning kan mindskes.
Hvordan går det med at gennemføre Socialdemokratiets arbejdsprogram på
trafikområdet, spørger de århusianske socialdemokrater Jacob Skovgaard
Jensen og Randi Bruhn Hansen i Det fri Aktuelt d. 12. marts. Det vil
jeg meget gerne svare på. For selv om der kun er gået et halvt år
siden kongressen, er jeg i tæt samarbejde med de socialdemokratiske
trafikordførere kommet et godt stykke vej i virkeliggørelsen af de
enkelte dele af programmet.
I arbejdsprogrammet hedder det: ‘Gods skal fra veje til jernbane eller
søtransport, og passagerer skal fra fly til højhastighedstog... En
reduktion af transporttiden, som er et vigtigt led i jernbanens
konkurrence med biler og fly, kræver udbygning af infrastrukturen,
først og fremmest anlæg af nye baner og udbygning af eksisterende
baner... Danmark skal presse på for at få skabt enighed om
finansieringen og etableringen af det transeuropæiske trafiknet’
1. juni i år åbnes Storebæltstunnelen. Det vil betyde et markant løft
for jernbanetrafikken i Danmark, både for godstrafikken og
persontrafikken. DSB forventer at flytte 1 million passagerer årligt
fra indenrigsfly til tog som følge af Storebæltsforbindelsen. Disse
resultater skal der bygges videre på ved en modernisering af
jernbanen.
Derfor har jeg netop fremsat lovforslag om at modernisere jernbanen
mellem Århus og Fredericia og bygge en ny jernbane mellem København og
Ringsted. Den samlede pris for de to projekter bliver 7-8 mia. kr. Det
vil øge kapaciteten, mindske rejsetiden og give mulighed for at
benytte moderne el-tog mellem København, Padborg og Århus. Næste
opgave bliver at fortsætte elektrificeringen til Aalborg, Esbjerg og
også gerne til Nykøbing Falster.
Når alle disse investeringer er gennemført, vil Danmark have et
moderne jernbanenet, der kan give bilismen og flytrafikken alvorlig
konkurrence, både når det gælder transport af personer og gods.
Men når det gælder godstransport, så er det især på de lange
strækninger at jernbanen har store fordele. Derfor er det ikke nok at
Danmark udbygger sit banenet. Det er nødvendigt med et styrket
internationalt samarbejde, først og fremmest mellem EU-landene. Det
kræver en udbygning af jernbaneinfrastrukturen på europæisk plan, de
såkaldte transeuropæiske netværk.
Danmark yder sit bidrag til den europæiske jernbanetrafik med
bygningen af Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen og
udbygningen af jernbanerne i Danmark. Hvad angår en fast forbindelse
over Femer Bælt, er det tyske og danske trafikministerium i gang med
at undersøge, om en fast forbindelse mellem Rødby og Femern kan bygges
på et miljømæssigt og økonomisk forsvarligt grundlag. Når
undersøgelserne er færdige engang næste år, skal politikerne tage
stilling til, om forbindelsen skal bygges - og i givet fald hvordan.
Men der er ingen tvivl om, at hvis forbindelsen skal bygges, så bliver
en jernbaneforbindelse en del af projektet.
Den næste store opgave bliver at få overbevist de øvrige EU-lande om,
at de også skal bruge flere kræfter på udbygningen af jernbanerne.
Samtidig skal de europæiske jernbaneselskaber bliver bedre til at
udnytte de forbedrede jernbanenet. Der er alt for dårligt samarbejde
mellem godsselsskaberne på jernbaneområdet. Konsekvensen er, at
togtransport ofte er for langsom og for besværlig til at kunne
konkurrere med lastbilerne. Derfor vil jeg presse på for et styrket
samarbejde mellem de forskellige jernbaneselskaber. Endelig skal
samspillet mellem lastbiler og godstog forbedres, så lastbilerne
bringer godset til og fra jernbanestationerne på en effektiv og
fleksibel måde.
Næste del af ‘Fælles fremtid - fælles mål’ handler om afgifterne på
trafikområdet: ‘Afgiftsstrukturen skal afspejle miljøforholdene, så
miljøbesparelser præmieres. På europæisk og regionalt niveau vil vi
arbejde for benzinpriser, der bedre afspejler disse
miljøomkostninger.’
Skatteminister Carsten Koch har fremsat et forslag om, at vægtafgiften
skal erstattes af en grøn ejerafgift, så afgiften afhænger af bilens
energiforbrug og miljøbelastning. Jeg mener, at afgifterne kan bruges
endnu mere aktivt til at skabe et bedre miljø. Først og fremmest skal
vi hurtigst muligt have overtalt EU til, at Danmark kan lægge
brændstofafgifter på indenrigsfly og færger. For det er ikke kun
bilisterne, der via afgifterne skal bidrage til et bedre miljø.
Benzinafgifterne bør også hæves i takt med, at de stiger i vores
nabolande, så energiforbruget falder uden at vi får problemer med
grænsehandel. Helst så jeg, at vi i EU i fællesskab kunne blive enige
om højere energiafgifter.
Endelig arbejder jeg på at undersøge mulighederne for at lave særlige
vejafgifter i byerne - den såkaldte ‘road pricing’. Det er en afgift,
der opkræves elektronisk, når man kører på veje med store
miljøproblemer og mange trafikulykker.
Men afgifterne bør ikke blive så høje, at vi ødelægger økonomien for
folk i landdistrikterne og andre steder, hvor en bil er en
nødvendighed. Så til gengæld for højere benzinafgifter og road-pricing
kunne man overveje at sænke bilernes registreringsafgift. Konsekvensen
vil være, at det bliver dyrere at køre med store biler i byerne - men
billigere at køre med energieffektive biler på landevejene.
Dette hænger så også sammen med, hvad der videre står i
arbejdsprogrammet: ‘Vi vil arbejde for at få reduceret biltrafikken i
de større byer samtidig med, at det gøres mere attraktivt at benytte
kollektiv trafik. Elementer i en sådan politik er bedre
parkeringsmuligheder uden for byerne, evt. kombineret med
betalingsordninger for bilkørsel i byerne, flere busbaner og flere
cykelstier. Den kollektive trafik skal gøres billig, nem og bekvem
mellem landsdelene, i byerne og i tyndt befolkede områder.
Elektrificeringen af den offentlige trafik i byerne skal have en
højere prioritering.’
Det er en af mine hovedprioriteter at styrke kvaliteten af den
kollektive trafik. Tog og bus skal være et bedre alternativ til bilen
i familiernes transport til arbejde, indkøb og fritidsinteresser.
Moderniseringen af jernbanen fra Fredericia til Århus vil betyde en
reduktion i rejsetiden og flere togmuligheder til gavn for
pendlertrafikken mellem Århus og trekantområdet. En ekstra
jernbaneforbindelse mellem København og Ringsted er en forudsætning
for færre forsinkelser og flere regionaltog fra København til Roskilde
og Vest- og Sydsjælland.
Dertil kommer, at der i disse år satses markant på at forbedre
togtrafikken i Hovedstaden. Jeg har fremsat lovforslag om et ekstra
spor på S-banen mellem Ballerup og Frederikssund og i april måned
underskrives kontrakten om det hidtil største danske togindkøb, nemlig
112 nye S-tog til en pris af ca. 8 mia. kr. Når man dertil lægger
anlæggelsen af en jernbane til Københavns Lufthavn og investeringerne
på 6 mia. til en minimetro til Amager, den Indre By og Frederiksberg,
er det det største løft i den elektrificerede, kollektive trafik, der
er set i Hovedstaden siden S-banen blev bygget.
Også landdistrikterne skal have bedre kollektiv trafik. Bl.a. i
Ravnsborg kommune på Lolland har der været gode erfaringer med at
erstatte de traditionelle busruter med fleksible minibusser, som kan
bestilles til at hente folk ved gadedøren. Det skal der arbejdes mere
med. Blandt andet skal amter og kommuner være bedre til at samarbejde
om disse projekter.
En forbedring af cyklisternes muligheder står også højt på min
dagsorden. Næsten al cykeltrafik sker på de veje, som kommuner og
amter har ansvaret for. Derfor vil jeg arbejde for, at kommuner og
amter giver bedre muligheder for cyklisterne. Det kan ske i form af
flere cykelstier, af egentlige cykelveje, helt adskilt fra bilerne og
ved at veje og kryds ændres, så der tages mere hensyn til de bløde
trafikanter. Det koster selvfølgelig penge og jeg vil gerne arbejde
for at skaffe midler til at betale nogle af kommunernes ekstraudgifter
til disse initiativer.
Afslutningen af ‘Fælles fremtid - fælles mål’ er meget konkret:
Informationen om trafikkens miljøkonsekvenser må øges, f.eks. i form
af en Trafikredegørelse i stil med Erhvervsredegørelsen. Mit svar er
lige så konkret. Det er sat i værk og den første trafikredegørelse
kommer inden for det næste år.
Som det fremgår, er regeringens initiativer på trafikområdet i god
tråd med de tanker, der er i Socialdemokratiets arbejdsprogram. Det
eneste jeg for alvor savner i arbejdsprogrammet, er en omtale af
nødvendigheden af en styrket trafiksikkerhed. Hvert år dræbes over 500
og ca. 10.000 kommer til skade i trafikken. Det er alarmerende høje
tal. Min målsætning er at få mindsket antallet af trafikdrab med 1/3 i
år 2000. Det kræver både holdningsændringer hos trafikanterne og flere
ressourcer til trafiksikkerhed.
Jeg vil arbejde for, at de danske bilister bliver mere ansvarlige i
det daglige. Alt for mange kører for stærkt, køre med sprit i blodet
eller kører uforsvarligt på anden måde. Det kræver en holdningsændring
hos befolkningen. Det kan lovgivningen selvfølgelig hjælpe til med.
Som mit første initiativ har jeg fremsat et lovforslag, der skærper
færdselsloven overfor spritbilister og færdselssyndere. Men strammere
lovgivning gør det ikke alene. Vi skal have gjort op med, at det er
‘smart’ at køre stærkt eller køre efter at have drukket for meget.
Men der skal også bruges penge til mere sikre skoleveje, til kampagner
og til omfartsveje og hastighedsdæmpning og cykelstier. Disse
ressourcer vil jeg arbejde på at fremskaffe. Men der skal også være
ressourcer til hjemmehjælp, skoler og folkepension. Så det vil under
alle omstændigheder være nødvendigt nøje at prioritere midlerne.
Overskriften for regeringens trafikpolitik i de kommende er et
trafiksystem med et menneskeligt ansigt. En trafikpolitik, der
kombinerer frihed og ansvarlighed. Mere frihed og flere muligheder til
erhvervsliv og borgere skal kombineres med en ansvarlighed overfor
miljøet, for vores medtrafikanter og overfor de mennesker, der bor og
opholder sig i nærheden af veje, jernbaner og lufthavne.