Aftale om forbedret jernbanesikkerhed

08. november 2000

 

-Jeg har flere gange understreget, at jeg finder det afgørende, at dan­skerne er trygge ved at køre i tog. Det kræver, at sikkerheden ved de danske jernbaner er høj og til stadighed forøges. Jeg er derfor glad for, at det er lykkedes regeringen, CD, Enhedslisten og Sociali­stisk Folkeparti at nå til enighed om en af­tale om jernbanesikker­heden, udtaler trafikminister Jacob Buksti.

På baggrund af jernbaneulykken ved Kølkær i marts i år bad tra­fikministeren Bane­styrel­sen om at udarbejde et oplæg om jern­bane­sikkerhed. Det er dette oplæg, der lå til grund for Jacob Bukstis ud­spil under finanslovsforhandlingerne, som svarer til det nu opnåede resultat.

-Aftalen vil yderligere underbygge togets placering som en af de sik­reste transportformer. Den indeholder initiativer til forbedring af sikkerheden for bl.a. togpassagerer, de ansatte samt trafikanter, der krydser jernbanen m.v. Det rummer en bred vifte af initi­ativer af så­vel tek­nisk, orga­nisatorisk som personalemæssig art. Der er med an­dre ord tale om et afbalanceret resultat, udtaler tra­fikmini­ste­ren.

-Initiativerne supplerer de tiltag, der allerede er indeholdt i den nu­væ­rende trafikaftale, som løber frem til og med 2004. Der må deref­ter tages stilling til hvilke sikkerhedstiltag, der herefter skal sæt­tes i gang i en eventuelt ef­terfølgende rammeaftaleperiode, slutter tra­fik­mini­steren.

Aftalen indeholder følgende elementer:

1. ATC-togstop på sidebanestrækningerne Vejle-Struer, Es­bjerg-Hol­ste­bro og Odense-Svendborg

Banestyrelsens oplæg viser, at der i en række tilfælde kan opnås mere sikkerhed for de afsatte midler ved at etablere ATC-togstop frem for tradi­tionel ATC.

ATC-togstopsystemet betegner en forenklet og dermed væsentlig billi­gere stræknings­udbygning end det hidtidige ATC-system. Sy­stemet overvåger, at toget ned­sætter hastigheden, når det nærmer sig et stop­signal, og at det nød­bremser tog, der kører forbi et stop­sig­nal. ATC-tog­stop overvåger ikke tog i forhold til overkørsler og ha­stighedsned­sæt­telser, fordi der sker få uheld på grund af disse årsager. ATC-tog­stop kan anvendes ved toghastigheder til og med 120 km/t.

Til færdigudvikling og test af dette sy­stem, som består af eksiste­rende komponenter, er der afsat 8,5 mio. kr.

Derefter indføres ATC-togstop på de tre sidebane­strækninger, hvor sy­stemet forventes at kunne medføre den største forøgelse af sik­kerhe­den, nem­lig på side­banestræknin­gerne Vejle-Struer, Es­bjerg-Holste­bro og Odense-Svendborg. Til etablering heraf er der afsat 39,7 mio. kr. i peri­oden, samt der­efter 0,4 mio. kr. årligt til drift.

2. Etablering af ATC på strækningen Vigerslev-Københavns Gods­bane­gård

Strækningen Vigerslev-Københavns Godsbane­gård udgør et hul i det nuværende ATC-system. I perioden anvendes der derfor 3,0 mio. kr. til etablering af ATC på denne korte strækning, og derefter 0,1 mio. kr. årligt til drift.

3. Forberedelse for fælles europæiske togkontrolsystemer – pilotpro­jekt på hovedstrækningen Aalborg-Hobro

Indsatsen vedrørende togkontrol skal ses i lyset af det igangvæ­rende arbejde på europæisk plan med udviklingen af fælles euro­pæiske tog­kontrolsystemer, der på længere sigt muligvis kan vise sig at være bil­ligere og mere sikre, give mulighed for konkurrence på leverandørsi­den, lette adgangen for nye operatører samt ud­vide kapaciteten af det eksisterende jernbanenet.

Det vurderes, at der går 5-8 år, før sådanne systemer kan imple­mente­res, under forudsætning af, at Danmark fortsat går aktivt ind i disse projekter og blandt andet fremmer pilotprojekter med af­prøvning af togkontrol og mobilanlæg.

Med henblik herpå er der afsat 10 mio. kr. til etablering af test­stræk­nin­ger for både ETCS (fælles europæisk ATC) og et mere sim­pelt sideba­nesystem, som ligeledes udvikles på fælles europæisk ba­sis.

I denne forbindelse påtænkes det bl.a. at gennemføre et pilotprojekt på hoved­strækningen Aalborg-Hobro, der således bliver den første stræk­ning, hvor de fælles europæiske systemer introduceres i Dan­mark. Herudover gen­nemføres test på en sidebane.

4. Forøgelse af sikkerheden for personale, der arbejder i og ved spor

Der anvendes 5,8 mio. kr. til yderligere initiativer i forbindelse med ar­bejde i og ved spor, herunder indkøb af personlige advarselssy­stemer til medarbejdere, der er beskæftiget med sådant arbejde. Sy­stemet, som er udviklet på fælleseuropæisk basis, minimerer den menneskelige faktor, når der skal advares om, at et tog nærmer sig arbejdsstedet.

5. Kampagne til forøgelse af sikkerheden for rangerpersonale

Der er afsat 0,5 mio. kr. til en kampagne for bedre rangersikkerhed og arbejdsmiljø.

6. Forøgelse af sikkerheden for krydsende trafikanter

Banestyrelsens analyse viser, at ulykker ved jernbaneoverkørsler i de seneste 10 år har givet anledning til flere dræbte på Banestyrel­sens net end nogen anden ulykkestype, men også at nedlæggelse af overkørsler er en dyr måde at opnå større sikkerhed på. Banestyrel­sens analyse vi­ser, at der kan opnås mest sikkerhed for de afsatte midler, såfremt ind­sat­sen koncentreres om nedlæggelse af pri­vate over­kørsler, hvor det kan ske uden omfat­tende erstat­ningsanlæg.

Til ned­læggelse af sådanne over­kørsler anvendes derfor 20 mio. kr.

7. Forbedret sikkerhedsledelse og modernisering af trafikregler

Der iværksættes en række generelle initiativer til forbedring af sik­ker­heden med fokus på sik­kerhedsledelsessystemer og koor­dine­ring af sikkerhedsledelsen i jernbanesektoren. Disse initiativer kræver ikke ekstra bevillinger.

Hertil kommer en systematisk modernisering af trafikreglerne både med hensyn til reglernes aktualitet og kommunikation til bru­gerne.

Til dette projekt er afsat 8 mio. kr.

8. Certificering af jernbaneteknisk personale

Jernbaneområdet har i de senere år på såvel operatør- som infra­struk­tursiden undergået en udvikling i retning af et forøget antal virksom­heder. Med henblik på at sikre, at personale med sikker­hedsmæssige opgaver (lokomotivførere mv.) har de fornødne kvalifi­kationer, herun­der om nødvendigt at kunne fratage disse personer adgangen til at ud­føre disse opgaver (”tage kørekortet”), indfører Jernbanetilsynet certifi­cering af jernbaneteknisk personale.

Til dette formål er der afsat 4 mio. kr., idet de løbende driftsudgifter (1,2 mio. kr. årligt fra og med år 2002) efter etablering af certifice­ringsord­ningen dækkes via brugerbetaling.

9. Analyser vedrørende overkørsler, ATC-adfærd, europæiske togkon­trol­syste­mer og Jernbanetilsynet

Banestyrelsen skal udarbejde en ny samlet strategi for nedlæg­gelse og sik­ring af overkørsler, før der tages initiativer, der ligger ud over de ovenfor nævnte.

Banestyrelsen skal endvidere vurdere en udbygning af tog­sik­kerhe­den gennem fælles europæiske tekniske kontrolsystemer og udar­bejde en plan for introduktionen og anvendelsen af sådanne syste­mer.

Endelig skal Banestyrelsen gennemføre et projekt, der vurderer og do­kumenterer risikoen for såkaldt ATC-adfærd. Herved sigtes der til, at lokomotivførere, der jævnligt kører tog med ATC, på såvel ATC- som ikke ATC-udstyrede strækninger i et vist omfang bevidst eller ubevidst forlader lader sig på ATC-systemets styring af toget, hvorved der kan opstå faresituationer på strækninger uden ATC.

Til disse formål anvendes i alt 1 mio. kr.

Med henblik på at sikre, at tilsynet med sikkerheden ved de dan­ske jernbaner fungerer optimalt, gennemføres en auditering af Jernba­netil­synet, herunder tilsynets virkemåde, rolle og hjemmelsgrund­lag. Til dette formål er der afsat 0,5 mio. kr.