Gå til hovedindhold

Trafikminister Sonja Mikkelsens åbningstale ved Trafikministeriets buslovkonference, den 19. juni 1998

Indhold


    Allerførst vil jeg sige velkommen til Trafikministeriets
    buslovskonference her i Viborg. Jeg er glad for, at der er så mange
    der vil komme her i dag for at debattere, hvordan og i hvilket omfang
    vi skal revidere busloven.

    At dømme efter programmet og deltagerkredsen er jeg sikker på, at det
    bliver en spændende og inspirerende dag.

    Som det nok er de fleste bekendt, nedsatte den tidligere
    trafikminister Jan Trøjborg i sommeren 1996 det såkaldte
    buslovsudvalg. Udvalget havde til formål at foretage en generel
    gennemgang af den eksisterende lov om buskørsel, med henblik på en
    eventuel revision af loven og de tilhørende administrative regler.

    Udvalget skulle bl.a. overveje hvor hensigtsmæssige de gældende
    bestemmelser var, og vurdere om diverse EU initiativer gav anledning
    at revidere lovgivningen.

    Udvalget afsluttede sit arbejde i november 1997. Det var så
    oprindeligt planen, at der skulle fremsættes forslag til en ændret
    buslov i den folketingssamling, der slutter om en uge.

    Bjørn Westh besluttede som trafikminister meget fornuftigt, at det
    ville være en god ide at holde en konference, hvor man kunne
    diskutere nogle af buslovens mere principielle spørgsmål med de
    berørte parter, inden der blev fremsat et lovforslag.

    Begrundelsen for at regulere og lovgive om buskørsel er, at busser
    indgår som en afgørende del af den kollektive trafik. Ca. 75% af alle
    kollektive ture og knap halvdelen af det kollektive transportarbejde
    foregår med bus.

    Det er en del af regeringens politik, at den kollektive trafik skal
    styrkes. Det er der to vigtige årsager til:

    · For det første fordi det af miljømæssige årsager er regeringens
    politik, at forbedre alternativerne til biltransport.
    ·
    · For det andet fordi den kollektive trafik bidrager til at sikre alle
    samfundsgruppers mobilitet og deltagelse i samfundslivet.
    ·
    For at få et samlet overblik over den kollektive trafiks muligheder og
    begrænsninger, indgår det i regeringsgrundlaget, at der skal
    gennemføres en omfattende udredning af de fremtidige muligheder i den
    kollektive trafik.

    Det er mit håb, at vi hermed får et bedre kendskab til og dermed
    grundlag for at vurdere under hvilke omstændigheder henholdsvis tog og
    busser har mulighed for at spille en central rolle, bl.a. i
    forbindelse med den daglige pendling, men også mere generelt set.
    Målet er at skabe en bedre og mere effektiv kollektiv transport.

    Loven om buskørsel er et vigtigt redskab for at sikre de rigtige
    forhold for busser i den kollektive trafik. Loven danner sammen med
    Lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring udenfor
    hovedstadsområdet (kollektivtrafikloven) og Lov om hovedstadsområdets
    kollektive persontrafik (HT-loven) den lovmæssige grundstamme for den
    kollektive bustrafik i Danmark.

    Lov om buskørsel, som vi skal diskutere i dag, regulerer en række
    forhold omkring buskørsel. Det gælder f.eks. hvem der skal have adgang
    til at udføre erhvervsmæssig personbefordring, definition af hvad der
    er erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig buskørsel, hvornår der er
    tale om rutekørsel, og hvornår der er tale om turist- og
    bestillingskørsel. Endelig regulerer busloven adgangen til at udføre
    fjernbustrafik.

    I dag er det planen, at vi især skal debattere to af disse emner,
    nemlig afgrænsningen mellem erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig
    buskørsel og adgangen til at drive fjernbusruter.

    Formiddagens emne drejer sig om, hvordan man skal afgrænse
    erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig buskørsel. Det vil sige hvornår
    en borger tilladelsesfrit kan befordre passagerer i busser og mindre
    køretøjer, og hvornår der kræves tilladelse.

    De grundlæggende kriterier for udførelse af ikke-erhvervsmæssig kørsel
    har stort set ligget fast i tyve år, siden busloven blev vedtaget i
    1978.

    Der kan derfor i forbindelse med en kommende lovrevision være grund
    til at overveje, om vi stiller de rette krav til de forskellige typer
    af kørsel. Det er for mig afgørende, at den kørsel som kommunerne
    udfører, og som de frivillige organisationer mv. udfører i forbindelse
    med deres aktiviteter, ikke lægges unødige hindringer i vejen.

    Omvendt kan der heller ikke herske tvivl om, at der må stilles krav
    til udøvere af den egentlige erhvervsmæssige personbefordring, f.eks.
    uddannelsesmæssige og økonomiske for at sikre kvaliteten og
    trafiksikkerheden.

    Uanset hvor grænsen mellem den erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige
    kørsel fastsættes, er det vigtigt, at den kan kontrolleres, at de
    bli'r kontrolleret og at reglerne respekteres.

    Jeg er derfor meget spændt på om formiddagens indlægsholdere har ideer
    til, hvordan ønsket om smidighed og bred accept af reglerne kan
    kombineres med de nødvendige krav der må stilles, for at man kan
    erhverve og bevare en tilladelse til erhvervsmæssig
    personbefordring.

    Det andet emne, som vi skal diskutere i eftermiddag, er hvorvidt den
    nuværende regulering af adgangen til at udføre fjernbuskørsel skal
    ændres.

    I Danmark er den kollektive fjerntrafik primært baseret på DSB’s
    InterCity trafik. DSB betjener som udgangspunkt hele landet, både på
    gode tidspunkter og i områder med mange passagerer og på tidspunkter
    og i områder med få passagerer. Populært sagt så giver de givtige
    afgange mellem Århus og København fredag eftermiddag DSB mulighed for
    at gennemføre de mindre givtige afgange lørdag aften til Thisted.

    Det er vigtigt for mig, at vi ikke undergraver den brede
    fjerntrafikdækning som DSB udfører. Derfor må vi være meget varsomme
    med at give tilladelse til fjernbuskørsel, der kan undergrave DSB’s
    indtægtsgrundlag på de givtige afgange, uden at fjernbusserne yder
    noget til gengæld. Er vi ikke omhyggelige her, kommer det bare til at
    koste skatteyderne mere uden at vi samlet set har fået en bedre
    kollektiv trafikbetjening.

    På den anden side må vi erkende, at DSB ikke betjener alle byer i
    Danmark med InterCity tog, og at fjernbusserne med deres direkte ruter
    kan yde et supplement til DSB’s fjerntrafik. Derfor vil jeg være åben
    overfor forslag, der kan tilføre den samlede kollektive fjerntrafik
    noget ekstra, og hvor bidrager til at sikre, at der fortsat kan gives
    den brede dækning.

    Jeg har ikke en forventning om, at vi er alle er enige når vi tager
    herfra i eftermiddag, men det er mit håb, at vi i det mindste er
    blevet lidt klogere på hvor vi i givet fald er uenige, og også har
    skabt et bedre fundament for at finde nogle holdbare løsninger.

    Jeg håber, alle vil tage aktivt del i debatten, så vi får en god og
    udbytterig dag.