Behov for status for DSB´s godsstrategiplan

29. oktober 1999

-DSB’s bestyrelsesformand har i dag meddelt mig, at DSB’s bestyrelse
på sit ordinære møde i dag har besluttet, at DSB undersøger muligheder
og vilkår for separat alliance for stykgodsforretningen i DSB Gods,
udtaler trafikminister Sonja Mikkelsen.

-Jeg vil på baggrund af bestyrelsens beslutning indkalde parterne bag
Strategiplanen for DSB Gods til en drøftelse af den nye situation,
idet beslutningen ligger ud over strategiplanen, som den blev
accepteret i august 1998, slutter Sonja Mikkelsen.