Trafikminister Sonja Mikkelsens åbningstale ved Trafikministeriets buslovkonference, den 19. juni 1998

19. juni 1998


Allerførst vil jeg sige velkommen til Trafikministeriets
buslovskonference her i Viborg. Jeg er glad for, at der er så mange
der vil komme her i dag for at debattere, hvordan og i hvilket omfang
vi skal revidere busloven.

At dømme efter programmet og deltagerkredsen er jeg sikker på, at det
bliver en spændende og inspirerende dag.

Som det nok er de fleste bekendt, nedsatte den tidligere
trafikminister Jan Trøjborg i sommeren 1996 det såkaldte
buslovsudvalg. Udvalget havde til formål at foretage en generel
gennemgang af den eksisterende lov om buskørsel, med henblik på en
eventuel revision af loven og de tilhørende administrative regler.

Udvalget skulle bl.a. overveje hvor hensigtsmæssige de gældende
bestemmelser var, og vurdere om diverse EU initiativer gav anledning
at revidere lovgivningen.

Udvalget afsluttede sit arbejde i november 1997. Det var så
oprindeligt planen, at der skulle fremsættes forslag til en ændret
buslov i den folketingssamling, der slutter om en uge.

Bjørn Westh besluttede som trafikminister meget fornuftigt, at det
ville være en god ide at holde en konference, hvor man kunne
diskutere nogle af buslovens mere principielle spørgsmål med de
berørte parter, inden der blev fremsat et lovforslag.

Begrundelsen for at regulere og lovgive om buskørsel er, at busser
indgår som en afgørende del af den kollektive trafik. Ca. 75% af alle
kollektive ture og knap halvdelen af det kollektive transportarbejde
foregår med bus.

Det er en del af regeringens politik, at den kollektive trafik skal
styrkes. Det er der to vigtige årsager til:

· For det første fordi det af miljømæssige årsager er regeringens
politik, at forbedre alternativerne til biltransport.
·
· For det andet fordi den kollektive trafik bidrager til at sikre alle
samfundsgruppers mobilitet og deltagelse i samfundslivet.
·
For at få et samlet overblik over den kollektive trafiks muligheder og
begrænsninger, indgår det i regeringsgrundlaget, at der skal
gennemføres en omfattende udredning af de fremtidige muligheder i den
kollektive trafik.

Det er mit håb, at vi hermed får et bedre kendskab til og dermed
grundlag for at vurdere under hvilke omstændigheder henholdsvis tog og
busser har mulighed for at spille en central rolle, bl.a. i
forbindelse med den daglige pendling, men også mere generelt set.
Målet er at skabe en bedre og mere effektiv kollektiv transport.

Loven om buskørsel er et vigtigt redskab for at sikre de rigtige
forhold for busser i den kollektive trafik. Loven danner sammen med
Lov om den lokale og regionale kollektive personbefordring udenfor
hovedstadsområdet (kollektivtrafikloven) og Lov om hovedstadsområdets
kollektive persontrafik (HT-loven) den lovmæssige grundstamme for den
kollektive bustrafik i Danmark.

Lov om buskørsel, som vi skal diskutere i dag, regulerer en række
forhold omkring buskørsel. Det gælder f.eks. hvem der skal have adgang
til at udføre erhvervsmæssig personbefordring, definition af hvad der
er erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig buskørsel, hvornår der er
tale om rutekørsel, og hvornår der er tale om turist- og
bestillingskørsel. Endelig regulerer busloven adgangen til at udføre
fjernbustrafik.

I dag er det planen, at vi især skal debattere to af disse emner,
nemlig afgrænsningen mellem erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig
buskørsel og adgangen til at drive fjernbusruter.

Formiddagens emne drejer sig om, hvordan man skal afgrænse
erhvervsmæssig og ikke-erhvervsmæssig buskørsel. Det vil sige hvornår
en borger tilladelsesfrit kan befordre passagerer i busser og mindre
køretøjer, og hvornår der kræves tilladelse.

De grundlæggende kriterier for udførelse af ikke-erhvervsmæssig kørsel
har stort set ligget fast i tyve år, siden busloven blev vedtaget i
1978.

Der kan derfor i forbindelse med en kommende lovrevision være grund
til at overveje, om vi stiller de rette krav til de forskellige typer
af kørsel. Det er for mig afgørende, at den kørsel som kommunerne
udfører, og som de frivillige organisationer mv. udfører i forbindelse
med deres aktiviteter, ikke lægges unødige hindringer i vejen.

Omvendt kan der heller ikke herske tvivl om, at der må stilles krav
til udøvere af den egentlige erhvervsmæssige personbefordring, f.eks.
uddannelsesmæssige og økonomiske for at sikre kvaliteten og
trafiksikkerheden.

Uanset hvor grænsen mellem den erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige
kørsel fastsættes, er det vigtigt, at den kan kontrolleres, at de
bli'r kontrolleret og at reglerne respekteres.

Jeg er derfor meget spændt på om formiddagens indlægsholdere har ideer
til, hvordan ønsket om smidighed og bred accept af reglerne kan
kombineres med de nødvendige krav der må stilles, for at man kan
erhverve og bevare en tilladelse til erhvervsmæssig
personbefordring.

Det andet emne, som vi skal diskutere i eftermiddag, er hvorvidt den
nuværende regulering af adgangen til at udføre fjernbuskørsel skal
ændres.

I Danmark er den kollektive fjerntrafik primært baseret på DSB’s
InterCity trafik. DSB betjener som udgangspunkt hele landet, både på
gode tidspunkter og i områder med mange passagerer og på tidspunkter
og i områder med få passagerer. Populært sagt så giver de givtige
afgange mellem Århus og København fredag eftermiddag DSB mulighed for
at gennemføre de mindre givtige afgange lørdag aften til Thisted.

Det er vigtigt for mig, at vi ikke undergraver den brede
fjerntrafikdækning som DSB udfører. Derfor må vi være meget varsomme
med at give tilladelse til fjernbuskørsel, der kan undergrave DSB’s
indtægtsgrundlag på de givtige afgange, uden at fjernbusserne yder
noget til gengæld. Er vi ikke omhyggelige her, kommer det bare til at
koste skatteyderne mere uden at vi samlet set har fået en bedre
kollektiv trafikbetjening.

På den anden side må vi erkende, at DSB ikke betjener alle byer i
Danmark med InterCity tog, og at fjernbusserne med deres direkte ruter
kan yde et supplement til DSB’s fjerntrafik. Derfor vil jeg være åben
overfor forslag, der kan tilføre den samlede kollektive fjerntrafik
noget ekstra, og hvor bidrager til at sikre, at der fortsat kan gives
den brede dækning.

Jeg har ikke en forventning om, at vi er alle er enige når vi tager
herfra i eftermiddag, men det er mit håb, at vi i det mindste er
blevet lidt klogere på hvor vi i givet fald er uenige, og også har
skabt et bedre fundament for at finde nogle holdbare løsninger.

Jeg håber, alle vil tage aktivt del i debatten, så vi får en god og
udbytterig dag.