Trafikministeren indleder forhandlinger om jernbanens økonomi

04. oktober 1999

De politiske forhandlinger om de kommende års økonomiske rammer for
jernbanen bliver nu indledt. Torsdag den 7. oktober har trafikminister
Sonja Mikkelsen indbudt trafikordførerne fra alle partier i
Folketinget til drøftelser om jernbanens fremtidige økonomi.

-Vi skal først og fremmest have løst problemet med de nedslidte
jernbaneskinner. Det koster penge. I finansloven skal vi have både
udgifts- og finansieringssiden på plads, siger trafikminister Sonja
Mikkelsen. -Jeg sigter efter et forlig, der er så bredt som muligt.