Gå til hovedindhold

Ministerkommentar til Post Danmarks brevkvalitet

Indhold

    Post Danmark har i dag offentliggjort resultatet af målingerne af
    brevkvaliteten i 3. kvartal 1999. For almindelige breve viser
    målingerne en rettidighed på 96 %. For økonomibreve er resultatet knap
    97%. I forhold til årets to første kvartaler er der hermed sket en
    for-bedring i brevkvaliteten frem mod det, der er målet - en
    rettidighed på 97 %.

    Trafikminister Sonja Mikkelsen siger i den anledning:

    - Det er et fint resultat, der er nået for 3. kvartal. Det er
    glædeligt at konstatere den positive udvikling i brevkvaliteten.
    - Jeg tager det som udtryk for, at Post Danmark og de tusindvis af
    medarbejdere har fundet et fodslag med fokus på kundernes behov. Det
    lover godt for virksomheden. Høj kvalitet og stabilitet i
    postudbringningen er en gunstig konkurrenceparameter for dansk
    erhvervsliv, så også i det lys er den positive udvikling
    tilfredsstillende.